For de fleste gravide mødes scanningerne af fosteret med forventning og glæde, men også med angst for, at noget kan være galt.

Langt de fleste får en god besked, og så er der dem, der skal til yderligere undersøgelser for at kunne udelukke for eksempel kromosomsygdomme som Downs Syndrom.

I dag er tilbuddet en blodprøve eller en moderkageprøve, der skal give mere vished. Moderkagen giver det mest præcise svar, men for det første er det ubehageligt for kvinden, og for det andet er der en abortrisiko på 0,5 procent ved indgrebet.

Men nu er det lykkedes forskere fra Region Midtjylland at finde en ny metode, som kan næsten det samme som moderkageprøven, og også er en ganske almindelig blodprøve.

Med den nye metode kan man finde fosterceller i den gravide kvindes blod, og det åbner for store muligheder.

Der er omkring 200 millioner celler fra kvinden i blodprøven, alligevel kan der isoleres omkring ti celler fra fosteret. Med fostercellerne er der DNA nok til at lave genetisk analyse.

En milepæl

Metoden er netop offentliggjort i et internationalt tidsskrift. Ida Vogel, der er professor i fosterdiagnostik på afdelingen for Kvinder og fødsler på Aarhus Universitet, står bag forskningen:

- Det er en milepæl, for vi har arbejdet i årevis på at finde en mere skånsom metode end moderkageprøven.

- Foreløbig kan den nye blodprøve afsløre en række kromosomsygdomme – også flere end den allerede eksisterende blodprøve - men i fremtiden vil vi kunne finde mange flere sygdomme, lyder det fra professoren.

Forskningen er sket i samarbejde mellem sygehusene i Region Midtjylland og det private firma Arcedi, hvor Lotte Hatt er videnskabelig chef:

- Vi synes, der er et kæmpe potentiale i den nye test. Det er banebrydende, vi er de første i verden, der kommer ud med den nye teknologi, og sammen med det offentlige sundhedsvæsen har vi fået gode resultater, siger hun.

Til scanning med ondt i maven

Den nye forskning modtages positivt hos gravide Mette Frederiksen. Hun er til scanning med sit første barn og har været nervøs for resultatet:

- Jeg kunne ikke sove i nat, jeg havde ondt i maven, og man tænker, om alt mon er, som det skal være, siger hun.

Scanningen gik godt, og selvom hun ikke er i risikogruppe for kromosomdefekter, synes hun, den nye blodprøve lyder som et godt tilbud:

- En blodprøve virker som noget helt normalt og håndgribeligt, det virker ikke skræmmende for mig: En moderkageprøve lyder til gengæld virkelig ubehagelig, og så er der jo også en lille risiko for abort. Jeg synes, det ville være fantastisk, hvis det blev en mulighed at få den nye blodprøve, siger hun.

Den nye blodprøve er ikke en del af det offentlige tilbud endnu, men det håber forskerne, den kan blive godkendt til. Men allerede nu kan den købes via privathospitaler og jordemoder-klinikker under navnet EVITA-testen. Her koster den 12.000 kroner.

- Det er egentlig vores ønske, at den skal være til rådighed for alle, der har brug for den. Så derfor er det også vores mål, at den skal udbredes til alle danske sygehuse som et standardtilbud til alle højrisikogravide, siger Lotte Hatt fra Arcedi.

Risiko kan for eksempel være alder eller kendt sygdom i familien.

Måske et nyt screeningsværktøj

Blodprøven kan altså nu afsløre en række kromosomsygdomme, men forventningen er, at den i fremtiden vil kunne give flere svar. Og for eksempel bruges til screening for cystisk fibrose.

- På den lange bane vil man måske få mulighed for at screene for sygdomme, som man i dag ikke kan undersøge for i graviditeten, men først når barnet er født. Herunder cystisk fibrose, siger professor Ida Vogel.

Hun tilføjer, at det måske kan være en realitet om tre til fem år. Andre sygdomme kan være dværgvækst og muskelsvind.

Arcedi forventer at få travlt i fremtiden:

- Lige nu er vi i gang med at lave automatisering af hele vores metode. Vi opskalerer vores laboratorium, så vi er parate til at vi kan tage rigtig mange prøver ind. Vi har mange kontakter fra udlandet, så der er helt klart en interesse, siger Lotte Hatt.

Etiske overvejelser

Ida Donkin, der selv er læge og medlem af Etisk Råd, mener, at den nye blodprøve kalder på en debat om, hvordan den skal bruges.

Hun hilser det velkommen, at der nu måske er et alternativ til moderkageprøven, så ubehaget og abortrisikoen kan elimineres, men det rejser også en række spørgsmål, siger hun.

- Skal vi snakke om at regulere området, skal vi snakke om, at det kun er nogen sygdomme, man skal undersøge for, og hvad er egentlig formålet med, at vi gerne vil undersøge fosteret, siger Ida Donkin.

Hun hæfter sig især ved, at testen allerede nu kan købes og udføres før grænsen for den frie abort. Hvis en test viser, at der kan være tegn på en defekt, så stiller det forældrene i en ny situation.

- Så er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt man overhovedet vil have et barn - så bliver det spørgsmålet om, hvorvidt jeg vil have netop dette barn. Og det synes jeg vækker nogle etiske spørgsmål, som vi bør diskutere:

- Hvor meget er det okay at få at vide om det kommende barn inden grænsen for den frie abort, siger Ida Donkin.

Etisk Råd forventer at komme med en anbefaling omkring fosterdiagnostik og abortgrænser til efteråret.

Fosterceller kan findes i blodprøven fra uge 10 til 15.