Er det tid til Jørgen og Kirsten? Navnemoden går i ring

William og Emma er de mest udbredte navne de seneste ti år, men danskerne vælger i stigende grad unikke navne til deres børn.

William og Emma er de navne, som flest i gruppen 1-9 år er blevet døbt. Men gamle "oldemor-navne" er også populære.

Når du hører navnet Ella, tænker du så på en lille pige i flyverdragt eller en ældre kvinde med cerut og forklæde?

Måske svaret afhænger af, hvilken generation du selv tilhører.

Danmarks Statistik har i dag offentliggjort listen over de mest benyttede fornavne i hver generation. De mest benyttede danske fornavne på tværs af generationer er henholdsvis Peter og Anne. Men kigger man lidt dybere i tallene, gemmer der sig en anden historie.

For navnemoden går langsomt i ring.

Når et navn har været længe nok i glemmebogen, hiver næste generation det frem og giver deres afkom de navne, som bedste- eller oldeforældrene bar, fortæller navneforsker Katrine Kehlet Bechsgaard, der blandt andet har skrevet bogen 'Navne'.

- Det vil hele tiden udvikle sig, hvad det er for navne, som har været så meget i glemmebogen, at de føles friske og spændende igen, fortæller hun.

Ser man på top 50-listen over de navne, som flest forældre gav deres børn i første halvdel af 2020, kan man spore denne tendens.

På drengelisten ligger navne som Karl, Alfred og Aksel, som sidst var populære for omkring 100-120 år siden. Blandt pigerne er det "oldemor-navne" som Alma, Clara og Agnes.

- Alma og Alfred, der er sådan nogle gamle navne, som har været væk i mange år og som i de seneste 25 år, har været populære igen. Rigtigt mange af de topnavne er sådan nogle navne, fortæller Katrine Kehlet Bechsgaard.

Samme vurdering kommer fra Birgit Eggert, navneforsker og lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

- Ja, det er rigtigt nok, at navne springer to generationer over, men det er måske ikke lige nummer et, der kommer til at blive mest populært igen, siger hun.

- Det kan være, at navnet ikke lige passer til tiden, og måske fordi det har været så populært, at der er for mange, der hedder det, fortæller Birgit Eggert.

Tror mere på Hans end Jørgen

Hvis teorien holder, burde det snart være tid til, at navne som Kirsten og Jørgen fik et comeback.

- Ja, siger Katrine Kehlet Bechsgaard.

- Det er så den slags navne, der vil komme. Mogens, Birthe, Kurt og Inge. Sådan nogle navne, der lige nu virker meget knyttede til den ældre generation. Men som lige pludseligt skifter og bliver noget, man synes passer til et lille barn, siger hun.

Om det lige bliver Jørgen, der storhitter næste gang, kommer an på flere ting. I dag skal det nemlig også fungere godt "rent lydligt", fortæller Birgit Eggert.

- Så med Jørgen, der tror jeg lige, at der går lidt længere tid, før vi er tilbage ved den der ’ørgen’-lyd. I dag kan man især lide a'er, m'er, l'er og mange vokaler i drengenavne, og Jørgen har ingen af delene. Derfor ligger Jørgen ikke lige for. Men Hans kan godt komme igen, siger hun. For korte drengenavne på én stavelse kan man også godt lide i dag.

Til gengæld har navnet Anna, som der er topscorer blandt de 90-99-årige, faktisk aldrig været væk.

- Anna er sådan et navn, som er evigtgyldigt, Det har aldrig rigtigt været et modenavn, men der er bare rigtigt mange hele tiden, der kommer til at hedde Anna, siger navneforsker Birgit Eggert.

International påvirkning

Det mest populære navne at give sin datter eller søn har de seneste ti år været henholdsvis Emma og William. Det skyldtes blandt andet en påvirkning fra internationale medier, fortæller Katrine Kehlet Bechsgaard, der er postdoc ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

- William er et navn, der har været rigtigt populært de seneste årtier, rigtigt mange steder i verden. Og sådan har det også været med Emma. Det har mere været en global tendens i den vestlige verden, også et navn som Liam, som en forkortet version, har også været ret højt oppe på de her lister, siger hun.

Men ellers er det ret svært at gennemskue, hvorfor vi vælger de navne, vi gør, fortæller Birgit Eggert.

- Det er ret diffust, hvor folk får deres inspiration fra. Det er nogle påvirkninger, man får fra tv, reklamer, internet og alle mulige steder fra, som lagrer sig og så popper det op, når man får et barn, siger hun.

- Vi gør det ubevidst langt hen ad vejen. Vi forsøger at give vore børn nogle navne, der kan fortælle, hvem de er, og som giver dem nogle kvaliteter, som vi ønsker for dem.

For et navn er en meget værdifuld og kraftfuld ting, mener hun.

- Hvis man kun kender navnet på den person, man skal møde, så forestiller man sig alle mulige ting om det her menneske: køn, alder, etnicitet, social baggrund og så videre. Alt muligt kan man aflæse i et navn, og de kvaliteter giver forældrene barnet med navnet, siger Birgit Eggert.

Det skal være unikt

Derfor er den helt klare tendens også, at vi i stigende grad forsøger at give vores børn navne, så de skiller sig ud fra resten af klassen.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 97 procent af de nyfødte i dag får en unik navnekombination, når man tager mellemnavne og efternavn med.

- Der er ikke så mange, der hedder Peter Larsen eller Emma Jensen. Man går ligesom efter at gøre navnet lidt mere unik.

Det går igen, når man også ser på de populære navne. I 1970'erne blev over fire procent af en drenge-årgang typisk dømt det mest populære navn, Thomas. I dag er det kun 1,9 procent, der får et topscorernavn som William.

Og tendensen med unikke navne er klart mere udbredt i de store byer. For navnet er også være med til at vise, hvilket miljø man gerne vil tilhøre.

- Der er selvfølgelig undtagelser, men på Vesterbro er der bare større chance for at støde på nogen, der hedder Atlas, Roxy eller Pixi, end der er i Slagelse, siger navneforsker Katrine Kehlet Bechsgaard og tilføjer:

- I nogen miljøer, der passer man ind, hvis man bruger top 20-navne til sine børn og i andre miljøer, der passer man ind, hvis man bruger nogle meget specielle navne.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter