"Er dine forældre alkoholikere?"

"Du er godt nok pæn af en grønlænder at være."

"Trump skulle have købt jer."

Det er nogle af de eksempler, som bliver gengivet fra grønlandske studerende i Institut for Menneskerettigheders nye rapport, hvor 147 af 510 grønlandske studerende i Danmark har svaret på et spørgeskema i efteråret 2022.

I rapporten lyder det, at mange grønlandske studerende oplever at få negative kommentarer om grønlændere som gruppe eller Grønland inden for de seneste 12 måneder forud for rapportens udfærdigelse.

Til spørgsmålet svarer knap 99 ud af 135 grønlandske studerende, at de i et eller andet omfang har oplevet at få netop den type negative kommentarer under uddannelsen det seneste år.

Derudover har omkring halvdelen af 134 personer sagt, at de er blevet mødt af fordomme på grund af deres grønlandske baggrund.

- Vi hører, at de grønlandske studerende i Danmark bliver mødt med stereotyper. De bliver mødt med nedsættende bemærkninger, typisk noget, der knytter sig til foreksempel misbrug, alkoholforbrug, og det at man er socialt udsat, siger Louise Holck, direktør for Institut For Menneskerettigheder, til P1 Morgen.

'Desværre er det også noget, jeg personligt er vant til'

Da Malu Rosing fra Nuuk i Grønland begyndte på sin bachelor i Danmark i 2018, oplevede hun, at fordommene fyldte.

Hun er blandt andet blevet mødt af kommentarer om, hvor meget grønlændere drikker, og om, hvor socialt udsatte de er.

- Så er jeg blevet spurgt, om jeg har folk tæt på mig, der har begået selvmord, om jeg selv har selvmordstanker, om jeg har folk i min familie, der er alkoholiserede, og hvorfor jeg taler godt dansk. Listen er lang, fortæller hun til P1 Morgen.

I dag er hun kandidatstuderende i tværkulturelle studiet på Københavns Universitet, hvor hun ikke har haft de samme oplevelser.

Hun var dog ikke overrasket, da hun blev mødt af bemærkningerne, og de faldt tit til blandt andet fester, hvor druk fyldte meget.

- Det er jo aldrig rart at blive udsat for diskrimination eller racisme. Men desværre er det også noget, langt de fleste af os er rigtig vant til at blive udsat for. Så man bliver selvfølgelig rigtig ked af det, men desværre er det også noget, jeg personligt er vant til, siger Malu Rosing.

Hun mener dog også, at folk skal have lov til at være nysgerrige og spørge ind til Grønland, men hun sætter grænsen, når eksempelvis druk bliver det første, de tænker, når man siger Grønland, og det ikke har været relevant.

God til ølbong? Klart, du er jo grønlænder

24-årige studerende Kaja Berthelsen, der både har talt med DR og også er udvalgt som en særlig case i rapporten, har mødt bemærkninger som grønlandsk studerende.

Hun fortæller om rusforløbet, da hun startede på studiet. Her skulle de på en hyttetur, som ifølge hende mere viste sig at være en druktur. Ved en leg skulle der hældes en ølbong ned, hvilket hun ikke havde prøvet før, men hun ville også gerne være en del af fællesskabet.

Det viste sig, at hun var ret god til at få øllen ned "mega hurtigt".

- Så blev jeg fortalt af andre, at det kunne jeg selvfølgelig godt, fordi jeg var grønlænder, og det kunne jeg sagtens finde ud af.

- Jeg tog det ikke så tungt med det samme, fordi jeg tænkte, at de sikkert ikke mente noget dårligt med det. Men jo længere tid der gik, så kunne jeg godt mærke, at det faktisk ikke var så god en oplevelse, jeg havde haft lige der.

Holck: Der er regulære trivselsproblemer

Når det kommer til, hvor mange af de grønlandske studerende, der har følt sig dårlig behandlet af deres klassekammerater, er tallene noget lavere. Her er det 22 personer, der har oplevet det.

Hvorfor færre oplever, at de er blevet dårligt behandlet, mens mange samtidig fortæller om grimme bemærkninger, kan Louise Holck, direktør for Institut For Menneskerettigheder, ikke svare præcist på.

- En forklaring kunne være, at man måske i virkeligheden er blevet vant til det. Det er noget, man forventer som grønlænder i Danmark, og så ryster man det måske indimellem lidt af sig.

- Men vi kan også se, at der simpelthen er regulære trivselsproblemer - uagtet svarene - for grønlændere, der studerer i Danmark.

Ifølge Holck kan man se det ved, at de studerende svarer, at de fungerer dårligt. Der er en ret højt grad af stress, mange overvejer at droppe ud af studierne, og der er et stort frafald.

Der skal undervises mere i det moderne Grønland

Den dårlige trivsel er et problem, som Danmark ifølge Louise Holck skal tage alvorligt, fordi grønlændere er et oprindeligt folk, hvilket betyder, at den danske stat har nogle helt særlige forpligtelser til at prøve at udligne de barrierer, der måtte være lige netop for grønlændere, når de er i Danmark.

Det gælder også for uddannelsesinstitutioner, hvor hun mener, de skal have fokus på at sikre et ordentligt undervisningsmiljø - også i større grad når det gælder diskrimination og negativ forskelsbehandling.

Ifølge hende ved vi for lidt om Grønland.

- Det vil være oplagt, synes jeg, at man gik i gang i grundskolen – foreksempel i dansk og samfundsfag – og underviste i det moderne Grønland – ikke kun historisk, siger Louise Holck.

Mange af rapportens deltagere svarer også, at deres fornemmelse er, at danske unge generelt ved lidt eller rigtig lidt om det moderne Grønland i dag.