Er et farvel til blasfemiparagraffen godt eller skidt?: Religiøse stemmer er uenige

Er blasfemiparagraffen et symbol på respekt, rent hykleri eller er den helt uden betydning. Hør hvad en tidligere biskop, en imam og en moskeformand mener.

Et flertal i Folketinget er nu for at afskaffe blasfemiparagraffen.

Fra på fredag ser det ud til at straffelovens blasfemiparagraf er fortid, når et flertal i Folketinget efter al sandsynlighed stemmer for at slette loven.

Vi har hørt forskellige stemmer i det religiøse Danmark, hvad de mener om et farvel til den 151-årige gamle lov, der kriminaliserer afbrænding af hellige skrifter som eksempelvis Biblen og Koranen.

(Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

Saliha Marie Fetteh, imam i Mariam Moskéen:

- Jeg mener, at debatten i forvejen er utrolig grim, når det handler om islam. Jeg tror, at hvis man fjerne blasfemiparagraffen, så kan det blive endnu værre, og grøfterne mellem majoriteten og det muslimske mindretal kan blive større.

- Jeg tror, at det kan udarte sig til direkte vold, hvis man ikke respekterer andre menneskers måder at tro på.

Er det ikke bare symbolpolitik, som ikke har den store betydning alligevel?

- Sådan kan man også vende det, og jeg kan godt se logikken i det, men det er også bare sådan, at hvis man har et samfund med forskellige religioner, så tror jeg, at det er sundest at have en blasfemiparagraf.

- Jeg har bemærket, at når nogen udtaler sig grimt om islam og muslimer - og for eksempel siger, at muslimer stjæler - så kommer det under racismeparagraffen. Og det er jo ret interessant, for islam er en religion ikke en race. Det er måske i virkeligheden et større problem, at der er kommet den underlige måde at anskue det på.

Er blasfemiparagraffen ikke en begrænsning af ytringsfriheden?

- Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke ved, om man stadig kan kalde det ytringsfrihed. Det er nærmere ytringssvineri. Den der manglende respekt, der er på de sociale medier.

Biskop Kjeld Holm (Foto: © LISELOTTE SABROE, Scanpix)

Kjeld Holm, tidligere biskop i Aarhus:

- Når et flertal i Folketinget vedtager det, så må man acceptere det, men det er ikke nogen særlig klog beslutning.

- Jeg har aldrig ment, det var synd for Vorherre, hvis der blev sagt noget negativt om ham. Men at vi har paragraffen udtrykker et symbol og en holdning til, at vi lever i et samfund, hvor man respekterer, at nogle har dybe religiøse følelser, og dem skal man ikke såre.

Behøver det blive reguleret af en lov?

- Nej, og det er det de facto heller ikke blevet. Det er symbolpolitik. Jeg har aldrig set det på den rigorisktiske (strenge, red.) måde, at den skulle bruges til at straffe.

Men en mand er jo tiltalt efter paragraffen for at brænde en koran af?

- Det er så også det eneste eksempel. Jeg synes ikke, at man skal brænde bibler eller koraner af. Hvorfor skal man det? Det sårer følelsen hos mennesker, for hvem koranen er en hellig bog. Ligesom hvis nogen brændte biblen af. Så den (paragraffen, red.) er en markering af, at vi lever i et samfund, hvor vi taler ordentligt også om menneskets dybeste religiøse følelser.

Er det ikke en begrænsning af ytringsfriheden?

- Det er noget pladder at kæde det sammen med ytringsfrihed. Det er noget vrøvl. Den har aldrig forhindret nogen i at ytre sig.

(Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Scanpix)

Oussama El-Saadi, formand for Grimhøjmoskeen:

- Jeg vil ikke sige, at jeg er glad for, at den bliver afskaffet. Men det er en lov, jeg ikke forstår.

- Jeg synes, at det hyklerisk, at have den i et land som Danmark, hvor vi siger, at der er ytringsfrihed. Så selv om det gør ondt på mig, og jeg ikke accepterer, når nogen for eksempel brænder koranen, så hænger det ikke sammen at have en blasfemiparagraf og samtidig ytringsfrihed.

Kan man ikke se den som et symbol på, at vi skal behandle hinanden med respekt?

- Selvfølgelig skal man respektere andre og passe på, hvad man siger til andre, specielt når man taler om religion. Det dur ikke, at man snakker dårligt om kristendom eller islam. For os muslimer så respekterer vi Jesus på samme måde som vi respekterer profeten Mohammed.

- At vi snakker respektfuld til hinanden kræver ikke en paragraf. Respekt skal komme af sig selv. Det er noget, vi skal lære vores børn helt fra børnehaven. At de lærer at respektere og forstå hinanden, selv om vi er fra forskellige religioner.

Fakta: De seneste blasfemisager

  • Blasfemiparagraffen har ført til domme to gange:

  • I 1938 dømtes en gruppe nazister for at have omdelt løbesedler, der beskyldte jøder for overgreb på ikke-jødiske piger. Straffen er hæfte, altså fængselsstraffe, på mellem 20 og 80 dage.

  • I 1946 blev et dansk par idømt en bøde, efter at de havde døbt en dukke til et karneval, mens de var iført præstekjoler. Straffen er seks dagbøder a 10 kroner for hver.

  • Sager uden dom:

  • 1971: To ansvarshavende programchefer fra Danmarks Radio tiltales for at lade sangerinden Trille synge, at "Ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud, han fik aldrig selv sat ild på sin cigar, for han ordned' jo Maria pr. vikar".

  • 1976: Kunstneren Jens Jørgen Thorsen slipper for tiltale for en film, som viser sexscener med Jesus og Maria Magdalene. Det fører heller ikke til tiltale, da han senere maler Jesus med erigeret lem på en mur.

  • 2003: Kvickly anmeldes for at have solgt sandaler med motiver af Jomfru Maria og Jesus. Der rejses ikke tiltale.

  • 2004: DR anmeldes for at have vist den islamkritiske film " Submission" (På dansk: Underkastelse). Der rejses ikke tiltale.

  • 2006: Morgenavisen Jyllands-Postens tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen behandles af Rigsadvokaten, men der rejses ikke tiltale.

  • 2017: En nordjysk mand tiltales for i december 2015 at have offentliggjort en video på Facebook, hvor Koranen brændes af. Sagen begynder i retten i juni.

  • Kilde: Kristeligt Dagblad