'Er han mine forældres morder eller er han min bror?'

Broren til eks-soldaten Lars Kragh fortæller historien om familiens desperate kamp.

- Det var svært at se på ham. Er han mine forældres morder eller er han min bror? Jeg så begge dele, da jeg kiggede på ham.

Sådan siger Thomas Kragh til DR Dokumentar i udsendelsen 'Hvorfor slog du mor og far ihjel', der bliver vist tirsdag aften på DR.

Han husker gensynet med sin bror 19. september i Retten i Randers. Det var første retsdag i nævningesagen om øksedrabet på Kirsten og Jørgen Kragh fra Låsby året forinden.

Efter fire retsdage blev den 43-årige Lars Kragh kendt skyldig i drabene på sine forældre. Han bliver også kendt skyldig i usømmelig omgang med deres lig, som bliver fundet i forældrenes grå VW Polo ved anholdelsen fire dage efter drabene.

- Jeg havde faktisk bare lyst til at give min bror en stor krammer. Han må have været jordens mest ensomme menneske. Jeg følte opgivenhed, resignation. For alt var gjort. Alle de mennesker, der kunne trækkes i, var der trukket i, siger Thomas Kragh.

DR's dokumentar fortæller historien om de danske soldaters rolle i den brutale og hadske krig på Balkan i 1990'erne.

Men det er også en historie om en krigsveteran med posttraumatisk stresslidelse, PTSD, der slår sine forældre ihjel 16 år efter hjemkomsten fra Kosovo.

(© Thomas Kragh)

Bror: Ingen hjælp fra Forsvarets støtteordning

Thomas Kragh retter i dokumentaren en hård kritik mod Veterancentret, som Forsvaret oprettede 11 år efter at Lars Kragh var vendt hjem fra sin sidste udsendelse til Kosovo.

Støtteordningen er sat i verden for at give krigsveteraner og pårørende livslang støtte og behandlingstilbud. Men Thomas Krogh oplever ikke, at der har været hjælp at hente til hans bror.

- Vores oplevelse er, at når man bor i Jylland i det her område, så er der ikke nogen hjælp at hente fra Veterancentret, siger han i et særskilt interview med DR Nyheder.

Thomas Kraghs bror mente ikke selv, at han havde brug for hjælp. Og den type sager er ekstra vanskelige, fortæller Susanne Kilholm Lund, der er chef for Veterancentret - hun udtaler sig her generelt og ikke om den konkrete sag.

(© DR Dokumentar)

- Problematikken er jo, at hvis veteranen ikke vil indgå i et terapiforløb og veteranen ikke vil have hjælp, så kan vi ikke tvinge veteranen til det, siger hun og fortsætter:

- Vi er selvfølgelig i dialog med psykiatrien, med lægen, med kommunen, vi er i dialog med alle de aktører, der er omkring veteranen, men vi kan ikke tvinge et menneske til en behandling, hvis ikke de vil samarbejdet, sier Susanne Kilholm Lund.

Familien bakkede op om første udsendelse

DR Dokumentar møder Thomas Kragh ved brødrenes barndomshjem i Låsby otte måneder før retssagen. Her træder de inden for i hjemmet med mange lykkelige barndomsminder, fortæller Thomas Kragh.

(© Thomas Kragh)

- Det var et kærligt hjem. Vi havde støttende forældre. Det var også en skrap opdragelse her og der. Men vi var aldrig i tvivl om, at de elskede os og støttede op om alt det, vi foretog os her i livet, siger han.

Broren var en almindelig dreng. Han gik til spejder og interesserede sig siden hen for knallerter. Og så kom han på efterskole. Familiesammenholdet var stærkt. Men alle var ikke enige, da Lars besluttede sig for at blive udsendt til Bosnien i 1997.

- Far var stolt. Mor var mor. Og det er vel ikke alle mødre, der synes, det er sjovt, hvis deres børn skal i krig. Men når det nu var den beslutning, han traf, så blev han bakket op, fortæller Thomas Kragh.

Veteranalliancen: Urimeligt pres

Lars Kragh fik en positiv oplevelse ud af at hjælpe andre mennesker i Bosnien, siger hans bror. Men da der seks år senere er bud efter 800 danske soldater til den fredsbevarende styrke i Kosovo vil Lars Kragh ud af kontrakten med Forsvaret.

Det ændrer sig, da en overordnet ringer på telefonen.

- Efter det opkald ville han afsted igen. Han kunne ikke efterlade sine kammerater der. Det skulle ikke være ham, der sagde nej, jeg kommer ikke, husker Thomas Kragh.

Den tidligere balkansoldat og talsmand for interesseorganisationen Veteranalliancen Claus Stenberg mener, at Forsvaret har lagt et urimeligt pres på Lars Kragh.

- Det er ikke i orden, hvis folk ikke er interesserede i at blive udsendt igen, fordi de kan mærke, at de ikke har det godt med det, siger han.

Dagdrømme og aggressioner i Kosovo

Efter mønstring på Vordingborg Kaserne rejser Lars Kragh med sine danske soldaterkammerater til Kosovo som en del af Nato-styrken, hvor der også var franske og amerikanske soldater.

(© Thomas Kragh)

Under udsendelsen er det hans vigtigste opgave at servicere køretøjer. Men når sammenstødene er er allerværst i byen Mitrovica er alle mand i aktion.

De danske soldater skal blandt andet holde de stridende serbere og albanere fra hinanden på en bro, fortæller Rico Madsen, der var udsendt sammen med Lars Kragh.

- Det var alt fra kaos til slagsmål og til bare stå og vente. Det var to yderpoler. Man kunne godt nå hele følelsesregistret igennem en hel dag, siger han.

Parterne er så aggressive og tæt på, at de danske soldater bliver spyttet i ansigtet, husker en anden soldaterkammerat Nicolai Stokholm Sondrup-Ottsen. Efterreaktionerne var vidt forskellige.

(© Thomas Kragh)

- Nogle kastede op. Andre gik for sig selv og nogle pustede sig op som Tarzan. Og hvis du gik på toilettet kunne du høre folk sidde og græde. Det var ikke sådan en situation, vi havde fået allermest træning i, fortæller han.

Om oversergent Lars Kragh blev det rapporteret, at han var vellidt, men at han tydeligvis havde følt sig tvunget til at tage af sted. Han kunne desuden sidde og dagdrømme i flere timer. Han råbte også og havde et heftigt temperament.

Ingen soldater bad om hjælp

Efter et halvt års udsendelse bliver Lars Kragh og det danske hold sendt hjem igen i januar 2000.

Efter hjemkomsten bliver soldaterne samlet i et auditorie, hvor de blandt andet bliver bedt om at række hånden i vejret, hvis de havde dårligt.

Det gjorde ingen af dem, husker Rico Madsen og Nicolai Stokholm Sondrup-Ottsen. Men begge er i dag diagnosticeret med PTSD og ville ønske, at de havde sat sig ud over macho-kulturen og råbt om hjælp.

- Jeg er her kun på grund af min hustru og mine børn i dag. Ellers havde jeg ikke været her mere. Jeg tror ikke, jeg har sovet normalt i de sidste 20 år, siger Nicolai Stokholm Sondrup-Ottsen.

Der findes ingen tal for hvor mange krigsveteraner ptsd-soldater. Men siden 1997 har mere end 1200 tidligere ansatte i Forsvaret anmeldt PTSD som arbejdsskade.

Syv år efter er lidelserne tydelige

Efter hjemkomsten går det i flere år godt for Lars Kragh, efter at han har forladt Forsvaret. Men omkring syv år senere begynder det at gå skævt. Hans personlighed ændrer sig, fortæller hans bror.

- Han farer hurtigt op. Og jeg oplever, at hans menneskesyn har ændret sig. Alle mennesker er ikke længere helt lige, siger Thomas Kragh.

I dødsboet i Låsby har Kirsten og Jørgen Kragh efterladt sig stribevis af ringbind, hvor de har gemt sagsakter og notater omkring deres søns sindstilstand.

- Lars føler sig hjælpeløs. Jeg tænker på det døgnet rundt, skriver Kirsten Kragh.

Hun har også gemt en række papirer om sin søns arbejdsplads, hvor han følte sig mobbet og til sidst meldte sig syg.

Lars Kragh giver sine forældre fuldmagt til at hjælpe ham i konflikterne på arbejdspladsen og involvere sig mere i hans problemer.

HKKC: Lars havde det rigtig dårligt

Familien kontakter Hærens Konstabel og Korporal Forening, der opretter Livlinen i 2008, efter at have set en stor stigning i antallet af soldater med psykiske vanskeligheder.

Lars Kragh møder fagforeningens konsulent Yvonne Bramsen i 2010. Her lever han for nedrullede gardiner og har ingen kontakt til sine børn.

- Han var rigtig dårlig. Hvorfor vidste vi ikke. Men vi rykker altid ud til en veteran for at foretage en form for udredning, så vi kan vurdere, hvad det er for noget, fortæller Yvonne Bramsen.

Hun har haft kontakt til over 700 veteraner. Og selvom om Lars Kraghs symptomer først udvikler sig mange år efter, han er kommet hjem fra Balkan, er Yvonne Bramsen ikke i tvivl om, at hans problemer kan føres tilbage til udsendelsen.

- Han fortæller mig om dårlig søvn, høje lyde, der skræmmer ham og om tankemylder. Det har jeg hørt hundrede gange før, siger hun.

I samarbejde med forældrene og Livlinen får Lars Kragh i 2011 en aftale om en udredning hos en psykiater, der stiller diagnosen PTSD, Posttraumatisk Stresslidelse.

Forældre køber hus til deres søn

I 2012 køber Jørgen og Kirsten Kragh et hus i Uggelhuse, nær Randers, til deres søn. Med huskøbet håber de, at deres søn kan få "ro på".

Her er et værksted, hvor Lars Kragh kan gå og rode med biler og sælge reservedele derfra. Men han bor kun kort tid i huset, før han begynder at flakke om.

- Lars har ikke noget initiativ. Han siger, at han ikke er i kontakt med sine følelser. Han er vred og forpint. Og siger, at vi ikke forstår ham. Han har dårlig kontakt med omverden, skriver hans mor i et notat.

Thomas Kragh fortæller, hvordan hans bror problemer på det tidspunkt fylder hele forældrenes liv. Hans mor bliver stærkt engageret i veteransagen og deltager i alt, hvad hun kan.

Kirsten Kragh skriver til flere ministre og embedsfolk. Hun skriver også et brev til dronning Margrethe og noterer sig regentens ord i sin nytårstale i 2013.

- Til vore veteraner og deres pårørende går mine tanker i aften. For nogle af dem er deres udsendelse ikke et overstået kapitel. For både de og deres pårørende må kæmpe med følgerne af det, de har været igennem, lyder det fra Amalienborg.

Lars ser ånder og hører stemmer

I flere år har familien kun sporadisk kontakt til Lars Kragh. På et tidspunkt finder de ud af, at han flakker rundt i USA på motorcykel. Og da han kommer hjem oplever familien, at de psykiske problemer tager til.

- Lars griner og snakker med sig selv. Han kan ikke tage vare på sig selv og er ikke påklædt ordentligt, skriver hans mor.

To måneder efter hjemkomsten fra USA overtaler hans forældre ham til at blive indlagt i psykiatrien i tre uger. Her fortæller han til lægerne, at han kan se ånder og høre stemmer inde i hovedet.

Lægerne henviser til PTSD-diagnosen fra 2011. Men de overvejer også andre psykiske lidelser. Risikoen for voldelig adfærd er dog minimal, lyder vurderingen.

Lars Kragh bliver udskrevet i april 2014, men skal fortsat komme til samtaler. Han udebliver efter en måned, hvorefter psykiatrien i Randers lukker hans sag.

Han kommer ofte på uanmeldt besøg hos familien. Tit lige omkring aftensmaden. Og da forældrene tager ud af bordet en aften, begynder han at se dyr kravle rundt på væggen.

Der bliver ringet efter vagtlægen. Og da lægen gennem vinduet ser Lars Kragh stå og ruske i sin mor, bliver der ringet til politiet.

Seks betjente med hunde pacificerer Lars Kragh med peberspray og spændetrøje. Og eskorterer ham til Psykiatrisk Hospital Riiskov ved Aarhus.

Under tvangsindlæggelsen gentager han flere gange, at han har PTSD og nævner en specifik episode på en bro.

Bliver udskrevet dagen efter indlæggelse

Familien er lettet over indlæggelsen. Nu kan Lars Kragh endelig få den hjælp, han har brug for. Men dagen efter bliver han udskrevet igen med den vurdering, at han hverken er til fare for sig selv eller andre.

Uden at kommentere den konkrete sag, forklarer nuværende overlæge på Psykiatrisk Hospital Risskov Farahna Harees de generelle retningslinjer:

- For at være eller forblive indlagt mod ens vilje skal man til stadighed enten være sindssyg eller i en tilstand, der kan sidestilles med at være sindssyg. Og så skal man også vurderes til at være til fare for sig selv eller andre, siger hun.

Kirsten og Jørgen Kragh er vrede over, at Lars er blevet udskrevet. De fortæller ved møder med lægerne, hvordan deres søn flere gange har været truende over for dem.

Også Yvonne Bramsen fra Hærens Konstabel- og Korporalforening undrer sig.

- Det er mig en gåde, hvordan man kan indlægge en mand og udskrive ham dagen efter. Uden at der i øvrigt er taget stilling til noget som helst, siger hun.

Det undrer dog ikke talsmand Claus Stenberg. Veteranforeningen har noteret flere sager, hvor syge veteraner er blevet kørt til en psykiatrisk skadestue.

- Og to til fire timer senere står de uden for igen med en pose piller i hånden overladt til at sig selv, siger han.

Tre dage efter Lars Kraghs udskrivelse har forældrene et møde med den ledende overlæge.

Han vurderer over for dem, at der ved udskrivelsen er foretaget et fejlskøn. Forældrene forstår på ham, at der udover PTSD kan være tale om andre psykiske lidelser.

Hunderæd for at blive tvangsindlagt

Lars Kraghs forhold til sine forældre er præget af modsætninger. Han har givet dem fuldmagt til at styre sin økonomi, men ønsker på den anden side at bestemme over sit eget liv.

Efter udskrivelsen afbryder Lars Kragh enhver kontakt til forældrene. Han mener, at de blander sig for meget i hans liv. Og at de var skyld i, at han blev tvangsindlagt.

Da forældrene varetager deres søns økonomi, kan de efterfølgende se, at han har hævet penge i Grækenland og Ungarn. Men ni måneder efter tvangsindlæggelsen er han løbet tør for penge.

Thomas Kragh henter ham i lufthavnen i Hamborg i Tyskland. På vej hjem i bilen er hans bror paranoid.

- Han mener, at politiet har været ved at dræbe ham, og at det i hvert fald ikke var peberspray, han fik i hovedet.

Vreden og uviljen mod forældrene er stor. Og Lars Kragh begynder at græde, da hans bror truer med at sætte ham af på en rasteplads, hvis han ikke taler ordentligt.

- Han spørger, hvad der skal blive af ham. Jeg kunne ikke svare på det. Og jeg blev bange for min bror. Det har jeg aldrig været før, siger Thomas Kragh.

Nødråb fra mor: Kan nogen hjælpe mig?

Thomas Kragh har et sommerhus, som han overtaler sin bror til at være i i et par dage. Lars Kragh er dog stadig paranoid og overbevist om, at familien vil tvangsindlægge ham. Da hans bror kommer forbi efter fire dage, flygter han på en motorcykel.

Kirsten Kragh fortsætter med at skrive til psykiatrien, til kongehuset, til ministre og til folketingspolitikere.

I et af brevene skriver hun:

- Nødråb fra en mor. Så længe der er liv er der håb. Kan nogen hjælpe mig?

5. juli 2016 skriver Kirsten Kragh sine sidste noter. På det tidspunkt har forældrene ikke haft kontakt med Lars i næsten to år.

Dræber forældre og fjerner ligene

Torsdag 7. juli 2016 kører ægteparret til huset i Uggelhuse. Nu vil de sælge det og skal nå at gøre rent inden et møde med en mægler.

Da ægteparret ankommer til Uggelhuse om morgenen, forventer de, at deres søn kører rundt et sted ude i Europa. De slår græs og fjerner ukrudt og går ind for at sortere Lars’ post, som de har gjort det i flere år.

Men Lars er ankommet om natten. Han ligger og sover.

- Jeg forestiller mig, at min mor har forsøgt at give ham et kram, og at han har skubbet hende væk, og at det bare er eskaleret derfra.

Lars Kragh dræber sine forældre med en økse. 16 år efter sin hjemkomst fra Kosovo.

Han gør rent og forlader stedet med ligene af sine forældre i sin koksgrå VW Golf. Først fire dage senere bliver han stoppet og anholdt ved den lille by Vonge.

Ved retssagen nægter han sig skyldig. Han hævder, at han handlede i nødværge og har derfor anket dommen til landsretten.

Tilbage står hans bror uden familie og med spørgsmålet om, hvordan det kunne ske.

Thomas Kragh mener dog fortsat, at Danmark skal være med til at løse internationale konflikter.

- Vi er desværre nødt til at tage ude i verden og gøre en forskel. Men vi skal også passe på de mennesker, vi får hjem derfra, siger han.

Facebook
Twitter