Er ulækre skoletoiletter skyld i, at børn tisser i bukserne?

En undersøgelse skal afdække, om dårlige toiletforhold på danske folkeskoler er årsagen til ufrivillig vandladning hos tusinder af skolebørn.

Tis og sammenkrøllet papir på gulvet, stinkende toiletkummer og tomme sæbedispensere.

Problemet med uhumske skoletoiletter er velkendt, men forskere vil nu undersøge, om de ulækre toiletter også kan være skyld i den udbredte inkontinens, der eksisterer blandt skolebørn.

Inkontinens hos børn

- 15-20 pct. af danske børn lider af inkontinens ved skolestart

- De fleste børn, der tisser i bukserne om dagen, kan behandles ved regelmæssige toiletbesøg

- Danske børn har normalt kontrol over deres blære (i dagtimerne), når de er omkring tre år

- Børn (og voksne) tømmer blæren 4-7 gange om dagen, men der er stor variation

- De fleste har brug for at tømme tarmen 3-7 gange om ugen

- Inkontinens er et fysisk problem og skyldes ikke dovenskab eller psykiske problemer

Kilde: Aarhus Universitetshospital

Op mod hver femte syvårige barn har problemer med tarmen eller blæren.

- Vi hører fra børn, at deres skoletoiletter er så dårlige, at de går og holder sig hele dagen. Det er det, der har fået os til at tænke på, om det i virkeligheden er skoletoiletternes standard, der kan være med til at fremkalde det her problem, siger Søren Rittig, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Søren Rittig står i spidsen for undersøgelsen, der går under navnet 'Masseekseperimentet', og som er udviklet i samarbejde med en gruppe forskere på Aarhus Universitetshospital.

Omkring 35.000 elever fra landets skoler og gymnasier deltager i eksperimentet, der går i gang på mandag. Nogle af de elever går i 7. A på Skelgårdsskolen i Kastrup.

- Det kan godt blive meget i løbet af en dag, når man virkelig skal tisse og går og holder det inde til, man kommer hjem. Men det vil jeg næsten hellere end at gå derud, siger Catrine Bøhnke Hansen, der er elev på Skelgårdsskolen.

Det er pinligt og giver dårligt selvværd

Det skønnes, at mindst 50.000 børn lider af inkontinens i Danmark.

At holde på sin urin for længe kan give en overaktiv blære, der kan blive svær at styre. Og det at tisse i bukserne eller at have afføringsinkontinens er noget af det værste, der kan ske for et barn i skolealderen, understreger Søren Rittig.

- Der er ingen tvivl om, at det største problem ved at have inkontinens i skolealderen er ens selvværd og de psykologiske konsekvenser af det. Børn synes, det er virkelig pinligt at have det her problem, siger han.

Catrine Bøhnke Hansen og Lia Sofia Schleisner-Meyer fra 7. A giver hos en rundvisning på Skelgårdsskolens toiletter. Det er ikke kun i dag, at der ligger papir med afføring på toiletbrættet og tis på gulvet. Det er hverdag, fortæller de.

De to elever håber, at skolens deltagelse i 'Masseksperimentet' kan være med til at sætte mere fokus på toiletforholdene på skolen.

- Jeg håber, at man vil indse, at det virkelig ikke er særligt rart, og at der er rigtig mange børn, der holder sig her på skolen, siger Catrine Bøhkne Hansen.

Sådan ser toiletforholdene ud på Skelgårdsskolen en almindelig tirsdag eftermiddag. (Foto: Carsten Jandorf)

Og det er netop antallet af børn, der holder sig på skolen, der skal minimieres, mener Søren Rittig. Det er nemlig hyppigere toiletbesøg, der skal til, for at slippe af med inkontinens.

- En hjørnesten i behandlingen af børn med inkontinens er regelmæssighed, hvad angår toiletbesøg. Alene det at få tømt blæren mindst hver 2.-3. time kan helbrede halvdelen af børnene uden brug af medicin, siger han.

For at kunne afdække om der er en reel sammenhæng mellem ulækre skoletoiletter og børns inkontinens, vil de 35.000 elever, som deltager i 'Masseeksperimentet', skulle besvare et anonymt spørgeskema.

Spørgsmålene vil blandt andet handle om, hvilke toiletvaner, de har, og om de har problemer med ufrivillig vandladning eller afføring. Svarene vil blive holdt op mod, hvordan de beskriver toiletforholdene på deres skole.

Forening: Skoleledernes ansvar

Ledelsen på Skelgårdsskolen lover at gøre deres for, at toiletforholdene på skolen bliver bedre. Men viceskolelederen understreger samtidig, at det nødvendige er, at eleverne også selv påtager sig ansvaret.

- Det er dem, der kan være med til at bære det. Vi ved selvfølgelig godt, at toiletforholdene skal være gode og bedre, og det skal vi nok sørge for i ledelsen, men eleverne har også et stort ansvar, siger Henrik Bunde, viceskoleleder på Skelgårdsskolen.

Spørger man eleverne selv, mener de heller ikke, at det nødvendigvis er hos ledelsen eller rengøringspersonalet, problemet ligger:

- Det er ret meget vores egen fejl, for selv om man ikke vil indrømme det, så har man nok også selv gjort noget lignende (red. efterladt et ulækkert toilet). Vi skal jo selv sørge for at være med til at holde det rent, siger Catrine Bøhkne Hansen.

Hos Skolelederforeningen vil man gerne parkere hovedansvaret hos skoleledelsen. Det er nemlig dem, der helt konkret kan gribe ind og gøre en indsats for, at toiletterne på landets skoler bliver pænere.

- Skolelederne har hovedansvaret for, hvad der foregår på skolen. Hvis man i trivselsmålingerne kan se, at man bonger ud med meget røde streger omkring toiletforholdene, så må man kigge på fakta; altså er der for få toiletter, for lidt rengøring, eller hvor skal man gribe ind henne, siger Claus Hjortdal, formand for skolelederforeningen.

Om der er en sammenhæng mellem klamme skoletoiletter og børn med inkontinens, forventes resultatet af 'Masseeksperimentet' at vise til december.