Erfaringer fra dødsfald blev ikke delt: Eksperter efterlyser nationale retningslinjer for kødædende bakterier

Da 44-årige Henrik Winther blev ramt af kødædende bakterier, foreslog vagtlægen en kop varm kakao.

Henrik Winther var 44 år, da han blev inficeret med kødædende bakterier efter en knæoperation. (Foto: PRIVATFOTO)

Det er et spørgsmål om dage – eller blot timer – når en person bliver ramt af den sjældne lidelse kødædende bakterier.

For starter behandlingen ikke hurtigt, vil det i værste fald koste menneskeliv.

Men i flere tilfælde har sundhedspersonale overset symptomerne på den alvorlige lidelse, viser DR-dokumentaren 'De kødædende bakterier'.

Det får nu eksperter til at efterlyse nationale retningslinjer og vejledninger, så sundhedspersonalet bliver bedre til at opdage lidelsen og har en plan for, hvordan de skal reagere på den.

- Det er et problem, at vi har en så alvorlig sygdom, hvor der igen og igen bliver handlet for sent med store sundhedsmæssige konsekvenser, og at vi tilsyneladende ikke lærer af det på et nationalt plan, siger læge og ph.d. Marco Bo Hansen.

Han forsker i kødædende bakterier og har gennemgået stort set alle danske tilfælde de seneste fem år.

Læge fik fri: Prøvesvar blev ikke læst

I 2014 henvendte 44-årige Henrik Winther sig til Bispebjerg Hospital, hvor han var blevet opereret i knæet. En uge efter operationen var han så smerteplaget, at han ikke kunne sove.

Et af symptomerne på infektion med kødædende bakterier er ubærlige smerter. Men på Bispebjerg Hospital blev Henrik Winthers smerter ikke koblet sammen med den sjældne lidelse.

Henrik Winther blev i marts 2014 opereret for en knæskade. Han blev inficeret med kødædende bakterier og døde en uge efter operationen. (Foto: PRIVATFOTO)

På hospitalet tog en læge en blodprøve for at udelukke en infektion.

Da prøvesvaret kom, var lægen gået hjem fra arbejde. Ingen reagerede på infektionstallet, der var halvtreds gange højere, end det er for en rask person.

Henrik Winther blev sendt hjem, viser hans journal.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritiserede senere den ansvarlige overlæge på den afdeling, hvor Henrik Winther blev tilset.

Overlægen burde ifølge Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn have lavet instrukser for, hvordan de ansatte skal reagere på akutte prøvesvar, når den læge, der har bestilt prøven, har fået fri.

Vagtlæge udelukkede 'alle de farlige ting'

Da Henrik Winther var kommet hjem fra hospitalet, tog smerterne til.

Ud på natten ringede hans kæreste, Jonna Rasmussen, til akuttelefon 1813 i Region Hovedstaden.

Hun forklarede, at Henrik Winthers ben var hævet op til lysken, og at smerterne var ubærlige.

Henrik Winther talte også selv med vagtlægen.

- Er der ikke nogen, der kan køre mig ud på hospitalet?, spurgte Henrik Winther i opkaldet, som DR har fået aktindsigt i.

"Der er ikke så meget, jeg kan gøre for dig," siger lægen hos akuttelefon 1813 i samtalen, som du kan høre klip fra herunder:

0:00

Konklusionen på samtalen blev, at Henrik Winther skulle kontakte hospitalet dagen efter.

- For om natten har vi ikke så mange ressourcer. Vi har ressourcer til dem, der har det rigtigt skidt. Dem, der får hjertestop, ikke kan få ilt ind, folk der slår et kæmpe hul i hovedet, lød det fra lægen hos 1813.

Lægen forsikrede om, at han kunne udelukke "alle de farlige ting".

- Men hvad med noget helt almindelig, gammeldags the? Sådan varm kakao og sådan nogle ting, lød forslaget fra lægen.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har senere kritiseret lægen hos 1813 for ikke at have sikret, at Henrik Winther blev tilset af en læge.

- Det er godt, det ikke er ham, der skal føde jeres børn

Et par timer efter opkaldet til lægevagten forværredes Henrik Winthers smerter yderligere.

Hans kæreste ringede 112, og på optagelser af opkaldet, som DR har fået aktindsigt i, kan man høre Henrik Winther skrige i baggrunden.

- Det er godt, det ikke er ham, der skal føde jeres børn, sagde den ansatte hos vagtcentralen til Jonna Rasmussen.

"Han skriger nu", siger Jonna Rasmussen i samtalen med vagtcentralen, som du kan høre klip fra herunder:

0:00

Henrik Winther blev hentet af en ambulance og kørt på Bispebjerg Hospital. Hans journal viser, at han ved ankomsten var kold og klamtsvedende, og at hans ben var massivt hævet og blåmarmoreret.

Han var gået i septisk chok på grund af blodforgiftning.

På Bispebjerg Hospital opdagede lægerne de kødædende bakterier, der var ved at slå vævet ihjel. Det blev besluttet straks at overflytte Henrik Winther til Rigshospitalet, hvor de er eksperter i sygdommen.

Kunne se infektionen sprede sig

Kødædende bakterier kan sprede sig fem til ti centimeter i timen, og i Henrik Winthers journal beskriver en læge, hvordan man kunne se infektionen sprede sig.

Det blev besluttet at amputere Henrik Winthers ben ved hoften for at redde hans liv.

- På et tidspunkt er man så langt i sygdomsforløbet, at det ikke giver mening at fjerne mere dødt væv, siger læge og ph.d. Marco Bo Hansen.

Det tidspunkt indtraf også i Henrik Winthers tilfælde.

- Vi kan ikke gøre mere

Jonna Rasmussen fortæller, at hun sad i et rum med mange af Henrik Winthers andre pårørede, da en læge kom ind.

- Og så sagde han: 'Vi har skåret, vi har prøvet at fjerne alt det, der var inficeret. Vi har fjernet al den dårlige hud, men desværre kan vi høre den her bakterie bevæge sig gennem Henriks væv. Så vi kan ikke gøre mere. Og hans nyrer er stået af', fortæller Jonna Rasmussen.

Kort tid efter døde Henrik Winther.

I klippet herunder fra DR-dokumentaren 'De Kødædende bakterier' fortæller Jonna Rasmussen om Henriks Winthers død:

Henrik Winthers dødsfald fik Region Hovedstaden til at stramme op på procedurerne, så patienter for eksempel skal tilses fysisk af en læge, hvis de ringer til lægevagten med stærke og uforklarlige smerter.

Men de nye procedurer blev ikke delt med resten af landet.

Region Hovedstaden har indberettet Henrik Winthers sag – der tidligere har været omtalt af Politiken – til Styrelsen for Patientsikkerhed som en såkaldt utilsigtet hændelse.

Regionen oplyser i et skriftligt svar til DR, at der i 2014, hvor Henrik Winther døde, ikke var "tradition for at dele viden fra utilsigtede hændelser på tværs af regionerne".

Siden er der dog ifølge regionen kommet "et øget fokus på nationalt og tværregionalt samarbejde om patientsikkerhed", og der er blevet indført såkaldte tovholdergrupper, hvor regionerne deler viden og lærer af hinanden.

Mathilde fik amputeret armen - Søren døde

Mathilde Lindholm har klaget over sit forløb og er blevet tilkendt erstatning. (Foto: PRIVATFOTO)

I årene efter Henrik Winthers død har der været flere tilfælde, hvor sundhedspersonale har overset symptomer på infektioner med kødædende bakterier.

I 2019 blev den 17-årige studerende Mathilde Vingum Lindholm fra Jels i Sønderjylland inficeret med kødædende bakterier, efter hun havde skåret sin hånd.

I løbet af to døgn overså flere sundhedspersoner symptomer på infektionen. Da Mathilde Vingum Lindholm kom på hospitalet for anden gang, var hendes organer ved at lukke ned, hun var i livsfare og fik amputeret underarmen.

Mathilde Vingum Lindholm er blevet tilkendt en erstatning. Hun har derudover klaget til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som endnu ikke har færdigbehandlet klagesagen.

Søren Rosenlund Christensen døde sidste år efter et kort sygdomsforløb med kødædende bakterier. (Foto: PRIVATFOTO)

I 2020 blev den 44-årige chefredaktør Søren Rosenlund Christensen fra Aalborg påkørt på sin cykel og efterfølgende syet i knæet.

I det efterfølgende forløb overså læger flere gange symptomer på infektion med kødædende bakterier.

Da infektionen blev opdaget, måtte lægerne fjerne store mængder væv, før Søren Rosenlund Christensen blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København. Han døde af hjertestop på vejen dertil.

Jonna Rasmussen læste om Søren Rosenlund Christensens død i avisen. Det kom bag på hende, at erfaringerne fra hendes kærestes død ikke var blevet delt med andre regioner:

Op mod 150 inficerede om året

I Danmark bliver op mod 150 personer ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen og Landspatientregistret hvert år inficeret med kødædende bakterier.

Op mod hver fjerde, der bliver inficeret med kødædende bakterier, mister livet.

- Det vil ske igen, men vi vil gerne minimere risikoen. Det gør vi ved at sikre, at læger og sundhedsarbejdere er opmærksomme på og kender problematikken, så alarmklokkerne ringer, når symptomerne opstår, siger praktiserende læge og professor i almen medicin ved Københavns Universitet Lars Bjerrum.

Til sammenligning bliver flere ramt af kødædende bakterier end af bakteriel meningitis, som der findes nationale vejledninger for.

- Nationale retningslinjer er lige relevant for de to lidelser. Begge er behæftet med en stor dødelighed og er tidskritiske: Hvis man ikke stiller diagnosen tids nok og behandler, så går det galt, siger Lars Bjerrum.

Ser på tidskritiske lidelser

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der er et arbejde i gang med regionerne med at forbedre behandlingen af tidskritiske tilstande, hvor hurtig handling er afgørende for patientens prognose.

- Det arbejde rammer også mange andre sygdomme, hvor tid er vigtigt, så der er rigtig mange, der vil få gavn af, at man får styr på de processer og ved, præcis hvad man skal gøre, når det skal gå hurtigt, siger Lena Graversen, der er overlæge og enhedschef i Vidensformidling og Læring i styrelsen.

DR har foreholdt Sundhedsstyrelsen eksperternes efterlysning af særlige retningslinjer for kødædende bakterier og spurgt, om styrelsen ser et behov for en national indsats.

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til DR:

- Sundhedsstyrelsen prioriterer at udarbejde retningslinjer på områder, hvor der er stor sygdomsbyrde, hvor indsatsen på tværs af fagområder og sektorer giver udfordringer, og hvor der i øvrigt er behov for at belyse evidensen for specifikke indsatser i patientforløb.

Sundhedsstyrelsen oplyser derudover, at faglige selskaber kan søge om midler fra finansloven til udvikling af nationale kliniske retningslinjer.

- De faglige kliniske retningslinjer for den enkelte sygdom vil være forankret i de enkelte lægefaglige specialer, således der sikres en løbende opdatering med den nyeste viden.

Facebook
Twitter