Erhvervsskolerne vil åbne som de næste: ’Vi håber at kunne komme forrest i rækken’

Grænsen for, hvor meget undervisning der kan foregå digitalt, er snart nået, fortæller skolerne.

Eleverne på landets erhvervsskoler har været sendt hjem siden 21. december. Indtil videre skal de blive hjemme indtil 28. februar. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Scanpix)

Elever, der skal lære at svejse, klippe, hamre og kokkerere, skal være de næste, som får lov at komme tilbage i skole, lige så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det mener man på flere af landets erhvervsskoler, der lige siden den 21. december har været lukket ned. Siden da har undervisningen været teoretisk og foregået online.

Og det er en udfordring, når man skal arbejde med hænderne og lære et praktisk fag.

- Hvis du drømmer om at blive murer, så er det næsten umuligt at lære, hvis du sidder med en computermus i hånden i stedet for at stå med en murerske og lave noget praktisk, siger Ole Heinager, der er formand for De Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier – Lederne.

- De fag, vi underviser i på erhvervsskolerne. forudsætter, at du kan være i et laboratorium, et køkken eller et værksted. Og det er altså de færreste af vores elever, der har de nødvendige faciliteter derhjemme.

Hos erhvervsskolerne håber man allerede at kunne åbne inden udgangen af februar. For hvis ikke snart eleverne kommer tilbage på værkstederne, vil det få konsekvenser.

- Vi håber at kunne komme forrest i rækken, når der bliver genåbnet. Alternativet et simpelthen, at vi bliver nødt til at forlænge vores uddannelse, fortæller Ole Heinager, der til dagligt også er administrerende direktør hos NEXT-skolerne i København.

’Jeg savner at komme op på skolen’

I den anden ende af landet har 16-årige Anton Stengaard fulgt sin undervisning fra værelset hjemme hos forældrene i byen Rakkeby lidt udenfor Hjørring.

Drømmen er at blive bygningssnedkeder, og lige nu betyder det, at Anton Steengaard må følge undervisningen ved sin computer hver dag fra klokken 8 til 15.

Men det er ikke kun den teoretiske undervisning, han har et øje på. Der bliver også nærstuderet tal for, hvordan epidemien udvikler sig herhjemme.

- Jeg tjekker meget ofte, om smittetrykket er faldet, hvor mange indlagte der er, og hvad der måske har mulighed for at blive åbnet op næste gang, fortæller han.

- Jeg går hele tiden og følger med i, hvad der sker næste gang. Vil der snart være mulighed for, at jeg kan komme op på skolen igen? Eller er vi sidst i køen for at kunne komme tilbage?

Anton Stengaard uddanner sig til bygningssnedker, hvor man blandt andet lærer at lave tagkonstruktioner, vinduer, døre og bygge huse i træ. (Foto: © christine Nørgaard, DR Nórdjylland)

Lige nu bliver Anton Stengaard og hans klassekammerater undervist i meget af den teori, der følger med faget. Men det er ikke nok bare at sidde derhjemme og tegne og sætte sig ind i teorien, hvis man gerne vil være bygningssnedker.

Der er også brug for at afprøve teorierne på skolens værksted.

- Jeg savner at kunne komme op på skolen og prøve at lave det, jeg har tegnet, i virkeligheden. Se, om det, jeg har tegnet, kan bruges, og om jeg har gjort det rigtigt, fortæller Anton Stengaard.

Vil have eleverne tilbage hurtigst muligt

På Anton Steengaards skole i Hjørring er ønsket, at eleverne senest kommer tilbage efter vinterferien, der bliver afholdt i uge 8.

For uden en hurtig genåbning af erhvervsskolerne bliver det svært at få lært eleverne det, de har brug for.

- De vil ikke nå i mål med deres uddannelse, og det vil jo være et kæmpe nederlag for den enkelte elev, at den drøm, de går med, mislykkedes, fortæller Jeanette Ørtoft, der er vicedirektør på EUC Nord.

Hendes ønske bliver bakket op af flere af hendes kollegaer på de nordjyske erhvervsskoler.

En løsning, hvor eleverne fik lov at komme tilbage på erhvervsskolerne og arbejde nogle dage om ugen på værkstederne, ville der også blive taget godt imod hos EUC Nord.

Men Jeanette Ørtoft vil helst bare gerne se sine elever igen så hurtigst som muligt - så længe det kan gøres sikkert.

- Hvis de kunne få lov at komme ind allerede fra på mandag, ville det være fint for mig, hvis det kan ske sundhedsmæssigt forsvarligt.

På den anden side af coronakrisen har vi som samfund alle en interesse i, at der er blevet uddannet nogle dygtige håndværkere, mener Jeanette Ørtoft. Netop derfor duer det ikke med fortsat fjernundervisning.

- Mange af os får brug for en håndværker i vores private hjem. Og der er det jo ikke så spændende at få at vide, at man får en tømrer indenfor, der uddannet online. Vores fag kræver, at man både har arbejdet med hænderne og hovedet samtidig, siger Jeanette Ørtoft.

Venstre: Lav særskilt plan for erhvervsskolerne

På mandag får eleverne i 0.-4. klasserne lov at komme tilbage i skole.

Tidligere på ugen viste beregninger fra Statens Serum Institut, at en yderligere genåbning af en række uddannelser og butikker vil betyde hurtigt stigende smittetal og indlæggelser, der på kort tid vil overstige kapaciteten i det danske sundhedsvæsen.

Hos Venstre er man dog’ helt enig’ i erhvervsskolernes opråb. Derfor mener man her, at der skal laves særskilte planer og beregninger for, hvilken effekt det ville have kun at åbne erhvervsskolerne.

- Vi er nødt til at kigge på, hvordan vi får åbnet erhvervsskolerne sundhedsmæssigt forsvarligt, siger Marie Bjerre, der er folketingsmedlem for Venstre og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget.

Hos Venstre mener man, at der skal kigges nærmere på, om erhvervsskolerne kan få lov at lukke sikkert op, fortæller folketingsmedlem af partiet Marie Bjerre, (Foto: © Philip Davali, Scanpix)

- Kan man ikke lave en særskilt vurdering af, hvad det vil betyde for smitterisikoen at åbne for erhvervsskolerne, og hvilken måde man kan gøre det på, for at det er sundhedsmæssigt forsvarligt?

Stod det til Venstre kunne erhvervsskolerne godt blive rykket forrest i genåbningskøen.

- Erhvervsskolerne står meget højt i forhold til en genåbning, fordi eleverne bliver undervist i noget praktisk fagligt. Der er grænser for, hvor meget teori man kan undervise i, før der skal noget praktisk til, siger Marie Bjerre.

DR har forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men hun har ikke haft tid til at stille op til interview.

Socialdemokratiets ordfører på området er ikke vendt tilbage på DR’s henvendelser.