Erik hjælper filippinsk politi med at stoppe sexovergreb på børn: Omfanget er eksploderet

Iført skudsikker vest har politiinspektør Erik Vand været med til at få misbrugte børn ud af Manilas slumkvarterer.

Erik Vand sørger for at vedligeholde forholdet til de lokale politimyndigheder i Filippinerne.

I arbejdet med at stoppe nordiske gerningsmænd fra at begå sex-overgreb på filippinske børn via internettet spiller én mand en afgørende rolle: Den danske politiinspektør Erik Vand.

Han er udstationeret til Sydøstasien, hvor han fungerer som forbindelsesleddet i samarbejdet med det lokale politi.

Han er politimanden, som optræder i dokumentaren 'Sexovergreb på bestilling', der sendes i aften på DR1.

Til daglig sidder han sammen med en svensk kollega i Bangkok, som en del af et samarbejde mellem de fem nordiske lande, men med hyppige besøg på Filippinerne, hvor sexovergreb på børn over nettet er mest udbredt. Og arbejdet med sexovergrebene fylder en stor del af hans arbejdsliv.

- Antallet af de her sager er bogstaveligt talt desværre eksploderet i de seneste år. I forhold til de samlede antal sager, vi har, så bliver det her prioriteret ret meget lige nu i de nordiske lande.

Ifølge Erik Vand er de seksuelle overgreb bestilt via nettet - eller OSEC, Online Sexual Exploitation of Children, som det hedder hos det lokale politi - i kraftig vækst.

Han forklarer, at der er nogle helt bestemt årsager til, at det netop er i Filippinerne, at hovedparten af overgrebene finder sted.

- Når man sidder hjemme i Danmark og søger efter den slags på nettet, så fører vejene ret ofte til Filippinerne. Det foregår på det åbne net og ofte gennem de sociale medier som Facebook. Så forhandler man sig frem til en pris for et show og overfører pengene.

- Det sker i Filippinerne af tre grunde: Her er fattigdom, som fører til desperation, man vil gøre hvad som helst for ikke at dø af sult. Man taler af historiske årsager rigtigt godt engelsk – selv børnene i slumkvartererne i et vist omfang. Og internettet er udbredt overalt i Filippinerne.

Men selv om det kan virke håbløst at stoppe det voksende antal af overgreb på børn bestilt på nettet, så er der også lys i mørket. Samarbejdet med det lokale politi er blevet bedre i løbet af de sidste par år.

- Det er min opfattelse, at de nu er begyndt at tage det alvorligt. De har blandt andet bygget et nyt filippinsk center til at bekæmpe internetkriminalitet mod børn. Politiet har næsten ingen ressourcer i Filippinerne, men de har brugt penge på det her.

Relationer er afgørende

Og først og fremmest er det afgørende, at man har et godt forhold til lokale politi, hvis man vil have dem til at gøre noget ved de sager, som man fra dansk side har efterforsket.

- I Sydøstasien betyder relationer alting. Det er meget anderledes end i vores del af verden, men man skal virkelig være tæt på, hvis man vil have et samarbejde.

Og selvom kriminaliteten foregår på nettet, bliver den bekæmpet helt analogt.

- Alt er på papir med stempel og blå kuglepen. Det er ikke email, for her bruger de yahoomails og gmails. Og jeg sender ikke bevismateriale med overgreb på børn på en yahoo-mail. Det er i papirform og håndbåret, så tingene tager lang tid. Og det gælder om at sidde sammen med chefen for den afdeling, der har sagen, og snakke med ham eller hende.

Og bare for at udrydde mistanken, om at det er nødvendigt at smøre det lokale politi med brune kuverter, så understreger Erik Vand, at det slet ikke er muligt.

- Vi er underlagt de samme revisionsregler, som hvis vi var i Danmark. Jeg skal aflevere valide kvitteringer, hvis jeg bruger 1.000 baht eller 1.000 pesos. Så når jeg taler om at holde relationerne ved lige, så er det bare at mødes og drikke en kop kaffe, og det bruger vi ret mange kræfter på.

Ingen penge til korruption

Men netop i den her slags kriminalitet er der tilsyneladende ingen muligheder for at bestikke politifolkene, da det er så relativt små beløb, der bliver tjent i forbindelse med overgrebene, i forhold til eksempelvis narkokriminalitet.

- Det ville være de her ludfattige mennesker, der skulle betale, og de har ikke pengene. Så i forhold til OSEC er det min bedste vurdering, at korruption ikke er et problem. Heller ikke i retten, hvor man ellers kan betale sig fra mange ting.

Selvom Erik Vand ikke har nogen politimæssig myndighed i Filippinerne, har han været med ude på redningsaktioner i slumområderne. Iklædt skudsikker vest, men uden våben.

- Det er med et ret stort sikkerhedsopbud, for det er i områder, som er narkoinficerede. De mennesker, der står der, har jo ingen anelse, om hvorfor vi kommer. Når vi kommer trampende med sikkerhedsstyrkerne, så stiller nogle af narkohandlerne sig op med armene ud til siden, så man kan se, at de er ufarlige, og gemmer sig bag børnene, som spiller bold.

- De tror, at vi kommer der på grund af narkokriminalitet. Så når vi går videre og banker på en dør, hvor en facilitator skal lave et show, så er der lidt forvirring.

Vi kan ikke lukke internettet

Selvom det kan virke håbløst at komme overgrebene til livs, så længe der er betalende kunder, som vil misbruge børn per stedfortræder, og fattige mennesker, som stiller deres børn til rådighed, så tror Erik Vand stadig på at man kan nå langt ved en forstærket indsats.

- Vi kan opbygge kompetencerne hos det lokale politi, og vi kan lægge trykket derhjemme. Men vi kan ikke lukke internettet, og vi kan ikke fjerne fattigdommen. Og der findes ikke politifolk nok i hele verden til at stoppe det her. Så vi bliver nødt til at finde en digital løsning på et digitalt problem.

- Jeg tror, at vi kan se et stort ryk, hvis politiet begynder at arbejde tættere sammen med de sociale medier som Facebook. Så kan man sørge for, at hvis man eksempelvis søger efter filippinske piger, som leverer webshows, så kommer der en side op med en hilsen fra politiet om, at vi ved, at du har været inde at søge på det her, og vi ved, hvem du er. Så tror jeg, at der er mange, der vil slukke deres computere.

Børnenes glæde er stærkt motiverende

Selvom det set udefra må være et job, hvor man får indsigt i så mange grusomme overgreb, som de fleste helst vil undgå, så giver indsatsen også nogle oplevelser, som styrker viljen til at blive ved hos den danske forbindelsesofficer.

- Min motivationsfaktor er, når det lykkes at få børnene ud. Jeg har et helt bestemt billede af en dreng, som vi fik ud med et tæppe over hovedet. Da jeg så ham senere på aftenen, hvor han var sammen med børnepsykologer og socialrådgivere, så kiggede han nysgerrigt ud under tæppet og med et stort grin over hele femøren, selvom han i årevis var blevet udsat for det her, fordi han for første gang skulle sove på et hotel.

- Så der er en stor glæde i det her – jeg sidder og kigger på et billede af en pige, der er kommet på et børnehjem sammen med 50 andre piger, og som smiler. Det er en helt anden verden, at de kommer ud i. Hvis ikke vi gjorde det her, så ville de jo ikke være reddet, og det synes jeg er stærkt motiverende.

Facebook
Twitter