Erstatning til narkohandler for lang varetægt

En narkohandler sad 11 måneder i varetægtsfængsel. Men dommen lød kun på tre måneder. Nu får manden en erstatning på 95.400 kr. for uberettiget fængsel i otte måneder.

Anklageren mente, at den 26-årige forhalede sagen ved ikke at udtale sig om nogle narkohandler. Det overbeviste ikke landsretten. (© Corbis Royalty Free)

Selv om man er dømt for en forbrydelse, kan man godt få erstatning for at sidde for længe i varetægtsfængsel. Det har Vestre Landsret i Viborg slået fast. Erstatningen lyder på 95.400 kr.

Han var varetægtsfængslet i 11 måneder, men dommen for narkohandel lød kun på tre måneders fængsel. Dermed har han uberettiget været fængslet i 8 måneder.

Anklageren argumenterede med, at den 26-årige selv skulle have medvirket til at trække sagen i langdrag, bl. a. ved at nægte at udtale sig om nogle narkohandler.

Det overbeviste ikke landsretten.

Facebook
Twitter