ESBL-bakterie er farligere end salmonella

Kolibakterien ESBL kan være livsfarlig, lyder det fra overlæge. En nationalovervågning sættes i gang i 2014.

ESBL findes i meget kylling, men har også mange andre smittekilder end kylling. (© Colourbox)

- Det her er et større problem end salmonella.Sådan siger ledende overlæge på Slagelse Sygehus, Henrik Friis, om den farlige kolibakterie med navnet ESBL. Man kan blandt andet blive smittet af bakterien gennem den mad, vi spiser.- Med salmonellaen, der får man diarré, og det er selvfølgelig ubehageligt, men med ESBL, der risikerer man i værste fald at dø, og det er selvfølgelig værst, forklarer Henrik Friis.Med salmonellaen, der får man diarré, og det er selvfølgelig ubehageligt, men med ESBL, der risikerer man i værste fald at dø.Henrik Friis, overlægeDR-magasinet Kontant har lavet en stikprøveundersøgelse af 20 pakker kyllingekød fra ti forskellige supermarkeder, der viser, at overraskende mange pakker kyllingekød fra danske supermarkeder indeholder de resistente ESBL-bakterier.

Tikkende bombe i tarmenProblemet er, at mens man hurtigt opdager salmonella, så kan ESBL-bakterien leve ubemærket i tarmen.- Forskellen mellem salmonella og ESBL er, at hvis man får salmonella, så får man diarré med det samme. Det vil sige, at man mærker med det samme, at man er syg. Spiser man ESBL, så har man en tikkende bombe nede i tarmen, og den mærker man ikke noget til, før der måske er gået måneder, siger han.Hver dag opdager danske læger ti nye tilfælde af patienter, der er smittet med en farlig kolibakterie.Resistente bakterier i ond cirkelDet forbrug i sig selv, fremelsker endnu mere resistens, og så har vi en ond cirkel.Henrik Friis, overlægeESBL er farlig, fordi den er resistent overfor de fleste typer af behandlingsformer, vi har.- Hele problemet er, at penicillin ikke virker. De mest almindeligt brugte antibiotika duer ikke til de her meget resistente bakterier, og så er det, vi bliver tvunget ud i at bruge nogle endnu mere bredspektrede antibiotika. Og det forbrug i sig selv, fremelsker endnu mere resistens, og så har vi en ond cirkel, forklarer Henrik Friis.Blærebetændelse ender i blodforgiftningAlene i Region Sjælland fik 70 personer konstateret ESBL-bakterier i sidste måned. 38 af de smittede blev indlagt, og ni af dem blev isoleret.De fleste mærker dog ikke til ESBL-bakterien. Hos de fleste forvolder bakterien nemlig ingen skade.Men hvis uheldet er ude, vil smitten fra fjerkræ typisk ende i blærebetændelse. Faren er, at hvis for eksempel en kvinde bliver behandlet for blærebetændelse et par gange om året, så bliver ESBL-bakterien, som hun er smittet af, mere og mere resistent.- Så risikerer hun på et tidspunkt, at den blærebetændelse giver en nyrebækkenbetændelse, og fra nyrebækkenbetændelsen, er der flere, der får blodforgiftning. Og så har vi en meget farlig situation for den enkelte, forklarer overlægen.Fra ukendt til udbredt bakterieFor knap to år siden viste en undersøgelse, at andelen af danske kyllinger med ESBL-bakterier var steget markant - fra 8 pct. i 2010 til 44 pct. året efter i 2011 og 36 pct. i 2012. ESBL er altså på få år gået fra at være en nærmest ukendt bakterie til i dag at være i hver tredje danske kylling.- Det her var ikke noget problem i 90'erne, der så vi dem stort set ikke. Men i begyndelsen af 00'erne, kom ESBL-bakterierne gradvist, og så er de steget lige siden, forklarer overlægen.National overvågning på vejHos Statens Serum Institut, der forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, er man også bekymret over ESBL. Derfor igangsætter instituttet en præcis overvågning af smittede, som begynder i 2014.Vi er bekymrede for, at bakterierne også bliver resistente overfor det sidste antibiotika, vi har mod ESBL.Robert Skov, Statens Serum Institut- Patienter kan stadig behandles, men vi er bekymrede for, at bakterierne også bliver resistente overfor det sidste antibiotika, vi har mod ESBL, siger Robert Skov, der er overlæge og områdechef i afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol ved Statens Serum Institut.Han slår fast, at ESBL har mange andre smittekilder end kylling.- Langt det meste af det ESBL, vi ser hos mennesker i Danmark, får vi ved spredning fra andre mennesker eller på rejser i udlandet - specielt Indien, Pakistan og Asien. Det er en mindre del, som stammer fra fødevarer, forklarer Robert Skov.Se hele Kontants undersøgelse og få mere at vide om hvilke produkter, der indeholder de farlige bakterier. Se også, hvordan det supermarked, hvor du plejer at handle, klarer sig. Det er i Kontant tirsdag klokken 21.05.

Facebook
Twitter