Esperance er en af de sidste kvoteflygtninge: Jeg bad til Gud om, at jeg måtte komme til Danmark

27-årige Esperance Nyiramahoro fra DR Congo kom til landet som en af de måske sidste kvoteflygtninge i Danmark.

  • Esperance Nyiramahoro tilbage ved Aalborg Lufthavn, som var det første hun så af Danmark, da hun kom hertil i 2014. Her sammen med sin mand og deres to børn, som er kommet til verden i mellemtiden. (© privat foto)
  • Esperance Nyiramahoro (2. person fra højre) sammen med sin familie i Frederikshavn. Længst til højre ses hendes mor, længst til venstre hendes bror, Eric Nkurunziza. (Foto: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen)
1 / 2

Hun kan stadig huske, hvor nervøs hun var den dag i august 2013.

- Jeg kunne kun tænke på at komme til Danmark. Jeg bad til, at det skulle ske, siger Esperance Nyiramahoro til P1 Dokumentar.

For knap tre et halvt år siden stod Esperance Nyiramahoro over for en samtale, der kunne ændre hendes liv. Hun befandt sig i Uganda i en FN-flygtningelejr.

Her havde hun og familien boet i flere år, efter gentagne gange at være udsat for voldelige angreb og forsøg på etnisk udrensning i hjemlandet DR Congo.

Men nu var chancen der. En delegation fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp var ankommet til flygtningelejren for at interviewe og udvælge potentielelle kvoteflygtninge.

- På vej derind bad jeg virkelig til, at jeg var en af dem, der kunne få lov til at komme til Danmark, siger hun til P1 Dokumentar.

De svageste af de svage

I årevis har Danmark frivilligt taget imod kvoteflygtninge som Esperance Nyiramahoro fra verdens brændpunkter. Men i efteråret suspenderede Venstre-regeringen den praksis på ubestemt tid, med den begrundelse, at Danmark – med henvisning til antallet af asylansøgere i 2015 - ”er fyldt op”.

I DR2-programmet Debatten erkendte Venstres Jan E. Jørgensen efterfølgende, at det er de svageste flygtninge i verden, der bliver ramt af kvotestoppet.

Er der mad nok i Danmark?

Esperance Nyiramahoro skulle vise sig at være en af de sidste heldige kvoteflygtninge i Danmark, før stoppet for ordningen trådte i kraft i år. Havde det ikke været for kvoteflygtningeordningen, ville Esperance med al sandsynlighed stadig leve et udsigtsløst og usikkert liv i en flygtningelejr med over 60.000 andre flygtninge i Uganda.

- En af de ting, hun da også ville sikre sig, da hun talte med embedsmændene fra Udlændingestyrelsen i 2013, var, om der ville være mad i Danmark.

Delegationen beroligede hende med, at der ikke er særligt mange, der har dage uden mad på bordet i Danmark.

Efter interviewet må Esperance og hendes familie – som også er blevet interviewet af de danske myndigheder - vente over en måned på svar.

- Jeg ventede og ventede bare på et svar. Det var ikke let, fortæller hun i dag.

Men i september 2013 fik Esperance Nyiramahoro overbragt budskabet om, at hun og familien skulle til Danmark.

Et nyt liv

En kold eftermiddag i februar 2014 lander hun med sin familie, som også er blevet udvalgt som kvoteflygtninge, i Aalborg Lufthavn. Esperances bror, Eric Nkurunziza, har svært ved at tro sine egne øjne.

- Wow! Vi havde ikke rigtigt kunnet tro på det. Men nu var vi her. Drømmen var gået i opfyldelse, siger Eric Nkurunziza.

Det første, han bider mærke i, er den danske februarkulde.

- I begyndelsen gik vi alle sammen rundt med flere tykke jakker på for at kunne holde varmen, siger han og griner.

Babyer, sprogskole og arbejde

I dag bor Esperance med sin mand Francis, der også kom til Danmark som kvoteflygtning, i Frederikshavn. De har fået to børn, og der er mad nok på bordet. Hver dag.

- Jeg er meget lykkelig i Danmark. Her er fred, skole, hospitaler. Og mad, siger Esperance Nyiramahoro til P1 Dokumentar.

Hun skal inden længe i gang med sprogskole, som hun ikke har kunnet begynde på før nu på grund af de to nye små familiemedlemmer.

Hendes bror Eric Nkurunziza bor også i Frederikshavn, men arbejder på en fiskefabrik i Skagen, mens hans studerer på VUC.

Der er én ting, han mangler.

- Jeg har ikke fået nogen danske venner endnu. Selvom danskerne er høflige og venlige og smiler, er de svære at komme ind på livet af. Det gør det også svært for mig at blive bedre til dansk, siger Eric Nkurunziza, der bestod sprogskolen som en af de hurtigste på sit hold i Frederikshavn.

Alligevel tøver han ikke et sekund, da han bliver spurgt, hvordan har det i Danmark.

- Jeg er meget lykkelig, siger Eric Nkurunziza.

Facebook
Twitter