Ét år på listen over parallelsamfund kostede kommune 17 millioner kroner: 'Det har karakter af en offentlig gabestok'

Ifølge Ishøjs borgmester har det ene år på listen kostet dyrt.

Vejleåparken i Ishøj er nu røget af paralelsamfundslisten efter blot et enkelt år. Det har dog kostet Ishøj Kommune dyrt at være på listen, siger borgmester Merete Amdisen. (Foto: © Mathias Svold, Ritzau Scanpix)

Da den nye liste over danske parallelsamfund, tidligere kendt som ghettolisten, udkom søndag var der gode nyheder på borgmesterkontoret i Ishøj.

For listen er blevet en del kortere - fra 12 til otte boligområder - og det skyldes blandt andet, at Vejleåparken i Ishøj ikke længere er at kategorisere som et parallelsamfund.

Dermed blev det kun til ét enkelt år på listen for boligområdet på den københavnske vestegn.

- Det er jeg super glad for. Jeg er virkelig lettet over, at det er lykkedes bare på ét år at komme af den her liste igen, siger Merete Amdisen, borgmester i Ishøj for Socialdemokratiet.

- Men jeg er også samtidig frustreret, fordi det har været et noget dyrt bekendtskab at være på den parallelsamfundsliste.

For det giver mange vanskeligheder og ekstra bureaukrati at være på listen.

Kommunen har i flere tilfælde ikke kunnet anvise socialt udsatte som eksempelvis tidligere hjemløse til en bolig i Vejleåparken, fordi borgerens uddannelse eller straffeattest ikke var forenelig med kravene til boligområdet, siger Merete Amdisen.

Når man kommer på parallelsamfundslisten stilles der også krav til, hvor mange børn der i den enkelte daginstitution må bo i det udsatte boligområde.

Derfor skulle Ishøj Kommune oprette omkring 50 nye daginstitutionspladser uden for Vejleåparken.

Regningen ryger til Christiansborg

Den ekstra bøvl og administration har ifølge borgmesteren kostet kommunen 17 millioner kroner.

- Det svarer til 30 pædagoger eller 30 social- og sundhedsassistenter, som vi kunne have haft ude at arbejde for borgerne i stedet for at bruge pengene på administrativt bøvl, siger Merete Amdisen.

Ifølge Merete Amdisen var det marginalerne, der gjorde, at Vejleåparken overhovedet endte på listen sidste år. Grænseværdien for hvor mange af beboerne, der måtte have en dom blev nemlig overskredet med sølle 0,05 procentpoint, og det var nok til en plads på listen. Arkivfoto. (Foto: © Nils Meilvang, Ritzau Scanpix)

Borgmesteren har derfor sendt en faktura til partifælle og social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen.

Ministeren vil ikke svare direkte på, om den regning bliver sendt tilbage til Ishøj, men man har fra ministeriets side løbende en dialog med kommunerne om omkostningerne ved at være på listen.

- Det her er noget, vi gør med åbne øjne for at løfte de mennesker, der bor i udsatte boligområder. Og ja, det har omkostninger at løfte et område som Vejleåparken. Men jeg er helt sikker på, at det er det rigtige, vi gør, siger Sophie Hæstorp Andersen.

'En offentlig gabestok'

I Ishøj mener Merete Amdisen dog, at de sagtens kan klare problemet selv uden en liste.

- Jeg er imod listen. Jeg synes ikke, den gør noget godt for vores boligområder. Den har karakter af en offentlig gabestok, siger borgmesteren.

For udover de 17 millioner kroner så koster det også noget for boligområdet at blive stemplet som et parallelsamfund, mener Merete Amdisen.

Udover Vejleåparken er Motalavej i Slagelse Kommune, Nørager/Søstjernevej i Sønderborg og Skovgårdsparken i Aarhus også røget af listen i år.