For et år siden blokerede rektor for sociale medier i undervisningen - sådan går det i dag

Ifølge rektor er problemet løst, men to eksperter er uenige om, hvorvidt det egentlig gør noget godt for eleverne.

Man skubber problemet, hvis man blokerer for de unges adgang til sociale medier og spilsider i undervisningen. Det mener Christian Mogensen, specialkonsulent hos Center for Digital Pædagogik. (© Grafik: Katrine Holst Nielsen)

Er gymnasieelever store nok til selv at styre deres brug af sociale medier som Facebook, Instagram og Tiktok?

Ikke hvis man spørger på Nyborg Gymnasium. Her har eleverne siden august 2020 været nægtet adgang til sociale medier, spilsider og shoppingsider i undervisningen.

Det betyder, at de specifikke sider er blokeret på skolens internet, så man ikke kan tilgå dem.

Beslutningen blev taget mellem elevrådet og lærerne, og opfordringen kom fra eleverne selv, fortæller Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium.

- Vi valgte at indføre det som en omsorg, fordi eleverne bliver stresset og har svært ved at koncentrere sig, hvis de også skal tjekke sociale medier og købe sko i timerne, siger han.

Et år senere gælder forbuddet stadig, og ifølge rektor har det virket, skriver Fyens.dk.

- Problemet er faktisk løst. Kom ud og snak med mine elever, så vil I se, at der er en anden ro. Det har skabt mere trivsel, nærvær i timen og mere fagligt fokus.

Hiver eleverne så ikke bare mobilen frem, kan man tænke? Men det er ikke helt så let, da skolen også har indført mobilfri undervisning, hvor eleverne skal aflevere mobilen i et skab, inden timen går i gang.

Er man som gymnasieelev ikke voksen nok til selv at vurdere, hvornår man bruger og ikke bruger sociale medier?

- Jo. Eleverne siger selv, at de burde kunne håndtere det, men at det kan de ikke.

'Det er blevet hverdag'

I begyndelsen var der en del modstand, fordi mange elever ville behandles mere som voksne og mente, det var frihedsberøvelse.

- Men i dag har vi vænnet os til det. Det er blevet hverdag, og det er ikke noget, vi ser som et problem, forklarer Asmus Lewis, der går i 3.g og sidder i elevrådsledelsen og skolens bestyrelse.

Han fortæller, at det særligt har været en hjælp for de elever, der rent faktisk gerne vil koncentrere sig, men har haft svært ved det. Til gengæld kan dem, der meget gerne vil lave ikke-faglige ting på computeren, stadig finde måder at omgå reglerne.

Rektor erkender, at få elever stadig formår at slippe uden om, og derfor vil der i den kommende tid blive sat fokus på dem.

Ekspert: Gymnasieelever kan ikke selv styre det

Når skærmene bliver brugt til ikke-faglige ting i undervisningen, har det store konsekvenser. Eleverne spilder dyrebar tid, og øjenkontakten mellem elev og lærer bliver mindre, hvilket skader relationen.

Det fortæller Dorte Ågård til P1 Morgen. Hun er pædagogisk konsulent, har en ph.d. i klasseledelse og er forfatter til bogen "Skærme i skolen", som netop er udkommet.

- Skærmene skal ikke være åbne hele tiden, og det er en pædagogisk fejltagelse, vi skal gøre op med.

Ifølge hende er det en god ide at samle mobilerne ind, som man gør det på mange ungdomsskoler i dag. Og samtidig skal der sættes ind over for computeren.

- Den skal være der. Men lærerne skal sørge for, at skærmene bliver lukket, når den ikke indgår i det faglige arbejde.

Er gymnasieeleverne ikke store nok til selv at vurdere, hvornår man gør det, og hvornår man ikke gør?

- Nej, og det er der, hvor vi har taget fejl de seneste 15 år. Det kræver en selvkontrol hos 16-18-årige, som de slet ikke har endnu.

Hun påpeger, at unge er oppe imod techindustriens enormt effektive adfærdsdesign, hvis fornemmeste mål er at beslaglægge vores opmærksom og skabe afhængighed.

- Vi svigter de unge, hvis vi forventer en selvkontrol.

Eleverne mister koncentrationen, når de både skal modtage undervisning og fokusere på at købe sko i timen. Det mener rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stockholm. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

'Man kan ikke feje sociale medier ind under gulvtæppet'

En, der til gengæld ikke mener, det er den rigtige vej at gå, er Christian Mogensen, specialkonsulent hos Center for Digital Pædagogik.

- Man kan ikke bare feje sociale medier ind under gulvtæppet og tro, at det er løsningen. Det er et plaster på et digitalt kødsår, og de sidste 10-15 års erfaring viser, at det i stedet handler om dannelsen.

- I gymnasiet skal man lære de unge at tage ansvar for deres egen læring og indgå i et læringsmiljø – og det gør man ikke ved at blokere for de ting, der tager koncentrationen, lyder det fra Christian Mogensen.

I stedet mener han, at man skubber problemerne foran sig, så eleverne også vil opleve problemer på koncentrationen eksempelvis på universitetet, hvor de trygge rammer ikke er der.

Ifølge Christian Mogensen finder de unge desuden hurtigt måder at omgå blokeringen - eksempelvis ved at tænde et hotspot, inden mobilen smides i skabet.

- Det bliver nemt katten efter musen. Og erfaringen viser, at de unge løber hurtigere end de voksne, siger han.