Et ansigt, et navn og et partibogstav: Hvorfor ser de fleste valgplakater ens ud?

- Du skal genkende kandidatens ansigt og navn - ikke kun partiets politik, forklarer valgforsker Karina Kosiara-Pedersen.

Langt de fleste kandidater har valgt det klassiske udtryk på deres valgplakater med et smilende portrætfoto, et navn og et partibogstav. (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)

Valgplakaterne hænger allerede over det hele på hegn, i træer og på lygtepæle.

Men længe inden Lars Løkke Rasmussen trykkede på valgknappen, har de mange kandidater overvejet farver og udtryk til deres plakater.

Og ikke mindst budskaber, der på nogle af plakaterne kan være slogans som"Ro på. Det haster" og "Ingen er perfekt. Vi skal turde fejle"

Men slutresultatet er på langt de fleste kandidaters plakater endt med et smilende portræt, nydelig påklædning og et velkendt partibogstav.

Men hvorfor er der ikke mere lir på plakaterne, og hvorfor vælger de fleste så traditionelt?

Karina Kosiara-Pedersen, som er valgforsker ved Københavns Universitet kommer med et bud.

- Forskning viser, at plakaterne kan flytte vælgere, ikke på partierne, men på de enkelte kandidater, siger hun og tilføjer, at de dermed på plakaterne konkurrerer mere mod hinanden internt i partiet om at få flest personlige stemmer end mod de andre partier. Derfor er genkendeligheden det vigtigste, så du kan huske deres navn, når du går ind i boksen og sætter dit kryds.

- Når først du har bestemt dig for et parti, så kan plakaten være med til at sætte et ansigt på, siger hun og tilføjer:

- Valgplakaterne er en rimelig billig mulighed for at komme ud med et ansigt.

  • Valgplakat for Rolf Bjerre fra Alternativet og Stig Grenov fra Kristendemokraterne i København under europaparlamentsvalget og folketingsvalget. De har begge valgt den traditionelle plakat. (Foto: Kristian Djurhuus)
  • Valgplakat for Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen Mod EU i København under europaparlamentsvalget og folketingsvalget. Hun har tilføjet et politisk budskab på sin plakat om at tage magten tilbage, underforstået at EU har magten i dag. (Foto: Kristian Djurhuus)
  • Halime Oguz fra SF i København opfordrer til: "Ro på. Det haster". (Foto: Kristian Djurhuus)
  • Kampagneplakat for organisationen Greenpeace med DF's Kristian Thulesen-Dahl. Her får vi et kig ind i fremtiden, for på plakaterne fra miljøorganisationen er en række partiledere gjort ældre sammen med en tekst, hvor de undskylder for, at de ikke tidligere tænkte på klimaet. (Foto: Kristian Djurhuus)
  • Også Stig Grenov fra Kristendemokraterne har taget et klassisk valg, men har dog tilføjet en orange himmel i baggrunden og et budskab om, at KD skaber det gode liv. (Foto: Kristian Djurhuus)
  • Valgplakaten for kandidat Jeppe Fransson fra De Radikale er mere kreativ. Her er han blevet tegnet i stedet for et almindeligt foto. (Foto: Kristian Djurhuus)
  • Valgplakat for Claus Hasselmann fra Socialdemokratiet i København under europaparlamentsvalget og folketingsvalget. Klassisk men dog med LGBTQ farver i baggrunden. (Foto: Kristian Djurhuus)
  • Langs Knippelsbro har Tommy Ahlers (V) hængt valgplakater op til folketingsvalget. Han er mere modig og har flere plakater, hvor der ikke er et billede af ham men kun politiske budskaber om, hvad han står for. (Foto: Martin sylvest)
  • Valgplakat for Jacob Rosenberg fra Liberal Alliance. (Foto: Kristian Djurhuus)
  • Valgplakat for Tom Gillesberg fra Schiller Instituttet i København. Her er mange budskaber på plakaten. (Foto: Kristian Djurhuus)
1 / 10

En anden forklaring, på hvorfor langt størstedelen af kandidaterne har taget det sikre valg, kan også være, at de har skullet tage stilling til deres plakater, længe inden valget blev udskrevet, forklarer hun.

- Da de skal laves i god tid, er de ikke så fleksible, siger hun og understreger, at der findes en lang række andre medier, hvor det er nemmere for kandidaterne at justere deres budskaber løbende og forholde sig til presserende spørgsmål og debatter. Hun nævner blandt andet de sociale medier og partilederrunder på TV.

Valgplakater kan være fortid

Karina Kosiara-Pedersen har dog også set flere kandidater, der vover lidt mere end det klassiske ansigt og partibogstav.

- Der er heldigvis nogen, der også sender et politisk budskab, så vi ved, hvad de står for, siger hun og nævner Alternativets plakat, der er lavet af is og derfor smelter lige så stille og hentyder til klimaforandringerne.

Selvom valgplakater er en tradition på niveau med nisser til jul, er det ikke sikkert at vi vil se ligeså mange plakater i fremtiden, forudser eksperten.

Det skyldes både de mange nye medier, som gør det nemmere at komme ud med kandidaternes budskab, men også hensynet til klimaet, som i fremtiden spiller ind, mener hun.

- Der er allerede flere steder i verden, hvor valgplakater er forbudt af hensyn til miljøet.

Facebook
Twitter