Et halvt år efter ny tiggerlov: Mange tiggere modtager aldrig deres straf

Udenlandske tiggere udebliver ofte fra retten, og det kan være svært at opspore dem igen.

Tiggerne er stadig på gaden i København i vintervejret. (Foto: Finn vest Christensen)

Det er stadig til at få øje på tiggere i gadebilledet i de større byer, også selvom Folketinget strammede loven om tiggeri i juni måned.

Men når tiggerne bliver tiltalt for tiggeriet, er det til gengæld ikke mange af dem, der nogensinde møder op i retten. Det betyder, at mange tiggere bliver idømt såkaldte udeblivelsesdomme, som de sjældent eller aldrig afsoner.

- Det undrer mig på ingen måde, siger Maja Løvbjerg Hansen, der arbejder som jurist for hjemløse og udsatte i organisationen Gadejuristen.

- Der er tale om en gruppe, der har svært ved at navigere i systemet i forvejen, det er sådan set derfor, de tigger, så at få en indkaldelse og få at vide, at man skal møde op på et bestemt tidspunkt, det er en udfordring i sig selv, siger hun.

18 ud af 20 tiltalte mødte ikke op

Det har været ulovligt at tigge i Danmark siden 1860, men indtil i sommer var det kun ved gentagne forseelser og efter advarsel fra politiet, at en tigger kunne idømmes fængselsstraf.

I juni måned i år blev loven så strammet, så tiggere allerede ved første forseelse kunne idømmes 14 dages fængsel.

I de første fire måneder efter lovstramningen er der fældet dom i 20 sager om tiggeri efter den skærpede lov, hvoraf 18 er kendt skyldige. Kun i to af alle sagerne var den tiltalte til stede i retten. I de resterende 18 faldt der dom, selvom den tiltalte aldrig mødte op.

I de tilfælde bliver straffen meget sjældent afsonet. Det er nemlig kun, hvis politiet finder frem til den tiltalte på gaden, at de kan forkynde dommen - og den tiltalte så kan afsone fængelsstraffen eller anke dommen til Landsretten.

DR Nyheder har søgt aktindsigt i, om nogen af de 18 har fået forkyndt dommen eller er kommet i fængsel. Men det har hverken Kriminalforsorgen eller Politiet tal på.

Alligevel er Dansk Folkeparti ikke helt utilfredse med den lovstramning, de selv plæderede for at indføre:

- Det lyder jo ikke specielt effektivt, men det er dog også et udtryk for, at politiet har været efter dem, og at de også har fulgt op på nogle af de her sager, siger udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Ressourcerne er spildt

Den holdning deler retsordfører Rune Lund fra Enhedslisten dog langt fra. Han og Martin Henriksen kan blive enige om én ting, nemlig at man altid skal møde op i retten, når man får en indkaldelse, men her hører enigheden også op.

For hvor Martin Henriksen mener, der bør sættes endnu flere ressourcer af til at dømme udenlandske tiggere, så mener Rune Lund, at de ressourcer er spildt.

- Pengene kunne være brugt bedre på at bekæmpe tiggeri på mange andre måder end ved at lade politiet bruge deres sparsomme ressourcer på at jagte tiggere. Det, som afskaffer tiggeri, og det, som afskaffer fattigdom, det er ikke at kriminalisere det. Det er at lave en social indsats, siger han.

Og han bakkes op af Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen, der frygter, at tiggerne i stedet blot skubbes ud i omegnskommunerne eller i andre former for kriminalitet.

- Hvilken effekt kan det på sigt have i forhold til for eksempel forskellige former for berigelseskriminalitet? Eksempelvis gadesalg af ting uden værdi eller småsalg af for eksempel stoffer, med henblik på at kunne forsørge sig selv og sine, spørger hun.

Udeblivelsesdomme undergraver systemet

Og de mange udeblivelsesdomme er ganske problematiske, ikke kun fordi de tiltalte måske aldrig kommer i fængsel, påpeger professor emeritus i jura ved Københavns Universitet, Eva Smith.

- Det ødelægger jo hele systemet, for idéen er, at man skal høre den tiltalte i retten, det er derfor, vi overhovedet sætter en retssag op. Og hvis han så ikke er der, så risikerer vi jo faktisk at afsige nogle domme, hvor folk rent faktisk er uskyldige.

Dertil kommer så, at man har svært ved at opspore de dømte og forkynde dommen for dem, og rent faktisk få dem bag tremmer. Derfor mener Eva Smith ikke, at loven virker efter hensigten.

- Det lyder jo ikke som om, det fungerer særlig godt, kan man sige. For de mennesker møder jo ikke op, og når det er situationen, så må man måske overveje, om man kan gribe problemet an på en anden måde, siger hun.

Afskrækkelse og forebyggelse

Men står det til Martin Henriksen og Dansk Folkeparti, så skal lovstramningen ikke rulles tilbage, tværtimod.

- Jeg synes, loven har haft en effekt. Og det er også min fornemmelse, at den har været med til at lægge en dæmper på problemet.

Han ville ønske, der var mulighed for, at politiet kunne frihedsberøve eller varetægtsfængsle udenlandske tiggere, når de blev pågrebet, så de slet ikke havde mulighed for at udeblive fra en retssag. Det er dog ulovligt, når der er tale om en forbrydelse til en strafferamme på under halvandet år, forklarer Eva Smith.

Men Martin Henriksen mener stadig, at der fortsat skal sættes ressourcer af til at få især de udenlandske tiggere idømt fængselsstraffe, i håb om at det kan have en forebyggende effekt.

- Så kan det godt være, at man bruger nogle ekstra ressourcer på det, men det er jo kun i en periode, og så tror jeg, man får lagt en dæmper på problemet, fordi folk kan se, at det ikke kan betale sig at komme til Danmark og tigge, siger Martin Henriksen.

Facebook
Twitter