'Et kæmpe investeringsboost': Nu ruller milliarderne fra EU's svimlende coronafond

Danmarks plan for genopretning blev formelt godkendt i Bruxelles i dag.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen (th), var på rundtur til alle medlemslande i forbindelse med EU's genopretningsplan. Her besøger hun Avedøreværket i Hvidovre. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

5.600 milliarder kroner.

gigantisk er EU's fond til at genoprette økonomien efter coronakrisen. Fonden blev vedtaget efter svære forhandlinger sidste år. Og fra i dag begynder pengene at blive delt ud.

EU-landenes finans- og økonomiministre var i dag samlet i Bruxelles for at sætte blå stempler på de 12 første landes planer for genopretning.

I bunken lå blandt andet Danmarks plan, der beløber sig til 11,6 milliarder kroner.

Planen havde på forhånd fået meget rosende ord med på vejen af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Det er en af de grønneste genopretningsplaner – hvis ikke den grønneste plan – vi har modtaget, sagde hun under et besøg i Danmark i juni.

Den vigtigste betingelse for at få del i de mange milliarder er nemlig, at de skal gå til klimatiltag. En anden tung, obligatorisk post hedder digitalisering.

Penge til økologi

Danmark har blandt andet planer om at bruge midler fra fonden på at finansiere den grønne skattereform og udbygge infrastrukturen til elbiler over hele landet.

Derudover skal sundhedsvæsnet digitaliseres, der vil være initiativer for at forbedre folks it-kompetencer, og så skal det sikres, at vi ikke igen står uden kritisk medicinsk udstyr, hvis vi en dag skulle blive ramt af endnu en pandemi.

Allerede i år er det meningen at afsætte 20 millioner til Fonden for økologisk landbrug.

- Økologien er en vigtig del af løsningen på et mere bæredygtigt landbrug. Og med de penge her, så kan vi som forening, der er sat i verden for at fremme og udvikle økologi, hjælpe med til, at vi får mere økologi og bedre økologi, siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

De hårdest ramte får mest

Danmarks andel af genopretningsfonden udgør kun 0,2 procent af den samlede kage.

Til gengæld er der langt flere penge til især de sydeuropæiske lande, som er stærkt afhængige af turismeindtægter. De er følgeligt blevet hårdest ramt af coronapandemien og de mange rejserestriktioner og nedlukninger rundt om i verden.

Derfor ligger det største potentiale for danske virksomheder ikke i de 11,6 milliarder kroner, som er afsat til Danmark. De ligger snarere i at få fingrene i nogle af de andre medlemslandes midler.

- Det her er jo et kæmpe investeringsboost i det, som er Danmarks nærmeste marked, nemlig de andre lande i Europa, siger Anders Ladefoged, underdirektør i Dansk Industri.

- De får nu pludselig en masse penge til at investere i nogle vigtige områder, hvor der måske har været underinvesteret indtil nu - grøn omstilling, digitalisering. Og det er så samtidig områder, hvor danske virksomheder har styrkepositioner.

Ekstra eksport for 66 mia.

Dansk Industri har lavet en beregning, der viser, at EU's genopretning kan give danske virksomheder en ekstra eksportgevinst på omkring 66 milliarder kroner over en seksårig periode.

Hos fjernvarmevirksomheden Logstor i Løgstør glæder man sig over udsigten til store genopretningssummer, som er øremærket til grøn omstilling.

- Vi kigger ud over hele Europa, og vores løsninger - de isolerede fjernvarmerør - er helt centrale i den omstilling af energisektoren, som vi er fuld gang med i EU, siger Henrik Bjerregaard, vice president i Logstor.

Han peger på Polen og Tyskland som lande, der i kraft af EU's genopretningsfond nu vil få store summer til at modernisere varmenettet.

Og det er bare et af de steder, hvor der er penge at hente for danske virksomheder. Det kræver dog, at de holder sig til i den tsunami af udbud, EU-milliarderne ventes at udløse.

- Det åbner for et gevaldigt eksportpotentiale lige på en gang. Det er rigtig interessant for virksomhederne. Det er selvfølgelig noget, de skal være på tæerne for at del i - det kommer ikke af sig selv, siger Anders Ladefoged fra Dansk Industri.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk