En ny analyse slår fast, at Danmark i fremtiden skal styrke overvågningen af Arktis og Nordatlanten.

Allerede nu kniber det dog med at leve op til forpligtelserne i det strategisk betydningsfulde område.

Oplysninger fra Forsvarskommandoen viser nemlig, at både fly og skibe er for gamle og slidte til altid at kunne løse opgaverne.

- Vi kan oplyse, at der har været udfald i dækningen på inspektionsskibs og -fartøjssiden grundet diverse materieludfordringer, men at dækningen søges kompenseret gennem andre kapaciteter, skriver Forsvarskommandoen om patruljeringen til søs sidste år.

Chefen for Søværnet bekræfter, at skibene ikke patruljerede det antal dage, de skulle sidste år, men påpeger dig, at det var "tæt på".

- De nøjagtige detaljer holder vi for os selv grundet den nuværende sikkerhedssituation. Men det er klart, at med 30 år gamle skibe, så vil risikoen for udfald og tekniske havarier øges, siger flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen.

Thetis-klassen: Den arktiske rygrad

De såkaldte inspektionsskibe af Thetis-klassen udgør rygraden af Rigsfællesskabets militære tilstedeværelse i Nordatlanten. Året rundt, døgnet rundt patruljerer to fartøjer ved Grønland og Færøerne.

Ifølge Forsvarskommandoens Handlingsprogram skal Thetis-fartøjerne sammenlagt patruljere 730 sejldage årligt.

Det er handlingsprogrammet, der præcist opremser de opgaver, som Folketinget giver Søværnet. En slags kontrakt eller to do-seddel.

Men materiellet har svært ved at følge med de politiske ambitioner. De vigtige inspektionsfartøjer, der blev søsat i 90’erne, nærmer sig udløbsdatoen, er slidte og går derfor ofte i stykker.

Det fortæller chefen for Søværnets 1. Eskadre, der opererer Thetis-inspektionsskibene.

- På to af skibene har vi udfordringer med, at koblingerne i gearet kan smelte sammen. På grund af skævt slid, vil jeg tro.

- Når det sker, så har vi behov for at reparere den del af fremdrivningssystemet. Det er ikke underligt, at det sker på et skib, der er 30 år gammelt, siger kommandør Gorm Bergqvist.

Begge skibe gik i stykker samme måned

Sidste efterår gik begge Thetis-skibe i stykker på næsten samme tid og måtte stoppe patruljeringen. Først brød 'Vædderens' kobling ned, og skibet lå otte dage i Reykjavik på Island, mens det blev repareret.

Knap var Vædderen tilbage på patrulje, før en stærk fejlstrøm svitsede gennem søsterskibet Tritons ledningsnet.

En lang række elektriske apparater gik i stykker og skibet måtte sejle hjem til Frederikshavn. I 17 dage var Triton derfor ude af den arktiske vagtplan.

Ifølge eskadrechef Gorm Bergqvist bliver sliddet værre af, at maskinrum og teknik under skroget - også kaldet 'dæk to' - aldrig har fået en gennemgribende, kærlig hånd. I militært sprog en såkaldt "levetidsforlængelse".

- Under dæk to lever man med det, vi har gjort hele tiden. Det giver et stort behov for vedligeholdelse. Der kan også være dele, der ikke findes længere, fordi de ganske enkelt ikke produceres mere, siger han.

I videoen herunder viser eskadrechef Gorm Bergqvist, hvad der volder problemer i inspektionsskibet Thetis' maskinrum:

Skibe blev aldrig opdateret under dæk

Forsvarskommandoen bekræfter, at de 30 år gamle skibe aldrig er blevet levetidsforlænget under dæk.

- En samlet opdatering fra dæk to og ned er blevet fravalgt ud fra nødvendighed, omfang og økonomi, skriver Forsvarskommandoen, der blandt andet forklarer fravalget af "et udvidet forløb på værft" med, at skibene i værftsperioden ville mangle i Nordatlantens vagtplan.

Gorm Bergqvist bekræfter, at der er rift om 1. Eskadres skibe. I en sådan grad, at han intet har i baghånden at sende af sted, når skibene går i stykker.

- Jeg har ingen reserve. Vi kører med en maksimal indsættelsesprocent både på materiel og personel, siger Gorm Bergqvist.

Ud over Thetis-klassen råder 1. Eskadre også over tre mindre inspektionsfartøjer af den såkaldte Knud Rasmussen-klasse.

- De tre er mere eller mindre indsat hele tiden, så der er heller ikke nogen reserve, siger han.

Ekspert: Skibe dyre at holde sejlende

En ny sikkerhedspolitisk analyse slår to streger under, at det er vigtigt for Danmark at opfylde forpligtelserne i Arktis og Nordatlanten.

- Særligt med henblik på bedre overvågning af det enorme grønlandske sø- og landterritorium og en mere systematisk suverænitetshævdelse i luften samt på og under havet, skriver regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe.

Ifølge to eksperter er det et problem, når Forsvaret allerede i dag har svært ved at nå målet om sejldage og dermed overvågning i det strategisk vigtige område.

- En suveræn stat som Danmark skal have styr på, hvem der sejler og flyver i ens territorium. siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Han fortæller, at det arktiske område i forvejen er en slags blind plet for Forsvaret.

- Når den militære situation mellem Vesten og Rusland er så spændt, som den er i øjeblikket, så bliver det endnu mere væsentligt at følge med i, hvad den russiske flåde laver, siger han.

En ting er, at skibene ikke kan håndhæve dansk suverænitet, når de er gået i stykker. De mangler også i redningsberedskabet i det enorme område, hvor der i forvejen er langt mellem de sejlende ambulancer.

Inspektionsskibene løser vigtige rednings- og eftersøgningsopgaver for det grønlandske samfund, forklarer en militær forsker fra Forsvarsakademiet.

- Jeg kan slet ikke forestille mig, at det grønlandske samfund accepterer, at man holder op med at lave søredning og løse de opgaver, siger Anders Puck Nielsen.

Ifølge ham bliver problemerne med Thetis-klassen kun dyrere med tiden.

- Der kommer flere og flere nedbrud, hvor man skal sende teknikere til Grønland og Island for at reparere dem. Vi ser, at skibene bruger mere og mere tid på at ligge stille og blive repareret. Jo længere tid man venter, jo større bliver problemet og jo dyrere bliver det at holde dem sejlende, siger han.

Fly fraværende halvdelen af tiden

Forsvaret oplyser, at andre kapaciteter skal dække ind, når skibene går i stykker og må søge havn.

Det er blandt andet Flyvevåbnets Challenger-overvågningsfly, der skal afløse.

Siden august sidste år har et Challengerfly på Grønland året rundt i princippet været klar til at gå på vingerne med kort varsel.

Men på grund af flyenes alder og "uforudset vedligeholdelse" er det ikke lykkedes.

- Det har i 2021 og 2022 ikke været muligt fuldt ud at etablere det ønskede beredskab med Challenger-flyene, oplyser Forsvarskommandoen.

Udstationeringen er en del af en politisk aftale om at styrke opgaveløsningen i Arktisk fra 2016.

Forsvarsministeriet oplyser til Folketingets Grønlandsudvalg, at Challengerflyet i det seneste år kun har været til rådighed knap halvdelen af den lovede tid.

I 185 ud af 356 dage.

'Et kæmpestort problem'

- Det er et kæmpestort problem, at man ikke lever op til de aftaler, der er lavet, siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet Inuit Ataqatigiit (IA).

- Det betyder jo, at vi ikke ved, hvad der foregår og det skaber usikkerhed i den grønlandske befolkning. Rusland har i dag flere militære anlæg, der ligger tæt på og som kan nå til Grønland, siger hun.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) har tidligere sagt, at det er op til forligskredsen, om de aldrende inspektionsskibene skal udskiftes i næste forsvarsforlig.

Et forlig der skal være færdigt næste år og som udstikker kursen for Forsvaret indtil 2033.

Hos 1. Eskadre tvivler Gorm Bergqvist på, at Thetis-skibene kan holde så længe.

- Der er behov for at afløse disse skibe. Også gerne inden der er gået 10 år, siger eskadrechefen.

Søværnschef og flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen er enig.

- Der er ingen tvivl om, at behovet for nye skibe kommer tættere på, siger han.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) slår fast, at der er brug for at bruge "mange penge" på forsvarsmateriel i fremtiden.

- Der er behov for at investeringer. I milliardklassen. Vi kommer til at investere mere i vores forsvar og særligt i kapaciteter, der styrker indsatsen i Østersøen, Arktis og generelt i det høje nord.