Et kig til vejret: Sådan kan vores sommer og vinter se ud om 79 år

2100 vil byde på flere uger med hedebølge, og hvid jul skal man være ekstremt heldig for at se, vurderer klimaforsker.

Højere temperaturer, hyppigere og kraftigere skybrud, tørke og flere hedebølgedage kan præge sommeren 2100. Om vinteren er der udsigt til mere nedbør og færre mængder sne, vurderer klimaforsker Martin Olesen. (Foto: Illustration af Sandra Bertelsen © Sandra Bertelsen)

I dag er FN's helt store klimarapport landet.

Og udover at slå fast at klimaforandringerne er menneskeskabte, så tegner den også et billede af, hvordan vind og vejr kan arte sig i fremtiden.

Første tanke var, at vi ville se på, hvordan vejrudsigten for en vilkårlig dag vil se ud i fremtiden i 2100 - altså om 79 år.

Men da vi ringer til DMI's klimaforsker Martin Olesen er meldingen, at vejrudsigten for en typisk dag i 2100 vil ligne den, du kan tænde for i tv'et i dag - bare lidt varmere.

I stedet vil det være mere oplagt at samle vejret for hele sommer- og vintersæsonen 2100, hvis man bedst skal illustrere klimaforandringernes effekt. Årstallet er valgt, fordi det er dertil, forudsigelserne ifølge Martin Olesen går.

Inden vi begynder, skal det siges, at når man kigger ind i fremtiden, så arbejder man ud fra forskellige scenarier, afhængig af hvor meget eller lidt vi i fremtiden kommer til at gøre for at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Martin Olesen tager udgangspunkt i, at udledningen fortsætter, som den gør nu.

1

Sommeren 2100: 3-4 gange så mange hedebølgedage

I 2018 tørrede søerne ud i København. (Foto: Sofie Mathiassen © Ritzau Scanpix)

Forestil dig en sommer i 2100, der netop er gået på hæld. Vejrudsigten i tv'et har for det første budt på en masse solskins-ikoner rundt i hele landet samt varsler om skybrud.

- Det har været en sommer præget af kraftige hedebølger herhjemme og længerevarende tørkeperioder.

- Vi har haft samlet to uger med hedebølger i hele landet, og nogle områder har været hårdt ramt med fire uger - i de egne har det været meget slemt for landbruget, lyder det fra Martin Olesen.

Hvor vi i 2021 har omkring tre hedebølgedage om året, så vil vi i 2100 have tre til fire gange så mange, hvis vi ikke gør noget. Definitionen på en hedebølge herhjemme er, at man har minimum tre sammenhængende dage med en temperatur på over 28 grader.

2

Få dage med kraftig nedbør

Flere og kraftigere skybrud venter i sommeren 2100, vurderer Martin Olesen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Det er egentlig ikke, fordi vi skal forvente mere sommernedbør sammenholdt med 2021. Men den mængde, der kommer, vil koncentrere sig om færre dage, så sidst på sæsonen vil man kunne se, at der har været flere og kraftigere skybrud.

- Et skybrud er defineret ved, at man får 15 millimeter regn i løbet af en halv time, og i 2100 vil der være 60 til 80 procent flere skybrud.

Det betyder også, at sommeren 2100 vil byde på tørkeperioder, hvor man får mindre end en millimeter regn per døgn, der giver udfordringer for landbruget og kan resultere i naturbrande.

- Tager man den længste tørkeperiode i løbet af sommeren 2021, så vil længden på den stige med 11 procent, siger Martin Olesen.

Hvis man ser vejrudsigten i 2100, er det muligt, at der er kommet et nyt ikon til på vejrkortet, som indikerer 'tørke', spår han.

3

Året rundt: Flere varslinger om stormflod

Vinterstormen Bodil i 2013 pressede store mængder vand op i to meters højde inde i Roskilde Fjord. På billedet er man ved at laste 50.000 sandsække, der skal sendes mod fjorden. Stormen skabte ødelæggelse, indstillede togtrafik og lukkede broer. (Foto: Katrine Emilie Andersen © Scanpix Denmark)

Havniveauet stiger, og det vil kunne mærkes i 2100 - ikke kun om sommeren, men hele året rundt.

- Når vi hæver havniveauet med godt en halv meter, skal der ikke meget til, før vi får en stormflod, fordi vandet står højt. Og her ligger Danmark udsat, hvilket vil give de kystnære områder problemer, siger han.

Du husker måske stormfloderne 'Bodil' eller 'Allan' i 2013, og det er altså den slags, vi skal forvente flere af. En stormflod er en oversvømmelse forårsaget af kraftig vind, som presser store vandmasser fra havet og ind over land.

Og så skal vi i højere grad vænne os til de mere kraftige af slagsen.

- Statistisk plejer den kraftige stormflod at være en 20-års hændelse. Men i 2100 vil den statistisk forekomme hvert andet år. Det er en markant forskel, forklarer Martin Olesen.

4

Vinteren 2100: Hvor blev den hvide jul af?

Der bliver længere og længere mellem dagene med et snedækket landskab i vinteren 2100. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Vinteren 2100 er netop overstået, og havde man glædet sig til at kælke gennem et snedækket landskab, er man sikkert blevet skuffet.

Primært har den budt på stormfloder, store mængder regn og lange perioder uden vedvarende snelandskaber. Og så vil hvid jul være en sjælden ting.

- At der lige præcis er en halv centimeter sne i 90 procent af landet på juleaften - det kommer stort set ikke til at ske, siger Martin Olesen.

5

Vinteren 2100: Vi får brug for et nyt vejr-ikon

Vi kommer til at se mere vedvarende regn i vinteren 2021. (Foto: Heine A Pedersen © Scanpix Denmark)

Hvor den højeste vintertemperatur i 2021 er 10 grader, bliver den 13 grader i 2100. Samtidig vil den laveste temperatur gå fra -10 grader til -4,5 grad.

- Der vil stadig være frostgrader i slutningen af århundredet, men det bliver bare ikke ret meget.

Mens der i 2021 er varsler om eksempelvis skybrud, så får vi brug for et symbol for "vedvarende regn".

- Skybrud opstår meget spontant og kan være svære at varsle om, mens den vedvarende regn er et nedbørsfænomen, der varer ved i længere tid og er nemmere at forudsige og varsle om, siger han.

Hvis du vil læse mere om, hvordan klimaforandringerne påvirker verden rundt, kommer her den dystre klimarapport, der er landet i dag:

Facebook
Twitter