Forestil dig en sommer i 2100, der netop er gået på hæld. Vejrudsigten i tv'et har for det første budt på en masse solskins-ikoner rundt i hele landet samt varsler om skybrud.

- Det har været en sommer præget af kraftige hedebølger herhjemme og længerevarende tørkeperioder.

- Vi har haft samlet to uger med hedebølger i hele landet, og nogle områder har været hårdt ramt med fire uger - i de egne har det været meget slemt for landbruget, lyder det fra Martin Olesen.

Hvor vi i 2021 har omkring tre hedebølgedage om året, så vil vi i 2100 have tre til fire gange så mange, hvis vi ikke gør noget. Definitionen på en hedebølge herhjemme er, at man har minimum tre sammenhængende dage med en temperatur på over 28 grader.

Det er egentlig ikke, fordi vi skal forvente mere sommernedbør sammenholdt med 2021. Men den mængde, der kommer, vil koncentrere sig om færre dage, så sidst på sæsonen vil man kunne se, at der har været flere og kraftigere skybrud.

- Et skybrud er defineret ved, at man får 15 millimeter regn i løbet af en halv time, og i 2100 vil der være 60 til 80 procent flere skybrud.

Det betyder også, at sommeren 2100 vil byde på tørkeperioder, hvor man får mindre end en millimeter regn per døgn, der giver udfordringer for landbruget og kan resultere i naturbrande.

- Tager man den længste tørkeperiode i løbet af sommeren 2021, så vil længden på den stige med 11 procent, siger Martin Olesen.

Hvis man ser vejrudsigten i 2100, er det muligt, at der er kommet et nyt ikon til på vejrkortet, som indikerer 'tørke', spår han.

Havniveauet stiger, og det vil kunne mærkes i 2100 - ikke kun om sommeren, men hele året rundt.

- Når vi hæver havniveauet med godt en halv meter, skal der ikke meget til, før vi får en stormflod, fordi vandet står højt. Og her ligger Danmark udsat, hvilket vil give de kystnære områder problemer, siger han.

Du husker måske stormfloderne 'Bodil' eller 'Allan' i 2013, og det er altså den slags, vi skal forvente flere af. En stormflod er en oversvømmelse forårsaget af kraftig vind, som presser store vandmasser fra havet og ind over land.

Og så skal vi i højere grad vænne os til de mere kraftige af slagsen.

- Statistisk plejer den kraftige stormflod at være en 20-års hændelse. Men i 2100 vil den statistisk forekomme hvert andet år. Det er en markant forskel, forklarer Martin Olesen.

Vinteren 2100 er netop overstået, og havde man glædet sig til at kælke gennem et snedækket landskab, er man sikkert blevet skuffet.

Primært har den budt på stormfloder, store mængder regn og lange perioder uden vedvarende snelandskaber. Og så vil hvid jul være en sjælden ting.

- At der lige præcis er en halv centimeter sne i 90 procent af landet på juleaften - det kommer stort set ikke til at ske, siger Martin Olesen.

Hvor den højeste vintertemperatur i 2021 er 10 grader, bliver den 13 grader i 2100. Samtidig vil den laveste temperatur gå fra -10 grader til -4,5 grad.

- Der vil stadig være frostgrader i slutningen af århundredet, men det bliver bare ikke ret meget.

Mens der i 2021 er varsler om eksempelvis skybrud, så får vi brug for et symbol for "vedvarende regn".

- Skybrud opstår meget spontant og kan være svære at varsle om, mens den vedvarende regn er et nedbørsfænomen, der varer ved i længere tid og er nemmere at forudsige og varsle om, siger han.

Hvis du vil læse mere om, hvordan klimaforandringerne påvirker verden rundt, kommer her den dystre klimarapport, der er landet i dag: