Når det gælder om at hive økologiske fødevarer ned i kurven, er danskerne i front. Men selvom vi er verdensmestre i økologi, er der stadig varer, hvor vi alligevel tøver. For når der bliver fisket 100 kyllinger op af køledisken i de danske supermarkeder, så er kun én af dem økologisk.

De ser ofte ens ud, når de ligger i køledisken – rosa og fjerløse. Men prisen er der stor forskel på. Derfor gør det mindre ondt i pengepungen at lange ud efter den konventionelle kylling til 30 kroner end den økologiske til 145 kroner.

Men hvorfor er der egentlig så stor prisforskel på den almindelige og det mere dyrevenlige alternativ?

Et længere liv kræver mere foder

Ifølge Sanna Steenfeldt, der er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, er det fordi, der er mange flere omkostninger ved at producere økologiske kyllinger.

- De økologiske kyllinger må maksimalt vokse med 38 gram om dagen, så de skal leve meget længere, før de bliver en størrelse, som forbrugerne gider smide i ovnen, siger hun.

En økologisk kylling lever typisk mellem 63 og 81 dage, mens konventionelle kyllinger slagtes, når de er 35-36 dage gamle.

Et længere liv kræver også mere foder – som vel at mærke skal være af den økologiske variant. Det er dyrere end den konventionelle, og derfor forskes der også i øjeblikket i alternative kilder til protein, som kan gøre foderet billigere.

- Man ser blandt andet på mulighederne for at fodre med muslinger, søstjerner og en koncentreret udgave af helt almindeligt kløvergræs, forklarer Sanna Steenfeldt.

Øko-kyllinger skal kunne komme ud i det fri

Samtidig er der også høje krav til fjerkræenes omgivelser. De lever i mindre flokke, og de skal også have mulighed for at få frisk luft under vingerne. Og når de kommer udenfor, skal minimum 70 procent af pladsen være beplantet med træer, buske og græs.

Det er ikke kun kyllingernes liv, der er dyrt. Martin Thorsøe, som er forsker ved Instituttet for Agroøkologi på Aarhus Universitet, peger på, at slagtningen af økologiske kyllinger er langt mere bøvlet for slagterierne. De kan slagte 10.000-15.000 konventionelle kyllinger i timen, men så mange kyllinger kommer den økologiske producent slet ikke med ad gangen.

- Og så skal slagteriet starte maskinerne op for måske at køre 5.000 kyllinger, som også ofte er forskellige i størrelsen – det passer ikke så godt ind i slagtebåndet, og det giver et spild, siger han.

Høje kødpriser kan få os til at vælge øko fra

Ifølge en rapport fra det schweiziske forskningscenter Fibl, er Danmark det land i verden, hvor økologien fylder den største del af det samlede fødevaresalg. Mere end hver tiende produkt, der bliver bippet igennem kasserne i de danske supermarkeder, er økologiske.

Hos Økologisk Landsforening håber man, at forbrugerne kan få billigere priser i takt med, at produktionen bliver mere effektiv.

Men ifølge Lars Bredahl, der er formand i foreningens Æg- og Fjerkræsudvalg, er det ikke nødvendigvis kun et lavere tal på prisskiltet, der skal få forbrugerne til at blive ved med at smide økologi i kurven.

- Landmændene og producenterne skal videreudvikle de økologiske produkter. Fx ved at gøre varerne mere klimavenlige, så forbrugerne både får dyre- og klimavelfærd med i købet, siger han.

Han peger også på, at det for mange er mere overskueligt at købe økologiske grøntsager og æg, fordi priserne er lavere end på kød.

- Selv om den procentvise forskel faktisk ikke er meget lavere, føles seks æg til 23 kroner ikke som en høj pris, siger han.