Et sår på foden endte med at Mariannes mor døde: Ingen fortalte, at hun kunne søge erstatning

Patienterstatningen modtager "overraskende få" ansøgninger fra det kommunale sundhedsvæsen.

Sundhedspersonalet, der behandlede Marianne Breums mor har pligt til at informere om erstatningsordningen. Men det skete aldrig.

Mariannes mor er død. Det har hun grædt mange tårer over.

Sidste år fik Marianne Breums 82-årige mor, Erna Henriksen, et sår på den ene fod. På trods af at hun fik daglige besøg af hjemmepleje og hjemmesygepleje fra Faaborg-Midtfyn kommune, gik der betændelse i såret.

Det udviklede sig hurtigt til en alvorlig infektion, der spredte sig til resten af foden og benet. På halvanden uge fik Marianne Breums mor stykker af benet amputeret tre gange.

Efter den sidste operation døde hun af blodforgiftning.

Når vi er på sygehuset eller får hjemmepleje, kan der ske fejl under behandlingen, der kan gøre skade. Det kan være en sundhedsperson, som er kommet til at forbytte medicinen ved en fejl, stillet en forkert diagnose eller givet en ufuldkommen sårpleje, som fører til en skade.

Og det kan man søge erstatning for.

For er der sket en skade, er de sundhedsansatte – uanset om skaden sker på hospitalet, hos lægen eller i det kommunale sundhedsvæsen – forpligtet til at informere om, at man kan søge erstatning.

På trods af at kommunerne indberetter allerflest utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, udgør antallet af ansøgninger om erstatning for skader sket i det kommunale sundhedsvæsen blot en procent af alle ansøgninger om erstatninger.

Sundhedspersonalet, der behandlede Marianne Breums mor, burde have informeret om erstatningsordningen. Men det skete aldrig, fortæller hun.

- De har ikke sagt noget som helst om, at det var noget, jeg kunne gøre brug af. Overhovedet ikke. Det er slet ikke i orden, at jeg skal høre det ad omveje, at de muligheder er der.

Overraskende få ansøgninger

Sidste år fik Patienterstatningen 10.639 anmeldelser om behandlings- og lægemiddelskader. Langt de fleste anmeldelser kom fra hospitaler og læger.

Men Patienterstatningen modtog blot 136 ansøgninger fra hjemmesygeplejen, plejehjem eller anden kommunal sundhed. Og det vækker bekymring hos Patienterstatningen, som er den myndighed, der behandler erstatningssagerne.

De sundhedsansatte er forpligtet til at informere om muligheden for at søge erstatning, hvis der er sket en skade i sundhedsvæsnet. Og er patienten eller de pårørende ikke i stand til selv at søge erstatningen, er de sundhedsansatte også forpligtet til at hjælpe med ansøgningen.

Men når Patienterstatningen er ude at tale med de kommunalt ansatte, oplever de, at der mangler kendskab til erstatningsordningen. Og det er formentlig forklaringen på de få ansøgninger om erstatning for skader sket i det kommunale sundhedsvæsen, siger Martin Erichsen.

- Det er efter vores opfattelse primært et udtryk for, at de mennesker, som har ret til erstatning, ikke får den oplysning, de skal have, siger han og uddyber:

- Det er jo ikke sådan, at vi ønsker at blive druknet i små, ligegyldige ansøgninger fra det kommunale sundhedsvæsen, men der burde være flere relevante ansøgninger. Vi ved, der sker fejl, vi ved, der sker svigt, og vi ved også, at der sker skader, som ingen rigtig kan gøre for, men hvor patienten har ret til erstatning.

Ikke godt nok

DR Nyheder har spurgt landets ti største kommuner, om de har en procedure for, hvordan og hvornår de informerer om, at man kan søge erstatning. Syv af dem har ikke en procedure.

Men det bør de få, lyder det fra Patienterstatningen.

- Der skal være nogle mere faste procedurer for, hvem der informerer, hvad der informeres om, og hvem den information gives til, siger Martin Erichsen.

Silkeborg Kommune er en af de kommuner, der ikke har en fast procedure. Men det vil de ændre på nu, fortæller Steffen Brun, konstitueret sundheds- og omsorgschef.

- Vi vil få klarlagt, hvornår det egentlig er, at vi skal vejlede borgerne og pårørende i klagemulighederne. Og få det skrevet ned. Så er vi sikre på, at vi i alle tilfælde får oplyst om klagemulighederne.

- Det ser vi en værdi i, fordi vi vil gerne lære – også af de fejl, vi begår, så vi kan undgå at begå dem fremadrettet.

Kendte ikke til erstatningsmulighed

Kitt Lysén Pedersen, chef for Sundhed og Ældre i Faaborg-Midtfyn kommune erkender, at Marianne Breum ikke blev informeret om muligheden for erstatning.

- Den konkrete sag med Erna Henriksen (red. Marianne Breums mor) er yderst trist, og vi beklager, at vi ikke informerede datteren Marianne Breum om mulighederne for at klage til Patienterstatningen. Vi har haft en god dialog med Marianne, og i lyset af denne sag vil vi nu udarbejde en fast procedure for, hvordan vi skal informere borgere om deres klagemuligheder, skriver hun i en mail til os.

Nu har Marianne Breum sendt en ansøgning om erstatning efter moderens død – men det er ikke pengene, der driver hende. Hun klager i håbet om, at kommunen og de sundhedsansatte bliver klogere af de fejl, der sker.

- Jeg kan ikke få min mor tilbage. I bund og grund så er det, jeg ønsker mig allermest, at der bliver rusket op i nogle ting.

- Jeg håber, der kommer det ud af det, at kommunen får lært noget af det her.

Facebook
Twitter