Det skulle være slut med at unge mennesker helt falder udenfor arbejdsmarkedet og ender på førtidspension.

Det var hensigten, da daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) tilbage i 2012 på vegne af den socialdemokratiske regering kunne præsentere en omfattende reform af førtidspensions- og fleksjobområdet.

Med den lukkede man reelt ned for førtidspensionen som mulighed for unge mellem 18 og 39 år.

Reformen medførte da også et hurtigt og massivt dyk i antallet af unge i aldersgruppen, der blev tildelt førtidspension, da den trådte i kraft 1. januar 2013.

Men der skulle ikke gå længe, før antallet af unge førtidspensionister igen begyndte at stige, hvilket det har gjort mere eller mindre uafbrudt lige siden da.

I andet kvartal af 2023 fik 1.618 personer under 40 år tildelt førtidspension, og det er det højeste antal i reformens 10-årige levetid.

Det viser tal fra Styrelsen for Beskæftigelse og Rekruttering.

Dårligere mentalt helbred

Siden reformen trådte i kraft er der løbet meget vand under broen og flere ministre gennem ministeriet.

Den nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder udviklingen for sørgelig og for et wakeupcall overfor Politiken.

- Det er dybt ulykkeligt, at vi er nødt til at sende flere tusinde unge mennesker på førtidspension, fordi vi ikke tror på, at de nogensinde får arbejde og en plads i fællesskabet, siger hun til avisen.

Arbejdet med at vurdere, hvorvidt man som ung kan tildeles en førtidspension, foregår rundtom i landets kommuner.

Som led i det arbejde henvises mange unge mennesker, som reformen dikterer, til ressourceforløb, der har til formål at hjælpe dem i arbejde eller få dem i gang med en uddannelse, fremfor at de ender som førtidspensionister.

Sidste år blev omtrent 3.100 ressourceforløb afsluttet blandt de 18-39-årige. Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var det dog kun seks procent af de unge, der var i job tre måneder efter endt forløb, mens mere end halvdelen alligevel endte på førtidspension.

Man kunne derfor fristes til at tro, at man med ressourceforløbene, der kan stå på i mange år, blot har skubbet udviklingen foran sig.

Men det er for tidligt at kalde ressourceforløbene for det største problem, mener beskæftigelsesministeren, der overfor Politiken peger på en anden årsag.

- Det ser ud, som om det i høj grad er psykiske lidelser, der begrunder de tilkendte førtidspensioner til unge. Hvis denne triste udvikling tager sit afsæt i en stigende mistrivsel blandt de unge, flere diagnoser og flere psykiske lidelser, er det her et langt større problem, end vi kan løse i beskæftigelsessystemet, siger hun til avisen.

Tildeler ikke unødvendigt

Det kan godt være, at antallet af unge førtidspensionister i flere år har været stigende.

Men det er ikke, fordi at man i landets kommuner tildeler pensioner til unge, der ikke har brug for det, lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL).

- I kommunerne arbejder vi hver eneste dag på at hjælpe borgerne til at få et meningsfuldt job, hvor de, i det omfang det er muligt, er en del af arbejdsmarkedet.

- Derfor har vi heller ingen grund til at tro, at vi tildeler førtidspensioner til borgere, der stadig er i stand til at indgå på arbejdsmarkedet, lyder det fra formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Peter Rahbek Juel i et skriftligt svar.

Hos KL vil man heller ikke på nuværende tidspunkt drage konklusioner, i forhold til hvad der driver stigningen. Men man ser meget gerne, at det bliver undersøgt.

- Det vil være interessant at se nærmere på, om ressourceforløbene har virket efter hensigten, eller om der er andre faktorer på spil. For eksempel den stigende psykiske mistrivsel blandt unge, lyder det fra Peter Rahbek Juel.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen oplyser til Politiken, at der er sat gang i en kortlægning af årsagerne til stigningen.