Etisk Råd synes at sociale robotter, for eksempel robotsælen Paro, som mange demente har glæde af, er en god ide.

Også robotter, der kan tage sig af kropslig pleje af mennesker, er Rådet positiv overfor. Nogle plejekrævende mennesker føler nemlig, at personalet overskrider deres grænse for intimitet ved personlig pleje.

Betingelsen er dog, at robotterne aldrig erstatter menneskelig kontakt og omsorg, og de må ikke bruges i stedet for personalet, selv om økonomien er stram.

Mere ømhed, samvær og samtale

Robotterne skal frigive mere tid til omsorg i form af ømhed, samvær og samtale, og den person der har brug for pleje skal selv afgøre, om de vil have robotpleje eller manuel, menneskelig pleje.

Sådan lyder anbefalingerne fra Etisk Råd.

I Japan kan man allerede i dag købe robotter, der kan hjælpe med børnepasning og med simple manuelle opgaver som at række brugeren genstande, og flere forskere mener, at robotter vil kunne have bevidsthed, følelser og vilje næsten som mennesker.

Hvem har ansvar ved fejl

Tanken med sociale robotter er, at de skal være i stand til at tage ved lære på samme måde, som børn tager ved lære. Det vil sige ved, at et menneske viser eller forklarer, hvordan man udfører en given handling. For eksempel flytte noget eller række en person et glas vand.

Etisk Råd rejser så spørgsmålet, hvem der har ansvaret, hvis robotten gør noget forkert. For eksempel tager fat i en persons arm og vil flytte den, i stedet for et møbel, som normalt står på stedet.

Rådet påpeger også, at der kan være tale om snyd i forhold til den 'ægte' vare, og at den relation man får til maskinen i sig selv er uværdig for et menneske at indgå i.