Etisk Råd vil sidestille rugemødre med fertilitetsbehandling

Det kan betyde flere børn af rugemødre, men der vil stadig være par, der betaler udenlandske rugemødre, siger ekspert.

Det skal være nemmere for danske at bruge en rugemor, mener Etisk Råd. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Selv om det i dag er lovligt at være rugemor i Danmark, så bør det fremover være lettere og mere trygt at skabe børn ved hjælp af rugemødre.

Det mener Etisk Råd, der i dag har fremlagt forslaget for Folketinges Sundhedsudvalg.

- Vi har opdaget, at vi i Danmark er for restriktive, og det kan vi ikke forklare. Derfor vil vi gerne gøre det lettere for par at bruge en rugemor, som udelukkende gør det for at hjælpe parret, siger formanden for Etisk Råd, Leif Vestergaard.

I dag er det ulovligt at få hjælp til insemination for rugemødre, men det vil Etisk Råd gerne ændres, så det også bliver muligt for rugemødre at få fertilitetsbehandling og hjælp på danske hosipitaler.

- Etisk Råd vil gerne åbne for, at en rugemor og par, der ikke kan få børn, kan få hjælp af det danske sundhedsvæsen under ordnede forhold i stedet for at tage til Spanien for at lægge et befrugtet æg op i rugemoderens livmoder.

Desuden mener Etisk Råd, at det bør være lovligt at formidle kontakt mellem forældre og rugemødre, og så skal rugemødrene også skal betales kompensation af staten.

- Men rugemoderen skal gøre det for at hjælpe, og ikke for at tjene penge. Derfor skal kompensationen ikke være så stor, at den alene kan være en motivation.

Han forestiller sig et beløb i samme størrelsesorden, som de 7.000 kroner man får som ægdonor.

Konsekvensen vil ifølge Leif Vestergaard formentlig være, at der er flere der vil få børn med hjælp fra rugemødre.

- Der vil nok ikke ske en voldsom stigning, men flere børn af rugemødre i Danmark er klart at foretrække fremfor for kommercielle rugemødre, som af FN sidestilles med som handel med børn.

Det var et borgerforslag om såkaldt medfaderskab, der satte Etisk Råd på sagen, og i dag har rådet fremlagt sine forslag for Folketingets Sundhedsudvalg.

Forslaget fik i januar sidste år langt over de 50.000 underskrifter, der skal til, for at forslaget kan blive taget op i Folketinget.

Derfor besluttede den daværende regering at lave en arbejdsgruppe, der skulle se på mulige ændringer af loven om rugemoderskab.

Arbejdsgruppen har dog ikke afsluttet sit arbejde.

Et tabu bliver brudt

En af gruppens medlemmer er Frank Høgholm Pedersen, der er lektor i familieret på Københavns Universitet med ekspertise i de danske regler om rugemoderskab.

Han mener, at det helt overordnet er positivt, at Etisk Råd åbner for bedre muligheder for brug af surrogati - eller rugemødreskab - i Danmark.

- Etisk Råds udtalelse kan bidrage til at bryde tabuet om emnet, og det er godt, at Etisk Råd mener, at det skal gøres lettere at få børn på den måde.

Han vurderer, at der cirka bliver født fem danske børn om året med danske rugemødre, mens at der kommer 100-200 børn til Danmark, som er født af udenlandske kvinder, der har modtaget betaling for at bære graviditeten.

- Hvis forslagene bliver til lov, vil der komme flere børn til verden født af danske rugemødre, men behovet vil stadig være langt større. Forslagene et skridt på vejen, men utilstrækkeligt og derfor vil der stadig være danske par, der har behov for hjælp fra udenlandske rugemødre, siger han.

At Etisk Råd nu lægger op til, at rugemødre skal have kompensation er godt, mener Frank Høgholm Pedersen.

Udenlandske erfaringer viser nemlig, at der er færre konflikter, hvis der er en kompensationen end hvis blot der er en social relation, hvis rugemoderen og parret eksempelvis er i familie med hinanden.

Men for at få den effekt, skal kompensationen være på et niveau, hvor den opleves som fair og meningsfuld. Størrelsen er kompensationen er altså vigtigt, for hvor mange der vil hjælpe.

- Da vi i Danmark hævede kompensationen til ægdonorer til 7.000 kr. kom der flere ægdonorer.

Det er nu op til Folketinget, om loven om rugemødre skal ændres.