EU-dom spænder ben for et af politiets vigtigste efterforskningsværktøjer

En drabssag fra Irland betyder, at dansk politi kun kan bruge teledata i terrorsager.

- Det vil få konsekvenser for politiets efterforskning af grov kriminalitet som bandekriminalitet og voldtægt, udtalte justitsminister Nick Hækkerup (S) tidligere på måneden.

Hvis politiet i aften får en anmeldelse om drab, mangler efterforskerne lige nu et for dem afgørende og vigtigt værktøj.

Politiet er nemlig afskåret fra at benytte sig af teledata i alvorlige sager, som ikke har med terror at gøre.

Det erfarer DR Nyheder fra flere myndighedskilder.

En dom ved EU-domstolen tidligere på måneden har betydet, at danske teleselskaber ikke længere udleverer danskernes teleoplysninger til politiet, sådan som de ellers har gjort i 20 år.

- Jeg er meget ærgerligt over EU-domstolens afgørelse, lyder det i et skriftligt citat fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

- Justitsministeriet arbejder lige nu sammen med myndighederne og branchen om at finde en holdbar løsning.

Den 5. april sagde EU-domstolen nej til, at irsk politi måtte benytte sig af teleoplysninger i en drabssag fra 2013, hvor kvinden Elaine O'Hara blev dræbt.

Ifølge The Guardian blev en mand dømt udelukkende på baggrund af teleoplysninger. Der var ingen vidner eller fysiske beviser i sagen.

Den dømte klagede over afgørelsen til den irske højesteret, som henviste spørgsmålet til EU-domstolen, hvor han fik medhold. EU-domstolen vurderede, at der var tale om opbevaring af data, som kunne krænke befolkningens ret til privatliv.

Det havde dog set anderledes ud, hvis der var tale om data i en sag, hvor der var trusler mod den nationale sikkerhed, lyder det ifølge The Guardian.

Kun ved terror

Ifølge politikilder betyder det med andre ord, at politiet kun kan få udleveret teleoplysninger i sager, der omhandler terror, men ikke i eksempelvis drabs- eller voldtægtssager.

Teleindustrien, der er teleselskabernes branchesamarbejde, bekræfter, at EU-dommen har fået store konsekvenser for samarbejdet mellem branchen og politiet.

- Jeg vil gerne bekræfte, at dommen i praksis har medført, at der er adgang til færre data, og at der er opstået uklarheder i forhold til, hvad politiet har adgang til af teleskabernes fejlrensningsdata. Det er noget, som vi i øjeblikket er i dialog med både Justitsministeriet og politiet om, udtaler direktør Jakob Willer.

I forbindelse med afgørelsen ved EU-domstolen udtalte justitsminister Nick Hækkerup (S), at det er "rigtig ærgerligt", at domstolen kom frem til det resultat.

- Det vil få konsekvenser for politiets efterforskning af grov kriminalitet som bandekriminalitet og voldtægt. Det er vigtigt for mig at understrege, at dommen ikke ændrer på, at teleudbyderne fortsat er forpligtede til at logge generelt og udifferentieret med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed.

Justitsminister Nick Hækkerup. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Dengang sagde ministeren, at man ville sætte sig ned og nærstudere dommen, og ifølge kilder i politiet er det et "kæmpe problem for efterforskningen".

DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra Nick Hækkerup.

Vigtigt værktøj

Politiet og anklagemyndigheden benytter sig i stor stil af teledata i sager om alvorlig kriminalitet.

Ofte sker det, når en mobiltelefon registreres på en af dem mange telemaster. På den måde kan politiet klarlægge en gerningsmands færden.

Det er blandt andet sket i sagen, hvor radiovært Nedim Yasar blev dræb samt bombesprængningen foran Skattestyrelsen i København.

Det er begge sager, hvor justitsministeren på et samråd har fremhævet brugen af teledata som et vigtigt værktøj for politiet.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiet. De har ikke ønsket at stille op.