EU godkender nye H1N1-vacciner

Efter positive tilbagemeldinger fra eksperterne i det europæiske medicinagentur (EMEA) har EU-Kommissionen godkendt to nye vacciner mod influenza H1N1.

Focetria og Pandemrix kan nu distribueres i alle EU-lande som bekæmpelse mod influenzavirussen, (Foto: William West © Scanpix)

Efter positive tilbagemeldinger fra eksperterne i det europæiske medicinagentur (EMEA) har EU-Kommissionen godkendt to nye vacciner mod influenza H1N1.

Dermed kan de to vacciner - Focetria og Pandemrix - distribueres i alle EU-lande som bekæmpelse mod influenzavirussen, der tidligere gik under navnet svineinfluenza.

Godkendelserne er blevet hastet igennem i kommissionen, som dermed føler sig rustet til at tackle H1N1.

- Det skulle sikre, at tilstrækkeligt med vaccine er tilgængelig inden starten på influenzasæsonen, og det vil reducere risikoen for sygdomme og død for europæiske borgere, lyder det i en erklæring fra kommissionen.

Facebook
Twitter