EU-politiker vil forbyde gylle

Det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentes miljøudvalg, Dan Jørgensen mener, at det om senest 10 år være forbudt, at køre gylle ud.

Det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentes miljøudvalg, Dan Jørgensen mener, at det om senest 10 år være forbudt, at køre gylle ud. (Foto: Åbent Landbrug Midt&Vest © DR P4 Midt og Vest)

Om senest 10 år bør det være helt forbudt at sprede gylle på markerne.

Det mener ihvertfald det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentes miljøudvalg, Dan Jørgensen.

I disse dage kører landmændene gylle på markerne, men vi behøver ikke at leve med lugten ret meget længere, mener Dan Jørgensen.

- Gyllen forurener vores natur, og det er ikke nødvendigt at sprede den, for i dag har vi teknologi, så gyllen kan udnyttes til blandt andet energiproduktion, og til at fremstille kunstgødning med, siger Dan Jørgensen.

Formanden for Sønderjysk Landboforening Henrik Frandsen, der selv producerer svin, mener ikke at landmændene overhovedet kører gylle ud om ti år.

- Hvis der kan findes en økonomisk løsning, så dansk landbrug stadig kan være konkurencedygtige, så tror jeg, at man om ti år for længst har fundet ud af at bruge gyllen på en anden måde end at køre den ud på markerne, siger Henrik Frandsen.

FacebookTwitter