Henning Bøgelund Hansen blev ked af det, men også vred, da han læste Rigspolitiets nye redegørelse om dansk politis forhold til Europol.

Han var i en årrække dansk repræsentant i Europol og fungerede i perioden 2010 til 2013 som leder af det danske forbindelseskontor.

- De helt store vindere er de kriminelle. Hvis nogen har et behov for at indgå i et internationalt samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, så er det et lille land som Danmark, siger Henning Bøgelund Hansen.

Redegørelsen, der er sendt til Folketinget og skal diskuteres i folketingssalen i dag, er en evaluering af Danmarks særaftale med det fælleseuropæiske politisamarbejde, der blev forhandlet på plads, efter at danskerne stemte nej til at ændre retsforbeholdet i december 2015.

- På den helt korte bane fungerer mange ting. Men der opstår hurtigt bureaukrati med den her særaftale. Det er nytteløst og ærgerligt, og det gavner bestemt ikke bekæmpelsen af kriminalitet. Ingen i Europol lytter jo for alvor til et ikke-medlem som Danmark, siger Henning Bøgelund Hansen.

Fra flere sider lyder det, at dansk politi netop i disse måneder for alvor sakker bagud i det grænseoverskridende politisamarbejde, der foregår på tværs af de europæiske lande.

Den snart tre år gamle særaftale er ganske enkelt allerede ved at vise så store svaghedstegn i en tid med hastig teknologisk udvikling, at den bør genforhandles, lyder det.

Særligt den manglende direkte adgang - via en app - til EIS-databasen med tusindvis af informationer om forbrydelser, mistænkte, dømte og kriminelle netværk i andre lande bekymrer mere og mere.

- Danmark står dårligere. Vi lever i en verden, hvor almindelig kriminalitet er for nedadgående, men hvor grænseoverskridende kriminalitet er opadgående. Det er dansk politi nødt til at forholde sig til.

- Som ikke-medlem af Europol og uden adgang til søgeredskabet Quest, stiller vi os i en uheldig situation, siger David Sausdal, der er forsker på Center for Global Kriminologi ved Københavns Universitet og har studeret Europol indgående.

Flere bruger direkte søgeredskab

Når dansk politi er afskåret fra at søge direkte i Europols EIS-database fra en patruljevogn, skal betjentene i stedet igennem såkaldte forbindelsesofficerer, der sidder hos Rigspolitiet i Ejby eller i Europols hovedkvarter i den hollanske by Haag.

Opstår behovet for at søge i databasen uden for normal arbejdstid, som er fra klokken 8 til 16, skal de igennem Rigspolitiets kommunikationsafdeling, der så skal formidle kontakt til en døgnvagt på hovedkontoret i Holland.

Det omstændige arbejde beskriver Rigspolitiet sådan her i den nye redegørelse:

- Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at dansk politi ikke med samme smidighed som politiet i de øvrige EU-lande vil kunne foretage opslag i EIS som led i det patruljerende politis opgavevaretagelse.

- Dette indebærer bl.a., at den særlige ordning efter Europol-aftalen i forhold til dansk politis adgang til søgning i EIS i visse tilfælde vil kunne forsinke og vanskeliggøre f.eks. grænsekontrolarbejdet, lyder det.

Nogenlunde sådan stod det også beskrevet i Rigspolitiets redegørelse fra sidste år, men i år er forskellen, at det direkte søgeredskab Quest er udrullet i flere europæiske lande.

Dansk politis distance til andre landes politi forøges dermed måned for måned.

Quest bruges nu af politiet i Tyskland, Estland og Spanien. Derudover er det klar til at blive implementeret i ét andet land, mens yderligere to lande er i en implementeringsfase. Syv lande yderligere er i den indledende fase med at få adgang til Quest.

- Der er ikke nogen tvivl om, at den her redegørelse viser, at Danmark med særaftalen står væsentligt dårligere end fuldgyldige medlemmer, når søgeredskabet Quest bliver udrullet, siger Catharina Sørensen, forskningschef i den proeuropæiske tænketank Europa.

Danmark søger mindre i forhold til andre

Tidligere på året kom det frem, at dansk politi faktisk søger mere i Europols databaser end tidligere. Det blev udlagt af flere som et tegn på, at særaftalen ikke har ændret meget for dansk politi.

Men læser man Europols årlige rapport ændrer billedet sig. Her fremgår det nemlig, at det samlede antal søgninger i databaserne er eksploderet. Hvor der i 2017 blev søgt 2,4 millioner gange, blev der sidste år søgt ikke mindre en 4 millioner gange i alt.

Det betyder, at hvor Danmarks andel af søgninger tidligere udgjorde helt op til 18 pct. af alle søgninger i databasen, er vores andel nu knap 4 pct. Det skyldes dog især at en række andre lande er begyndt at søge væsentligt mere.

Hos De Radikale er kravet klart: Den danske regering må arbejde for at afskaffe retsforbeholdet, så vi igen kan blive fuldgyldigt medlem af Europol.

- Jeg ser en udvikling, hvor flere og flere lande omkring os får bedre mulighed for deres politistyrker, end vi har i Danmark. På den måde bliver afstanden større mellem Danmark og de øvrige europæiske lande, siger EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen:

- Det her er et klokkeklart bevis på, at vi skader os selv, mere end vi behøver. Det viser, at vi kunne bekæmpe kriminalitet bedre og stærkere, hvis vi var fuldt og helt med i Europol, siger han.

Men er vi ikke i småtingsafdelingen, for overordnet vurderer Rigspolitiet jo, at aftalen er operationelt tilfredsstillende?

- Nej, det er det ikke. Det bliver jo beskrevet, at der er ting, man ikke er en del af, og muligheder man ikke får, der kunne være brugt til at bekæmpe organiseret kriminalitet bedre, siger Morten Helveg Petersen.

DF åben for genforhandling

Dansk Folkeparti lovede op til folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015, at Danmark uanset udfaldet kunne fortsætte med et lige så godt medlemskab af Europol.

EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF) garanterede sågar et fuldt medlemskab, men stillede sig siden tilfreds med adgang til Europols registre og deltagelse i det operative samarbejde.

Han kalder i dag dansk politis særaftale "god" og henviser til de tal fra 2018, der viste, at politiet søgte dobbelt så meget i Europols registre som året før.

- Det er jeg glad for, for så er det lykkedes at holde på dansk suverænitet, samtidig med at vi har en tilfredsstillende ordning i forhold til Europol, siger Morten Messerschmidt.

Men de samlede tal for søgninger viser en stigning fra lidt over 2 millioner i 2017 til 4 millioner i 2018, så de andre lande søger nu meget mere end Danmark. Det er vel en negativ udvikling?

- Tal er nemme at modulere. Jeg hører ikke fra politiet, at der skulle være nogen udfordringer i forhold til at søge. At andre lande lige pludselig søger meget mere, kan jo være, fordi de er blevet opmærksomme på, hvor værdifuldt redskabet er. Der kan være mange forskellige årsager.

Så du oplever det ikke som et tegn på, at Danmark dermed står mere svækket i forhold til andre lande?

- Nej, og det hører vi heller ikke fra Rigspolitiet. De siger, at det er tilfredsstillende og fungerer fint, siger Morten Messerschmidt.

I forhold til søgeredskabet Quest forbeholder Morten Messerschmidt sig retten til at afvente udviklingen i de andre lande. Han afviser ikke, at en genforhandling af særaftalen kan komme på tale.

- Vi ved ikke, om der er mulighed for inden for den her aftale, at Danmark kan komme med i Quest. Alle de uklarheder tager jeg forbehold for. Men snart fire år efter at vi fik at vide, at det hele ville ramle, hvis vi stemte nej ved afstemningen om retsforbeholdet, kører tingene rigtig fornuftigt, siger Morten Messerschmidt.

Men er det forhold, vi har til Europol, optimalt for dansk politi?

- I forhold til situationen tilbage i 2015, hvor man skulle afgive en masse suverænitet på en masse områder, er det her ikke bare optimalt - det er virkelig optimalt.

- For der er ikke nogen områder, hvor politiet som sådan i forhold til det opklaringsmæssige siger, at her er et problem. Det er rigtig godt, som det står nu, siger Morten Messerschmidt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

Retsordfører Jeppe Bruus (S) mener ikke, at den nye redegørelse giver anledning til at kontakte EU med henblik på at genforhandle særaftalen.

- Kommissionen vil næste efterår gennemføre en evaluering af aftalens effektivitet. Den evaluering kan give anledning til, at kommissionen vil lave nogle justeringer, men jeg tror ikke, at man skal forvente det.

- Vi må fortsætte med at arbejde loyalt og få det maksimale ud af det samarbejde, vi har inden for de rammer, som vores retsforbehold giver, siger Jeppe Bruus.

I begyndelsen af det nye år kommer der en evaluering af Quest, der vil vise, hvor brugbart værktøjet opfattes hos politiet i de europæiske lande, hvor søgeredskabet nu bliver brugt.

Rettelse:

Det fremgik tidligere af artiklen, at dansk politi altid skulle kontakte Europols hovedkontor i Haag for at gennemføre en søgning. Det korrekte er, at dansk politi i tidsrummet 8-16 kan kontakte en Europol-forbindelsesofficer placeret hos Rigspolitiet, mens søgninger i andre tidsrum gennemføres via en døgnvagt i Europolhovedkvarteret i Haag.

Tidligere fremgik det også af artiklen, at Danmark i dag er et af de lande, der søger mindst i Europols database. Danmarks andel af søgninger i databasen udgør i dag 4 pct. af alle søgninger, men det kan ikke med sikkerhed siges, at det placerer Danmark som et af de lande, der søger mindst. Det er derfor ændret i teskten

Endelig fremgik det, at Enhedslisten lovede vælgerne et ligeså godt medlemskab af Europol – uanset udfaldet af afstemningen. Det korrekte er, at kun et ja ved afstemningen ville sikre et egentligt medlemskab af Europol. Enhedslistens holdning var derimod, at Danmark ved et nej ville kunne opnå en parallelaftale. Danmarks har i dag en samarbejdsaftale for deltagelse i Europol-samarbejdet.