EU's antisvindel-enhed har 1.400 sager under vesten: Undersøger nu Messerschmidt

Antisvindel-enheden OLAF blev skabt efter kommissions-skandale, men har også selv lig i lasten.

EU's antisvindel-enhed, OLAF, gransker EU-partiet MELD's brug af EU-midler, hvor parlamentsmedlemmet, DF's Morten Messerschmidt, var formand, indtil partiet blev nedlagt.

Det fortalte talskvinde for OLAF, Alina Burea, til DR Nyheder søndag, men hun ville dog ikke sige, hvorvidt antisvindel-enheden mistænker Morten Messerschmidt for at have misbrugt midlerne.

Men allerede inden OLAF er kommet frem til en konklusion, har sagen fået konsekvenser. Kristian Thulesen Dahl meddelte live i TV Avisen, at Morten Messerschmidt ikke længere skal være en del af partiets øverste ledelse, det såkaldte koordinationsudvalg.

Kristian Thulesen Dahl kalder sagen 'sjusk på højt plan', men siger samtidigt, at han ikke har nogen grund til at tro, at der er tale om 'bevidst snyd'.

Det er nu anti-svindelenheden, OLAF, der skal efterforske, om Kristian Thulesen Dahl har ret i sin vurdering af, at Messerschmidt ikke bevidst har snydt med EU-midler i partiet MELD og den dertilhørende fond FELD.

Grundlagt efter skandale

OLAF blev grundlagt i 1999 efter en omfattende skandale, der den 15. marts fik hele EU-kommissionen til at træde tilbage, efter at det blev påvist, at flere af kommissærerne havde modtaget bestikkelse.

Den nye antisvindel-enhed fik derfor øgede beføjelser og havde for eksempel bemyndigelse til at efterforske sager i de forskellige EU-institutioner såsom parlamentet og kommissionen.

Ifølge organisationens hjemmeside har de mellem 2010 og 2015 færdiggjort 1.400 efterforskninger om svindel i EU og har som følge deraf anbefalet tilbagebetaling af tre milliarder kroner.

Hvis OLAF officielt påbegynder en efterforskning, må Morten Messerschmidt dog formentlig væbne sig med tålmodighed. I gennemsnit efterforsker antisvindel-enheden nemlig sagerne i 21 måneder, før de kommer med deres anbefaling om, hvorvidt der er svindlet med midler.

OLAF kan dog ikke dømme de enkelte institutioner til at betale midler tilbage. I stedet kan de opfordre de enkelte institutioner internt i EU og de forskellige medlemslande til at opdrive svindlede EU-midler.

Derfor er det langt fra alle af OLAF's anbefalinger, der bliver ført igennem. Ifølge Reuters har 53 procent af enhedens anbefalinger fra 2008 til 2015 ført til en tiltale for svindel i de enkelte medlemslande.

Har væltet kommissærer

OLAF's anbefalinger har flere gange givet konkrete resultater. I 2012 måtte EU's kommissær for sundhed, John Dalli, træde tilbage, da enheden havde bevist, at kommissærens samarbejdspartner havde bedt et svensk tobaksfirma om bestikkelse, hvis man skulle ændre EU-lovgivning.

Hvert år udgiver OLAF også en årsrapport, hvor de redegør for årets arbejde og fremhæver forskellige svindel-sager, som har betydet, at der er ført penge tilbage til EU-kassen.

I rapporten fra 2015 beskriver de, hvordan deres efterforskning blandt andet har ført til, at man har fået lukket illegale shampoo-fabrikker.

I en efterforskning, hvor man samarbejdede med flere medlemslande, kunne man påvise, hvordan flere millioner shampoo-flasker blev produceret i Kina og via Dubai og Singapore smuglet ind i EU, hvor produkterne blev beslaglagt i adskillige EU-lande. Som følge af sagen lykkedes det OLAF at fremtvinge lukningen af to illegale fabrikker i Spanien, som brugte samme fremgangsmåde som de kinesiske.

OLAF vurderede, at den illegale shampoo, der blev solgt på det sorte marked, førte til et tab på mere end tre millioner euro i tabte indtægter for de involverede lande.

Ramt af skandale

Antisvindel-enheden er dog ikke kun synonym med positive historier. Den mest kendte sag i den sammenhæng handler om tyske Hans-Martin Tillack, som var korrespondent for avisen STERN.

I 2004 kom han i besiddelse af fortrolige dokumenter, som han brugte til at afdække den såkaldte Eurostat-skandale om korruption blandt EU-embedsmænd.

OLAF ville dog ikke lade lækket ske ustraffet. Som led i jagten på Tillacks kilde fik OLAF belgisk politi til at ransage Hans-Martin Tillacks lejlighed i Bruxelles og beslaglægge computere, arkiver og hans mobiltelefon.

Tillack klagede både til domstolene og til EU's Ombudsmand over krænkelse af kildebeskyttelsen.

Året efter kritiserede Ombudsmanden i en rapport OLAF for deres ageren, og i 2007 afgjorde Den Europæiske Menneskeretsdomstol Tillacks sag imod den belgiske stat. Domstolen slog fast, at Menneskeretskonventionens artikel 10 om ytringsfrihed var blevet krænket, og Tillack fik 10.000 euro i erstatning.

Her er OLAF's opgaver:

  • Bekæmpe svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter i EU.
  • Beskytte EU’s budget.
  • Beskytte skatteydernes penge ved at sikre, at EU’s midler bruges korrekt.
  • Hjælpe EU-landes myndigheder med administrative eller strafferetlige undersøgelser.
  • Give anbefalinger efter afsluttede undersøgelse. OLAF kan ikke selv straffe lovovertrædere.
  • Ulovligt udbetalte midler inddrives af Europa-Kommissionen .
  • Er ikke en europæisk politistyrke, efterretningstjeneste eller offentlig anklager.

Kilde: Europa-Kommisionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig