Det er som i de sidste nervepirrende minutter i en actionfilm.

De røde tal på bomben tikker hastigt ned, og menneskeheden fumler med at klippe de rigtige ledninger i sidste sekund.

Det er den erkendelse, som internationale ledere sidder tilbage med efter at have læst dagens store klimarapport fra FN's Klimapanel, IPCC.

Her beskrives det, hvordan det går med bestræbelserne på at holde den globale temperaturstigningen på kloden på under 1,5 grader i år 2100.

Og det går rigtigt skidt, men det er stadig muligt, lyder konklusionen.

- Den tidsindstillede klimabombe tikker, siger FN's generalsekretær, António Guterres.

- Men dagens rapport fra IPCC er en brugsanvisning til at uskadeliggøre klimabomben. Det er en overlevelsesguide for menneskeheden, da den viser, at det er muligt at holde os inden for 1,5 graders stigning, men det vil kræve et kvantespring i klimatiltag, siger han.

Der er stadig håb - men det haster

FN's Klimapanel vurderer, at Paris-aftalens mål om at holde kloden inden for en temperaturstigning på 1,5 grader bliver overskredet i starten af 2030'erne - medmindre vi knækker CO2-kurven lige nu og halverer vores udledninger.

Der advares om, at vi i slutningen af 2040'erne kan ramme grænsen med 2 graders stigning.

Det er grænsen, hvor forskerne frygter, at konsekvensernes for klodens klima vil være uoverskuelige og medføre udbredte oversvømmelser og sultkatastrofer.

Men der er stadig håb, lyder beskeden fra IPCC.

Vi har værktøjerne til at afmontere klimabomben, men der skal handles nu.

Samme besked kommer fra EU's klimachef, Frans Timmermans.

- For hver dag der går, bliver det sværere, så længe vi forsætter med at øge vore udledninger. Vi er nødt til hurtigt at begynde at mindske dem på globalt plan, siger EU-kommissæren for bæredygtig udvikling og vicepræsident for EU-Kommissionen.

'På grænsen til det urealistiske'

Indtil videre er det ikke lykkedes os at nedbringe den globale udledning af drivhusgasser, der fører til den globale opvarmning.

Hvis vi skal holde temperaturstigninger på 1,5 grad, har vi derfor kun syv år til at halvere vores CO2-udledninger.

- Det er en meget svær opgave. På grænsen til det urealistiske, men det er stadig muligt, siger Frans Timmermans.

- Jeg har aldrig lagt skjul på, at det bliver hårdt. Men vi taler om vores børn og børnebørns fremtiden. Hvis vi ikke sætter fart på - og jeg siger det her uden at overdrive - vil vores børn og børnebørn udkæmpe krige om vand og fødevarer. Så det er den sans for hastværk, vi alle er nødt til at dele, siger han.

Han hæfter sig ved, at nye teknologier er på vej, og at der blandt de største udledere i G20-landene spreder sig en større erkendelse af, at det haster.

Til gengæld har Europa mange muligheder for at handle.

- Vi har ting, der taler til vores fordel i Europa. Vi har have, der ikke er så dybe med masser af vind, Det baltiske Hav og Nordsøen. Vi er nødt til at bruge det potentiale. Vi er nødt til at få solceller op på alle Europas tage, siger han.

'Vi må holde håbet i live'

EU's klimachef hæfter sig ved, at brugen af vedvarende energi steg med 40 procent i Europa sidste år på grund af energikrisen.

- Så vi kan gøre det, hvis vi tror på det, siger han.

- Vi er nødt til at holde håbet i live, for det, jeg frygter mest, er, at vi opgiver. Der er ikke brug for fortvivlelse, men for at sætte fart på, siger han.

Samme besked kommer fra FN's generalsekretær, António Guterres.

- Alle lande må være en del af løsningen. Hvis man venter på, at andre rykker først, vil det kun sikre, at menneskeheden kommer sidst, siger han.

- Omstillingen må omfatte hele økonomien. Delvise løfter vil ikke række, siger han.

- Vi har aldrig været så godt klædt på, til at tackle klimaudfordringen, men vi må op i det højeste gear nu, siger Guterres.