Evakuering af såret dansk dreng kan åbne døren for andre danske børn i syriske flygtningelejre

Det vil være svært for myndighederne at sige nej til andre hårdt sårede børn nu, vurderer ekspert.

Titusindvis af kvinder og børn bor i de to største IS-flygtningelejre, Al-Hol og Al-Roj. (Foto: ALI HASHISHO © Scanpix)

Søndag blev en 13-årig dansk dreng reddet ud af den berygtede IS-flygtningelejr Al-Hol i det nordlige Syrien, hvor tusindvis af kvinder og børn med relation til IS sidder tilbageholdt.

Nu er det store spørgsmål så, om evakueringen af den 13-årige dreng, hvis forældre begge er danske statsborgere, får betydning for de øvrige børn med tilknytning til Danmark, der opholder sig under kritisable forhold i de to flygtningelejre, Al-Hol og Al-Roj.

Muligvis, lyder svaret, hvis man spørger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International. Men det vil i så fald være ud fra en menneskelig betragtning.

- Juridisk er der ikke noget, der har tvunget Danmark til at hente drengen ud af flygtningelejren. Det her er, så vidt jeg kan se, sket ud fra humanitære overvejelser, rene medmenneskelige overvejelser: Kan vi se os selv i øjnene, hvis vi lader ham sidde dernede og dø en langsom død?

Svært kun at lade reglerne gælde for nogen

Sagen er nemlig den, at den 13-årige er alvorligt såret og lam i begge ben, efter han i foråret blev skudt i ryggen under kampene om Islamisk Stats sidste højborg i Syrien i byen Baghouz.

I flere måneder har han boet på et hospital og i Al-Hol-lejren, men han kan ikke få den nødvendige hjælp og genoptræning, og derfor er de danske myndigheder nu grebet ind.

- Man må udlede, at her er en tvingende situation, og at han ikke bare er skrantende, men at han vil gå til, hvis ikke han får hjælp, vurderer Claus Juul.

Derfor mener han, at det vil være svært for de danske myndigheder at undlade at gribe ind, hvis et andet dansk barn bliver alvorligt syg.

- Jeg vil tro, at det vil være meget svært for nogen administration at fortælle et andet dødssygt barn, at ”for dig gælder der nogle andre regler – det er rigtigt, vi hjalp din landsmand, men dig hjælper vi ikke”.

Claus Juul bakkes op af seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel Kessing. Han fortæller til Politiken, at hjemsendelsen af drengen skaber en præcedens, "som betyder, at de øvrige danske børn med helbredsproblemer i lejren bør have samme chance – for at sikre, at alle børnene behandles lige".

Familien sidder fortsat i lejren

Sagen om den evakuerede teenager rejser stadig flere spørgsmål. Blandt andet hvad der skal ske med den 13-åriges mor og søskende, der stadig sidder tilbage i Al-Hol-lejren. Faren menes at være død.

DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund har mødt drengens mor, der bor i et telt med den 13-åriges søskende. Hun bekræfter over for DR, at hun har givet de danske myndigheder lov til at hjælpe hendes søn tilbage til Danmark uden hende.

- Men moren ønsker også selv at kunne forlade flygtningelejren og vende tilbage til Danmark med sine andre børn, fortæller Michael S. Lund.

Om hun rent faktisk får lov til det, er svært at vurdere, mener Claus Juul fra Amnesty International. I princippet får drengen såkaldt "ret til familieliv" i det øjeblik, han lander på dansk jord og er under dansk myndighed, fortæller han.

- Så der kan komme en situation, hvor man må sige, at moren og hans søskende skal komme til Danmark, for det er det eneste sted, han kan have familieliv med dem, så de kan blive familiesammenført.

Forholdene i Al-hol-lejren er blevet kritiseret igen og igen. Der er ikke rindende vand og ordentlige sanitære forhold. Mange er syge i lejren, fortæller DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund. (Foto: ALI HASHISHO © Scanpix)

Omvendt kan der være andre hensyn, der vejer højere - for eksempel et sikkerhedshensyn.

- Hvis der er begrundet mistanke om, at forældrene har deltaget aktivt i kamphandlinger og menneskerettighedskrænkelser for IS, så støder retten til familieliv selvfølgelig sammen med behovet for at få retsforfulgt forældrene, forklarer Claus Juul.

Fungerende udenrigsminister Anders Samuelsen har ikke udtalt sig om den konkrete sag, men har tilbage i marts forklaret, at hjemtagelse af børn af humanitære årsager - og eventuelt deres mødre - kun kan komme på tale, hvis det vurderes at være forsvarligt ud fra et hensyn til dansk sikkerhed.

- Det kan således ikke udelukkes, at for eksempel en mor må tage stilling til, om hun vil lade sine børn hjemtage af humanitære årsager, selv om hun ikke selv på grund af sikkerhedsvurderingen af hende vil få den mulighed, forklarede han dengang.

FN opfordrer til at tage ansvar

Det er ikke kun Danmark, der i disse måneder, diskuterer, om - og i så fald hvornår - der skal gribes ind over for de børn af IS-krigere, der sidder fanget i IS-flygtningelejrene i Syrien.

Adskillige andre lande har den seneste tid hentet børn ud af lejrene - senest har Australien reddet otte australske børn ud, hvis forældre alle er døde.

Ifølge FN er 55.000 krigere og deres familier lige nu tilbageholdt i Syrien og Irak, skriver Nyhedsbureauet Reuters. Samtidig lyder det fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, at landene hver især må tage ansvar for deres statsborgere og lade krigernes familier blive sendt hjem, hvis ikke de skal retsforfølges.

DR's mellemøstkorrespndent Michael S. Lund var til stede, da den danske delegation hentede den 13-årige i en ambulance.

Facebook
Twitter