Evaluering: Folkeskolereformen har hverken løftet elevernes faglighed eller trivsel

På flere punkter ser folkeskolereformen fra 2014 ud til ikke at være lykkedes med det, der var hensigten.

Flere timer i dansk og matematik ser ikke ud til at have gjort eleverne i den danske folkeskole dygtigere, skriver Jyllands-Posten. (Arkivfoto) (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

I 2014 blev der gennemført en skolereform, som med blandt andet flere timer i dansk og matematik skulle gøre eleverne dygtigere.

Det er der dog ingen tegn på, at de er blevet. Det konkluderer den afsluttende evaluering af skolereformens elementer med længere skoledage og flere fagtimer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Det skriver Jyllands-Posten og Politiken.

- Vi kan ikke se en entydig tendens til, at reformen løfter nogle grupper elever mere end andre.

- Et stort formål med reformen var jo netop at løfte eleverne i bunden, siger Vibeke Myrup Jensen, der er seniorforsker ved Vive og en af forfatterne bag rapporten, til Politiken.

Rapporten konkluderer også, at under halvdelen af skolerne er nået langt med at indføre reformen, og på nogle skoler er arbejdet gået i stå.

Heller ikke indførelse af mere bevægelse fremmer elevernes faglighed, men kan dog styrke deres trivsel.

Minister fortryder ikke

Aftalen om folkeskolereformen blev indgået i 2013 af den daværende regering - Socialdemokratiet, SF og De Radikale - samt Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Med til at stemme for reformen var den nuværende undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun fortryder på baggrund af rapporten ikke, at hun stemte for reformen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortryder ikke, at hun stemte for folkeskolereformen. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Over for Jyllands-Posten kalder hun det dog "en kæmpe katastrofe", at den svageste gruppe ikke bliver løftet, hvilket ellers var et af de primære formål med reformen.

- Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning, siger hun til avisen.

En af grundene til, at eleverne ikke er blevet målbart dygtigere, kan ifølge rapporten være, at det tager 5-15 år, før en skolereform reelt er gennemført.

SF: Det handler om kvalitet af undervisning

Hos SF, der som regeringsparti i 2013 var med til at stemme for reformen, mener man dog, at reformen allerede har vist, at den ikke fungerer.

- Nu må det stå tindrende klart selv for dem, der indædt forsvarer de lange skoledage. Det handler om kvalitet af undervisning - ikke om at holde børnene så længe i skole, at de bliver udmattede.

- Der er i stedet brug for mere tid til forberedelse og flere uddannende, siger Jacob Mark, der er gruppeformand og undervisningsordfører hos SF.

Forskerne fra Vive har undersøgt betydningen af seks af grundelementerne i reformen, nemlig flere fagtimer, understøttende undervisning, bevægelse, åben skole, lektiehjælp samt pædagogerne rolle.

I alt bygger analyserne på besvarelser fra omkring 10.800 lærere, 2300 pædagoger og 1500 skoleledere samt registerdata fra Danmarks Statistik og fra over 400.000 elever.

/ritzau/

Opdateret med citater og flere detaljer samt præcisering af, hvilke politiske partier der indgik aftalen.