F35-naboer føler sig svigtet og glemt i valgkamp

Teknisk lovarbejde spænder ben for politisk debat om kompensation til flyvestationens naboer.

Flyvestation Skrydstrups naboer hørte onsdag for første gang lyden fra en F35. Men Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer savner stadig klare svar om støj-hjælpepakken. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Efter onsdagens demonstrationsflyvning kender man nu lyden af en F35 i Haderslev Kommune.

Men de støjramte borgere i Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer ved endnu ikke, hvad de lokale folketingskandidater mener om den støj-hjælpepakke, der skal forhandles på plads kort efter valget.

- Jeg begriber ikke, at vi ikke hører noget, og jeg har ikke andet bud, end at ministeriet har sat sig meget tungt på sagen, siger Agnes Rosenlund fra Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer.

- Det burde være en politisk beslutning, hvor meget støj det er tilladt at overflyve borgerne med, og ikke en beslutning, der skal overlades til Forsvarets embedsmænd.

Borgere savner konkrete svar

Fra 2023 bliver flyvestationen hjemsted for F35-kampflyene, hvor støjberegninger har vist, at grænseværdierne for flystøj vil blive overskredet i helt op mod 895 boliger.

En kompensationsordning i form af opkøb eller støjisolering skal hjælpe de naboer, der bliver ramt af støjen. Men hvor meget - eller lidt - staten skal hjælpe naboerne, er en politisk beslutning.

Den bliver fastlagt i en særlig anlægslov for F35-basen, hvor forhandlingerne begynder kort efter valget. Men selv om valgkampen er i fuld gang, har borgerne i Haderslev Kommune svært ved at få konkrete svar.

- Jeg synes jo, at det burde være nemt og hurtigt at udstikke nogle politiske retningslinjer for kompensation for naboerne. Noget så simpelt, som at støjen fra afvisningsberedskabet skal tælle med, eller hvor meget støj man som borger må tolerere at blive overfløjet med, siger Agnes Rosenlund.

Onsdag oplevede borgerne i Haderslev Kommune for første gang støjbilledet fra en F35-jager.

Ifølge Forsvarsministeriet hænger det sammen med, at embedsmændene fortsat arbejder på lovforslagets tekniske forarbejde.

Altså en indledende model for, hvordan støj-hjælpepakken skal se ud. Uden den som fundament er det vanskeligt at diskutere støj-pakken, forklarer Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør.

- De objektive kriterier, som vi ikke er klar med endnu, skal udgøre det tekniske grundlag for de politiske drøftelser. Men grunden til, at de drøftelser ikke foregår, er, at Forsvarsministeriet ikke er klar. Forligskredsen har givet hinanden håndslag på, at en god behandling af støjramte borgere har førsteprioritet efter valget, så vidt jeg er orienteret, siger Per Pugholm Olsen fra Forsvarsministeriet.

Prøvede det samme før kommunalvalg

Den forklaring skuffer naboerne, der føler sig frarøvet muligheden for at tage stilling i stemmeboksen.

- Vi oplevede det samme før kommunalvalget i 2017. Der fik vi en tilsvarende forklaring, hvor politikerne og systemet også ville vente til ‘efter valget’ med at diskutere det. Vi føler os svigtet og berøvet en mulighed for at tage demokratisk stilling, siger Agnes Rosenlund, der indtil videre kun har fået Jesper Petersen (S) i tale.

Enhedslisten er ikke en del af partierne bag F35-købet, der blev besluttet i 2016. Partiets forsvarsordfører forstår godt, at naboerne føler sig svigtet.

- Jeg synes, at det er helt naturligt, hvis borgerne forventer at få nogle svar ud af de politikere, der står bag købet. Det er på ingen måde rimeligt, hvis anlægsloven ikke bliver diskuteret på grund af beregninger, der kunne være færdige for længe siden, siger Eva Flyvholm (EL).

Herunder kan du se en reportage fra onsdagens F35-lydprøve ved Flyvestation Skrydstrup.

Facebook
Twitter