Få autister har et arbejde. Martin er exceptionelt god til sit - på grund af sin autisme

Kun en ud af ti voksne med autisme har et almindeligt job.

(Foto: Fra programmet © dr)

29-årige Martin Moxness har altid følt, at han var den brik, der bare ikke passede ind i puslespillet.

Kanterne var måske lidt skarpe, og til tider var der for meget, der stak ud. Så mens alle de andre brikker fandt deres plads i puslespillet, blev Martin i sin barndom og ungdom liggende tilbage, alene. Sådan følte han det i hvert fald.

Men nu er Martin landet lige præcis i det rigtige puslespil. Det forestiller Københavns Lufthavn. Helt præcist securityafdelingen i lufthavnen. Hans brik passer dér, lige midt i det hele.

- Det er første gang, jeg har fundet noget, hvor det giver mening. Hvor jeg trives, og hvor jeg føler, jeg gør en forskel, fortæller Martin.

Grunden til, at Martins brik ikke rigtigt har kunnet falde på plads, er, at han har autisme. Samtidig er autismen faktisk også grunden til, at han passer så godt ind i sit nye job.

Martin har nemlig helt særlige evner, når det gælder om at se detaljen. Og det er en vigtig egenskab, når arbejdsopgaven lyder på at finde den ting, som ikke må være i en kuffert.

Kun få autister har arbejde

Autisme er et medfødt handicap, der gør, at hjernen fungerer anderledes. Det rammer omkring en procent af befolkningen. Det kan ikke behandles, og man kan heller ikke umiddelbart se på en person, om vedkommende har autisme.

Nogle med autisme har en helt normal begavelse, mens andre er højt begavede. Men på trods af at mange autister er lige så kloge - hvis ikke klogere - end resten af befolkningen, er det kun en meget lille del af dem, som arbejder.

En undersøgelse fra Landsforeningen Autisme fra 2019 viser, at kun 11 procent af voksne med autisme har et ordinært fuldtidsjob som levegrundlag. Hele 38 procent er på offentlige ydelser som kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse med mere. Resten er enten på SU, førtidspension, dagpenge/sygedagpenge med mere.

Havde selvmordstanker som ung

Martin var omkring de 12 år, da han fik diagnosen autisme. Han havde haft en udfordrende start på skolelivet. Han gik børnehaveklassen om, og i de små klasser i folkeskolen kunne han ikke så godt sidde stille og følge med. Han forstyrrede de andre. Han blev udredt på børnepsykiatrisk afdeling, og efter 3. klasse kom han på en specialskole for børn med autisme og andre diagnoser som ADHD.

Steder, man kun er, hvis man er anderledes.

Sådan så unge Martin på det. Da han blot var en lille dreng, truede han sin mor og far med, at han ville hoppe ud af vinduet.

Han ville ikke være her længere, fordi han følte sig anderledes. Og konstant blev mindet om det.

Det har altid været problematisk for Martin at få venner, og da han så pludselig mistede dem, han havde fået i de første klasser, var det, som om hans verden ramlede. Det fortæller han i DR-dokumentaren 'De skjulte talenter - fem år senere'. Hør det her:

'Mennesker er besværlige'

Mennesker med autisme er som alle andre mennesker forskellige. Der er dog fælles træk, når det handler om autisme. Mange har svært ved sociale sammenhænge, og det at tale med og forstå andre kan være et problem.

For Martin har det især været det sociale, han har kæmpet med. Han har altid gerne villet være fotograf og begyndte derfor på fotografuddannelsen. Men efter to år stoppede han igen.

Det gik rigtigt fint, når han kunne gemme sig bag kameraet, men når han skulle instruere de mennesker, han skulle fotografere, var det ekstremt akavet for Martin at rette på andre.

- Mennesker er besværlige. Ingen tvivl om det. Specielt for mig, siger han og smiler.

Det sværeste ved mennesker er for Martin, at alle har forskellige måder at gøre tingene på. Og så er det ikke altid lige til at vide, hvilken én der er den 'rigtige'. På den måde kan man let komme til at stikke ud.

Martin føler nogle gange, at han skal være en anden, end han virkelig er. Og det er ikke sjovt. For allerhelst vil han bare være sig selv. Hør ham fortælle om at tage en 'maske' på:

Gemmer på skjulte talenter

Martin og mange andre med autisme har svært ved at leve sig ind i og forestille sig, hvad andre mennesker tænker. Mange kan ganske enkelt ikke afkode omverdenen.

Til gengæld har Martin som mange andre med autisme en lang række færdigheder og kompetencer, som faktisk overstiger, hvad mennesker uden autisme kan.

Carsten Lassen er direktør hos Specialisterne, som er en virksomhed, der har til formål at få mennesker med autisme i arbejde. Særligt i it-branchen.

Han fremhæver en lang række konkrete opgaver, som flere autister vil kunne klare bedre end mennesker uden autisme. Fordi mange med autisme har en stærk logisk og analytisk sans, ikke tolerer fejl og har en evne til at holde koncentrationen i længere tid end de fleste.

Carsten Lassen lægger også vægt på, at mennesker med autisme ofte kan overskue store mængder af data og generelt løser deres arbejdsopgaver hurtigere end mennesker uden autisme.

Fedt at gøre en forskel

Martin har altid haft et arbejde, siden han i starten af tyverne fandt ud af, at det ikke var lykken at bure sig inde på sit værelse og spille computer. Men hans nuværende job er det første, som for alvor giver mening for ham.

Martins opgave i lufthavnen er at screene den indtjekkede bagage. Han sidder ved en skærm og holder øje med, om der er noget i kuffterterne, som ikke må være der. Hvis han ser noget mistænkeligt, skal han undersøge det nærmere. Ganske som ved det securitytjek, man kender ved håndbagagen.

Martin er - igen i kraft af sin autisme - ekstraordinært god til at bruge de elektroniske arbejdsredskaber, man gør brug af i sikkerhedskontrollen.

Han mestrer samtlige teknikker ligeså godt som hans mere erfarne kolleger. Og faktisk fandt Martin allerede under sin oplæring en ny metode til at forbedre sikkerhedsscanningerne. En metode, ingen nogensinde havde set før.

Det er primært farlige ting som bomber og sprængstof samt batterier og andre brandfarlige ting, Martin skal finde. Indtil nu har han endnu ikke fundet nogle af de rigtig farlige ting. (Foto: Fra programmet © dr)

Forskellen på Martins nuværende job og security i afgangshallen er, at han ikke har kundekontakten. Han kan sidde i timevis og fordybe sig ved computeren. Hans længste vagter er helt op til 12 timer med dyb koncentration. Men hvis man spørger den unge securitymedarbejder, så kunne han sagtens sidde der endnu længere.

For det at kunne holde fokus meget længe er endnu en Martins helt store styrker.

- Jeg tror på, at jeg gør en forskel. Og det giver mening for mig at sidde og lave det. Det er ikke bare sådan, "Arh, det, du laver, er ligegyldigt". Det er sgu meget fedt.

"De må jo se en værdi i os"

Martin søgte jobbet i samarbejde med Specialisterne efter at have set opslaget på Facebook. Der var 147 ansøgere, og igennem flere udvælgelsesprocesser endte Martin med at være blandt de tre, der fik et job.

I dag er han fastansat under samme vilkår som alle sine kolleger. Det har han været i halvandet års tid.

På trods af de mange fyringer i Københavns Lufthavn som følge af corona har han stadig sit job. Halvdelen af kollegerne i afdelingen blev afskediget, og det kom som en stor overraskelse for Martin, at han fik lov at blive, fordi han var en af de senest ankomne i sin afdeling.

Martin har aldrig fået at vide direkte, hvorfor han ikke blev fyret, og han er ikke meget for at tale om det. Både af respekt for sine kolleger, der ikke længere har et job, og fordi han ganske enkelt er for ydmyg til at fremhæve egne evner.

Han husker dog en samtale med en chef tidligt i forløbet, der fremhævede, at Martin var omstillingsparat og havde en nysgerrighed for at lære nye opgaver.

Alt tyder på, at Martin er en værdsat medarbejder, men selv er han mere tilbageholdende.

- De må jo se en værdi i mig, som er god at beholde, lyder det ydmygt.

I virkeligheden er grunden også ligegyldig for 29-årige Martin Moxness.

Det vigtigste er, at han stadig har sit job i lufthavnen, og at han dermed passer ind. I puslespillet.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter