For få fastansatte sygeplejersker: Hospitaler ønsker at aflyse op mod halvdelen af lockout

Fagforbund slår alarm - ikke sygeplejersker nok til at bemande nødberedskaber.

På Rigshospitalet i København vil 76 procent af de lockout-varslede afdelinger eller afsnit pilles ud af konflikten. Ifølge Dansk Sygeplejeråd fordi en stor del af dem ikke har nok faste sygeplejersker til at opstille nødberedskaber. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

På godt og vel halvdelen af de hospitalsafdelinger, hvor der er varslet lockout ønsker ledelsen og tillidsrepræsentanter, at Danske Regioner trækker lockoutvarslet tilbage.

Det skyldes, at der ikke er fastansatte sygeplejersker nok til at bemande de nødberedskaber, der skulle have taget sig af patienterne under en konflikt.

Det viser en gennemgang af de lockoutede hospitaler i fire ud af landets fem regioner.

Efter der blev varslet strejke og lockout, har ledelserne på landets hospitaler sammen med tillidsrepræsentanterne forsøgt at lave nødberedskaber. Men det har vist sig at være en stor udfordring.

Fagforbund: For få sygeplejersker

Arbejdet med vagtplanerne har ifølge fagforbundet Dansk Sygeplejeråd (DSR) blotlagt, at driften på flere af landets største hospitaler udelukkende hænger sammen, når personalet bliver kaldt ind til merarbejde, planlagt overarbejde eller flittig brug af vikarbureauer eller timelønnede sygeplejersker.

Alt sammen metoder, der ikke må benyttes i en nødtjenesteplan, der skal bestå af fast personale.

- Lockouten har vist, at når man skal stille et nødberedskab, der på papiret bare skal kunne undgå livstruende situationer, så kan vi faktisk end ikke stille den bemanding med fastansatte sygeplejersker. Det viser bare, at for at klare dagen og vejen ude på afdelingerne, må man indkalde timelønnede ansatte og vikarer, siger Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Danske Regioner anerkender, at lockouten har afsløret en 'udfordring' på sygehusene.

- Der er ingen tvivl om, at nogle af vores afdelinger til daglig trækker på vikarer. Det kan være afdelinger, der er ramt af barselsvikariater, sygemeldinger eller har svært ved at tiltrække sygeplejersker. Vi anerkender, at vi har en udfordring med at tiltrække sygeplejersker, hvilket blandt andet gælder for akutområdet. Vi ved godt, at det kan være billedet flere steder ude i landet, hvilket viser sig nu, når vi skal stille nødberedskaber, siger Anders Kühnau (S), formand for Region Midtjylland samt Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Halvdelen vil ud af lockout

På landsplan har 49,25 procent af de lockout-varslede afdelinger anmodet om at blive friholdt. For en stor del er begrundelsen, ifølge fagforbundet, at der ikke er fastansat nok sygeplejersker til at etablere et nødberedskab, når der ikke må benyttes overarbejde, merarbejde, vikarer, studerende og timelønnede sygeplejersker til at få vagtskemaerne til at hænge sammen.

Værst ser det ud i Region Hovedstaden, hvor afdelingsledelsen på 69 procent af de lockout-varslede afsnit har bedt om friholdelse. Den absolutte topscorer er Rigshospitalet, hvor syv ud af 10 afsnit ikke kan opstille et nødberedskab.

- Det har været chokerende at dykke ned i ledelsens tal og faktuelt se, hvordan det står til på afdelingerne. Der er alt for få ansatte i forhold til det, man skal nå. På mange afdelinger er det daglige fremmøde af sygeplejersker mindre end hvad der kræves af et nødberedskab, siger Vibeke Westh, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Region Hovedstaden.

Bred lockout

Danske Regioner varslede lockout som følge af fagforeningernes strejkevarsel på flere nøgleafdelinger på sygehuse landet over. Oprindeligt var godt 70.000 ansatte i sundhedsvæsenet omfattet af lockouten, der nu ser ud til at blive langt mindre.

- Vi har aldrig været interesserede i at lockoutede flere end højst nødvendigt som følge af strejkevarslerne. Det har været vores linje helt fra begyndelsen, forklarer Anders Kühnau.

Det er de lokale afdelings- og sygehusledelser, der i samarbejde med Dansk Sygeplejeråds tillidsrepræsentanter skal opstille nødberedskaber på de enkelte afdelinger.

På 302 ud af 532 hospitalsafdelinger eller -afsnit i fire ud af landets fem regioner har det ikke kunnet lade sig gøre.

Det formuleres i et såkaldt enighedsreferat mellem tillidsfolk og ledelsen, der efterfølgende sendes videre til formel godkendelse hos Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Her ligger afdelingsledelsernes anmodninger om friholdelse nu til endelig godkendelse, hvorfor tallene skal betragtes som foreløbige men dog retvisende.

Regioner: Vi kender ikke begrundelserne

I Aarhus forventer DSR-kredsformanden, at Danske Regioner kommer alle friholdelserne i møde. På Aarhus Universitetshospital har knap syv ud af 10 lockoutede afsnit bedt om friholdelse.

- På mange afdelinger hænger driften ganske enkelt ikke sammen uden at drive rovdrift på medarbejderne med overarbejde, merarbejde eller timelønnede vikarer, siger Anja Laursen.

Hos Danske Regioner maner formanden for Lønnings- og Takstnævnet til besindighed.

- Vi kender endnu ikke begrundelserne for alle friholdelserne. Det arbejde skal vi i gang med nu. En grund kan også være, at nødberedskabet svarer til den daglige drift og så er der ingen grund til lockout. Vi ønsker ikke at lockoute bare for lockoutens skyld. Fra vores synspunkt er det kun en fordel for patienterne, hvis det kan undgås, siger Anders Kühnau.

Ifølge Danske Regioner har man tidligere besluttet at friholde 31 af de hospitalsafdelinger, som Dansk Sygeplejeråd tidligere varslede strejke på.

Facebook
Twitter