Få svaret: Så meget batter corona og tomme lufthavne for klimaet

Professor har regnet på, hvor meget mindre CO2 Danmark udleder.

Københavns Lufthavn har mistet mere end 95 procent af al trafik, siden nedlukningen efter Covid-19. De tomme lufthavne har især fået CO2-udslippet i Danmark til at dale. (Foto: Bardur Thomsen)

Hvor meget har klimaet haft gavn af corona, hvor biler er blevet i garagen, fly på

landingsbanen
, og storcentre har skruet ned for strømmen?

Det har Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet, regnet på.

Svaret er, at Danmarks CO2-udledning falder i størrelsesordenen 16 procent i perioden 11. marts til 10. maj, hvor landet er lukket mest ned.

Men efterhånden som der igen kommer gang i samfundet, vender

myldretiden
tilbage på vejene, storcentre og tivoli tænder igen for strømmen, og Danmark udleder gradvist flere
drivhusgasser
igen.

Derfor vil CO2-udledningen falde rundt regnet omkring fem procent i løbet af hele året, og kun et par procent, hvis de internationale fly trækkes ud af regnestykket, vurderer han.

- Folk oplever, at der er sket nogle meget drastiske ting med corona, men alligevel kan vi kun se et fald på omkring fem procent i CO2-udledning. Det siger noget om, hvor store udfordringer vi står overfor efter corona, siger Brian Vad Mathiesen.

- Vi kan ikke klare klimakrisen ved at lukke Danmark ned, og selv om vi gjorde, er det slet ikke nok, siger han.

Faktisk skal Danmark skære ned på CO2 i et omfang, der svarer til en corona-krise hvert eneste år frem til 2030 for at nå den grønne målsætning, som Folketinget har vedtaget, forklarer Brian Vad Mathiesen.

Klimaministeren, Dan Jørgensen (S), mener, at coronakrisen viser, at den grønne omstilling bliver en "gigantisk opgave".

- Selvom vi har lukket verden ned, så er vi ikke i nærheden af at nå de mål, som vi skal nå, siger han.

Største fald i drivhusgasser har lille effekt

Danmark er et lille land i forhold til at påvirke den

globale
opvarmning, men i hele verden er CO2-udledningen også faldet omkring fem procent i år.

Det viser både en undersøgelse fra Verdens Meterologiske Organisation (WMO) og det britiske klimasite Carbonbrief, der når frem til, at faldet i CO2 er langt større end under finanskrisen, energikrisen og andre kriser.

Klimarådet mener, at corona har hjulpet klimaet her og nu.

- Planeten får et lille

pusterum
. Coronakrisen er godt for klimaet på den helt korte bane, og fra corona kan vi lære, hvordan vi skal
håndtere
klimakrisen, siger Peter Møllgaard, formand fra Klimarådet.

Han håber, at danskerne tager gode klimavaner med fra coronakrisen: pendler og flyver mindre, arbejder mere hjemme og holder flere videomøder.

Men CO2 udslippet kan ifølge Klimarådet hurtigt blive for højt igen, når økonomien kommer godt i gang.

Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi mener slet ikke, at coronakrisen vil få nogen synderlig

effekt
for klimaet.

Flere gange i historien er CO2 faldet

kortvarigt
, når der var krise i verden, men steget igen i årene efterfølgende.

Se eventuelt videoen. Teksten fortsætter bagefter

Klimagevinst var umanerlig dyr

Coronakrisen viser, at det er alt for dyrt at sænke Danmarks CO2-udledning ved at sætte samfundet i stå, mener Dansk Industri.

- Hvis man vil gå den vej, hvor man bremser vækst og lidt firkantet sagt pisker sig selv og holder op med at gøre en masse ting, så er det en umanerlig dyr vej at bremse CO2 udledningen, siger Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri.

Dansk Industri støtter op om klimaplanen, men vejen er offensivt at bruge grønne løsninger. Organisationen er kommet med en plan, som med beslutninger her og nu kan bidrage med en fjerdedel af den grønne omstilling, mener Dansk Industri.

Men det bliver ikke let.

- Vi er nødt til at komme grønnere ud af krisen, end vi kom ind. Det kræver

innovation
og bæredygtige valg i virksomhederne. Coronakrisen har på den korte bane sat os tilbage, fordi virksomhederne har været så fokuserede på bare at overleve og redde
arbejdspladser
, men næste skridt bliver at skabe grønne
arbejdspladser
, siger Kent Damsgaard.

Klimaet har ikke fået et langt pusterum

Venstre mener, at corona kun har været skidt for klimaet. Det er ikke den måde, som vi skal

reducere
CO2 på.

- Vi har haft en periode, hvor vi ikke har fokus på bæredygtig vækst. Det spor skal vi tilbage på. Vi skal nå målsætningen om 70 procents reduktion ved at gøre tingene anderledes, siger klimaordfører Tommy Ahlers (V).

Han mener, at en af forudsætningerne for at lave nye grønne

tiltag
er, at vi har råd – og det har Danmark, når økonomien vokser.

De Radikale mener, at klimaet igen skal på dagsordenen.

- Corona batter ikke en døjt for klimaet. Det, der batter, er at træffe beslutninger for fremtiden, der gør en varig forskel. Corona er en

akut
krise nu og her, men vores generations største trussel er klimakrisen, siger Ruben Kidde, der er stedfortrædende klimaordfører.

Klimaminister Dan Jørgensen mener, at coronakrisen viser, at klimamålet ikke kan nås ved at skrue ned på

væksten
og
begrænse
forbruget.

Der er i stedet behov for store strukturelle ændringer af samfundet, hvor danskerne skal transportere sig grønnere og blandt andet producere fødevarerer og energi grønnere.

Målsætningen om 70 procent reduktion er "ekstremt ambitiøs", erkender Dan Jørgensen.

- Lige nu kan vi ikke sige, hvordan vi kan nå målsætningen. Men hvis vi vidste, hvordan vi skulle nå målet, var det måske ikke ambitiøst nok. Vi skal tvinge os selv til at udvikle, skabe

innovation
og forske, siger klimaministeren.

Sådan er CO2 beregningen lavet

  • Danmarks CO2-udledning stammer især fra store områder som vejtransport, el-produktion, luftfart og industri.

  • DR har indhentet oplysninger om, hvordan Covid-19 har påvirket energiforbruget på de områder fra Energinet, Københavns Lufthavn, Circle K, OK og gasbranceorganisationen Envida.

  • Efterfølgende har Brian Vad Mathiesen, der er professor på Aalborg Universitet i Energiplanlægning beregnet, hvor meget ændringerne betyder for CO2-udledningen.

  • Faldet i elforbrug er sket ved hjælp af beregninger af data fra Energinets elmiljøvaredeklaration.

  • Klimarådet har set beregningerne og mener, at metoden er velvalgt, og regnestykket inden for skiven.

  • I beregningen er taget udgangspunkt i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning over CO2-udledninger.

  • Derefter er lavet en gennemsnitsberegning for udledning pr. måned og udregnet, hvad fald i CO2 på de forskellige områder vil betyde.

  • Forudsætningerne i beregningen er et fald i CO2-udledningen fra vejtransporten på cirka 25%, fra luftfarten på 95%, fra elproduktionen på 7% og fra industrien på 2% fra 11. marts til 10. maj. Perioden er udregnet som et fald på 1,5 måneder, da de to uger i påsken er mere som normalen.

  • Der er flere usikkerheder i vurderingen. Blandt andet er det vanskeligt præcist at opgøre, hvordan Covid-19 påvirker energiproduktionen. Når det drejer sig om strøm og varme, afhænger forbruget også af vind og vejr, så når forbruget ændrer sig, kan det være vanskeligt at vurdere, hvor meget som netop skyldes, at det er blevet varmere eller blæser mere, og hvor meget der skyldes nedlukning efter corona.

  • En anden usikkerhed er, at benzinselskaber af hensyn til konkurrence ikke oplyser præcise fald i salget i procent, men angiver grove tal.

  • Endelig kigger beregningen på de områder, som fylder mest i CO- regnskabet, men DR har ikke fået tal over udledning fra landbruget og andre mindre brancher.

  • Skønnet for, hvordan Co2 udledningen vil falde i hele 2020 er ligeledes et skøn, da ingen ved i hvilken hast, Danmark genåbner.

  • Beregningerne tager udgangspunkt i, at luftfarten vil udlede 85 procent mindre CO2 fra 10. maj til slut august, hvorefter reduktionen vil være på 50 procent.

  • Forudsætningerne for vejtransporten er en nedgang på 5 procent fra maj og året ud, mens industrien i denne prognose vender tilbage til normalen.

Facebook
Twitter