Fåreavler: Ingen ulve bliver skudt med de regler

Regeringen vil give flere tilladelser til at skyde en ulv, men det er umuligt at leve op til reglerne, mener fåreavler.

Storålam ved Holstebro er drevet af Jørgen Blazejewicz, og han har mistet flere får i ulveangreb. (Foto: PRIVAT)

I Holstebro har Jørgen Blazejewicz 5.000 får gående. Eller 5.000 perfekte byttedyr for en ulv.

Det giver udfordringer, når et vestjysk ulvepar vælger at stifte familie få kilometer fra fåreavlerens marker.

Det har ifølge ham selv betydet, at over 100 af hans får er mistet til ulve.

- Hvis reglerne og rammerne tillod det, ville jeg ikke have problemer med at skyde ulvene, når de kom for tæt på mine får, siger Jørgen Blazejewicz.

Og netop det ønske forsøger regeringen med en række nye tilladelser at imødekomme. Et af elementerne i de nye tiltag er nemlig, at en ulv skal kunne skydes, hvis den gentagende gang kommer for tæt på mennesker eller angriber husdyr som får og kalve.

Det kræver dog en dokumentation for, at det er den samme ulv, som kommer forbi mindst to gange.

- Det er prisværdigt, at de forsøger at komme med noget konkret. Men der bliver ikke skudt nogle ulve på det her grundlag. Vi kommer aldrig til at leve op til de dokumentationskrav, de stiller, mener Jørgen Blazejewicz.

Stiller flere spørgsmål end svar

Det er med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i spidsen, at regeringen i dag præsenterer de tiltag, der skal gøre det nemmere at skyde de såkaldte problemulve.

Der er tale om de tilfælde, hvor ulven kommer inden for 50 meters afstand af for eksempel beboelse, legepladser eller institutioner.

Og når den forcerer velholdte hegn og angriber husdyr.

I begge tilfælde skal borgere eller husdyravlere kunne dokumentere, at der er tale om den samme ulv, der har været forbi i to omgange. Det kan ske ved dna-spor eller fotodokumentation.

- Problemet er, at de her tiltag stiller flere spørgsmål end svar. Nu har vi haft næsten 30 ulveangreb, og jeg har aldrig til dato set en ulv. Hvordan skal jeg kunne dokumentere, at det er den samme ulv, der angriber?, spørger Jørgen Blazejewicz.

Han sætter også spørgsmålstegn ved, at ulven skal have forceret et hegn. For det er ikke realistisk for Jørgen Blazejewicz at indhegne alle 5.000 får.

- Vi har en hel stribe folde, der ligger ud til vand og åløb. Og vi har folde, der ligger på offentlige arealer, hvor vi ikke i stedet kan have en vogterhund, siger Jørgen Blazejewicz.

Landbrug & Fødevarer: Ulvene har jo ikke halsbånd på

Hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer er man positive omkring, at der bliver gjort noget på området.

Men de har også svært ved at se, hvordan det skal være muligt at dokumentere, at den samme ulv skaber problemer i flere omgange.

- Ulvene har jo ikke røde, gule og blå halsbånd på. Så det der med at dokumentere, at det er den samme ulv, det kan jo være vanskeligt. Hvis det er kriteriet, er jeg bange for, at man aldrig kan komme til at skyde en ulv, siger viceformand Lars Hvidtfeldt.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen siger selv om dokumentationskravet, at ulvebestanden i Danmark stadig er så begrænset, at der er relativt godt styr på, hvor de enkelte ulve befinder sig.

- Der er en del, der taler for, at hvis du gentagende gange ser dine får blive taget i en indhegning, at det er den samme ulv, siger ministeren, der understreger, at ulven i udgangspunkt er fredet under EU's habitatdirektiv.

I 2018 er Miljøstyrelsen rykket ud til 64 anmeldelser om ulveangreb på husdyr. I 20 tilfælde lød konklusionen, at der var tale om et ulveangreb. Dermed nærmer antallet af angreb sig niveauet for hele 2017, hvor i alt 24 ulveangreb fandt sted.

FacebookTwitter