Facebook-forbud i folkeskole

Problemer med hadegrupper får skoleinspektør i Kolding til at forbyde Facebook i skoletiden.

(Foto: Katrine Nielsen Jensen © DR)

De burde slet ikke have adgang til Facebook. Alligevel mobber mindreårige skoleelever hinanden i såkaldte hadegrupper på det populære mødested på internettet.

Nu forbyder en skole i Kolding efter stigende problemer eleverne at bruge Facebook i skoletiden. Det fortæller JydskeVestkysten.

-Vi kom ud for, at nogle elever i blandt andet tredje og fjerde klasse skrev til hinanden på Facebook og kaldte hinanden grimme og nedsættende ting, og lærerne her på skolen oplevede, at de skulle udrede et stigende antal konflikter mellem eleverne på grund af Facebook, fortæller skoleinspektør på Sønder Stenderup Centralskole, Uffe Rasmussen.

Under aldersgrænsen

Det er sket, selv om et fåtal af skolens elever er 13 år og dermed lever op til Facebooks aldersgrænse. Problemet er, at børnene indtaster en falsk fødselsdato og får adgang alligevel.

- Hvis det er en skole, hvor børnene ikke er over 13 år, synes jeg, det er meget relevant at sige: »Så er det forbudt her på vores skole«, siger Anders Balle. der er formand for skoleledernes forening.

Facebook
Twitter