Facitliste for historie i gymnasiet

Det er slut med, at gymnasielærerne selv vælger, hvilke emner de vil undervise eleverne i i faget historie. Det fremgår af udkastet til en læreplan, som efter måneders forsinkelse og stort hemmelighedskræmmeri er blevet offentliggjort.

Det er slut med, at gymnasielærerne selv vælger, hvilke emner ogperioder de vil undervise eleverne i i faget historie.

Det fremgår af udkastet til en læreplan i historie, som efterknap to måneders forsinkelse og stort hemmelighedskræmmeri erblevet offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.

UndervisningsministerietSe listenover de nye planer for hvad man skal lære i gymnasiet og påHFLæreplaner

Et brud med traditionen

Listen med 21 specifikke emner, der skal undervises i, markerer etbrud med en 30 år lang tradition for at lærerne selv må vælge, hvadde beskæftiger sig med.

Det nærmer sig i høj grad en historiekanon - at det erdefineret, at nogle emner er bedre end andre - menerHistorielærerforeningen.

Rektor på Aurehøj Gymnasium Marianne Zibrandtsen har som medlemaf undervisningsministerens referencegruppe selv været med til atudarbejde listen.

Undervisningsministeren»Man har ofteklassekammerater, som bekender sig til islam, og eleverne skalstifte bekendtskab med verdensreligionerne, så derfor er det yderstrelevant«

- Kanon betyder rettesnor. Det er planen, fordi den lister deperioder eleverne skal igennem for at få en fælles forståelse forden fælles arv, siger hun til Politiken.

Islam bliver kernestof

Samtidig oplyser Jyllands-Posten, at det fremover bliverobligatorisk for eleverne at læse tekster fra Koranen.

Islam skal indgå som en del af kernestoffet, står der iministeriets udkast til læreplan.

Ifølge undervisningsminister Ulla Tørnæs er det en naturligudvikling, at islam bliver obligatorisk.

- Det er en religion, man støder på som gymnasieelev. Man harofte klassekammerater, som bekender sig til islam, og eleverne skalstifte bekendtskab med verdensreligionerne, så derfor er det yderstrelevant, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Formand for religionslærerne i gymnasiet, Trine Ryhave, glædersig over, at islam får en mere central placering.

- Langt de fleste lærere underviser allerede i islam, og sådanhar det været de seneste mange år, siger hun.

//detectBrowser();//

  • Kristendommen set i globalt perspektiv, navnlig i denseuropæiske og danske fremtræden; i arbejdet indgår tekster fraGammel og Ny Testamente, tekster fra nedslag i kristendommenshistorie samt nutidige tekster

  • Islam set i globalt perspektiv under inddragelse af denseuropæiske og danske kontekst; i arbejdet indgår tekster fraKoranen samt nutidige tekster

  • En verdensreligion (buddhisme, hinduisme ellerjødedom)

  • Religionernes centrale fænomener og religionsfagligterminologi og metode

  • Af fagets uddannelsestid skal der bruges ca. 30 procent tilkristendommen.

    Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælpaf kernestoffet. Det supplerende stof skal både perspektiverekernestoffet og udvide den faglige horisont. Der skal læsesyderligere et emne. Det kan være enten af fænomenologisk eller religionsfilosofisk arteller bestå i en selvvalgt religion.

Religion

  • Indtil 1453

  • Antikkens samfund, dansk middelalder, europæisk middelalder,kulturmøder: kristen og muslimsk kultur

  • 1453-1776

  • Renæssancen, reformationen, oplysningstiden, kulturmøder:kolonisering

  • 1776-1914

  • Revolutioner, dansk demokrati, national identitet,industrialisering, kulturmøder: imperialisme

  • 1914-1989

  • Ideologiernes kamp, velfærdsstaten, afkolonisering,menneskerettigheder, Murens fald

  • 1989-i dag

  • Danmarks internationale placering, europæisk integration,globalisering.

    Kernestoffet alene er ikke nok til at nå de faglige mål. I detsupplerende stof arbejdes der med andre historiske temaer og meduddybning af kernestofet.

Historie Det sproglige arbejde består af enfordybelse i fagets mundtlige og skriftlige genrer. I stofområdet indgår:

  • Hovedtræk af det danske sprogs historie

  • Et sprogpsykologisk eller et sprogfilologisk emne

  • Grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocesog det skriftlige produkt

  • Mundtlige og skriftlige udtryksformer og genrer

  • Argumentation

  • Sprogbrug og stilistik i samtidige og historiske tekster

  • Grammatik og sprogrigtighed

  • Dansk opdeles desuden i det litterære stofområde, hvorder skal arbejdes med dele af de seneste 1000 års litteratur, ogdet mediemæssige stofområde, hvor der skal arbejdes medforskellige udtryksformer i såvel trykte som elektroniskemedier.

    Kilder: Undervisningsministeriet og Jyllands-Posten

DanskKernestof i de nyeplaner

Facebook
Twitter