Faderhuset mistænkt for vold og vanrøgt af børn

Børnene i den kriste frikirke Faderhuset, der ledes af Ruth Evensen, er truet af vold og vanrøgt, frygter Børns Vilkår. Organisationen har underrettet de sociale myndigheder om mulig omsorgssvigt af i alt 44 børn fra Faderhuset.

Ruth Evensen, der er leder af frikirken Faderhuset, kom meget i vælten, da hun - og Faderhuset - købte Ungdomshuset på Nørrebro og rev det ned. (Foto: DR © DR)

Børnene i den kriste frikirke Faderhuset er truet af vold og vanrøgt, frygter Børns Vilkår, som har underrettet de sociale myndigheder om mulig omsorgssvigt af i alt 44 børn fra Faderhuset.Det sker, efter at DR Nyheder i april bragte historien om, hvordan børn tilsyneladende er udsat for incest, omsorgssvigt og vold i Faderhuset. Siden historien blev bragt, har organisationen modtaget stribevis af lignende underretninger.- Ud fra de oplysninger vi har fået, må vi sige, at der er børn, der er truet af omsorgssvigt. Og det er både fysisk vold og vanrøgt, siger Bente Boserup, der er souchef i Børns Vilkår, til DR Nyheder.Oprigtig bekymringHun fortæller, at organisationen bygger de mange underretninger om omsorgssvigt på flere henvendelser fra personer, der har et indgående kendskab til Faderhuset.- Og vi har stor tiltro til, at de ikke har gjort det her, fordi de vil hævne sig på Ruth Evensen (lederen af Faderhuset, red.). De har gjort det af en oprigtig bekymring for alle de børn, der er tilknyttet Faderhuset, siger hun.Disse bekymringer har resulteret i underretninger om 44 børn til seks forskellige kommuner.- Der er tale om vold. Endefulde, rusk og slag. Og så er der tale om vanrøgt - børn som bliver overladt til sig selv. Og så er der også tale om, at børn overværer, at mor får bank, eller at mor og far slås, siger hunIfølge Bente Boserup er børn i Faderhuset også blevet udsat for dæmon-uddrivelse. Hun frygter, at børnenes opdragelse med smæk og hård disciplin vil gøre dem voldelige senere i livet.

Facebook
Twitter