Fængsel eller frifindelse i sagen om Dan-Bunkering? I dag falder dommen

Topdirektør og to virksomheder står anklaget for brud på sanktioner. Få et overblik over de vigtigste argumenter i sagen.

Ifølge anklagemyndigheden endte jetbrændstoffet, der indgår i sagen, i russiske kampfly i Syrien. Med massive luftangreb hjalp Rusland den syriske præsident Bashar al-Assad med at vinde krigen. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

Det er en sag uden fortilfælde i Danmark om brud på EU's sanktioner, der over de seneste to måneder har udspillet sig ved Retten i Odense. I dag klokken 10 falder der dom.

Bagmandspolitiets anklagere har krævet gigantiske bøder på tilsammen tæt på en halv milliard kroner til det fynske firma Dan-Bunkering og ejerselskabet Bunker Holding. Og topdirektøren Keld Demant vil Bagmandspolitiet (SØIK) have sendt to år i fængsel.

Sagen handler om leverancer af jetbrændstof, som ifølge anklagerne er endt i russiske bombefly i Syrien fra 2015 til 2017, i strid med EU's sanktioner.

De tiltalte nægter sig skyldige, og forsvarerne kræver frifindelse.

Her kan du få overblik over forsvarernes og anklagernes hovedargumenter.

Anklagere: 172.000 ton jetbrændstof blev sejlet til Syrien

Dan-Bunkering leverede jetbrændstof til blandt andet dette russiske tankskib, Mukhalatka, i europæiske havne omkring Middelhavet. Billedet her er taget i en havn i Sortehavet i marts 2019, hvor skibet har skiftet navn til Truvor.

Enkelte ting er anklagerne og forsvarerne enige om i sagen: Dan-Bunkering leverede 33 gange i alt 172.000 ton jetbrændstof til en russisk kunde på lidt over halvandet år. Kunden købte ind på vegne af det russiske militær. Og jetbrændstoffet leverede Dan-Bunkering til skibe i havne omkring Middelhavet, især i Grækenland og Cypern.

Her slutter enigheden. Ifølge anklagerne sejlede skibene videre til Syrien med slukkede lokationssendere. Og jetbrændstoffet endte i tankene på russiske kampfly, der bombede massivt til støtte for den syriske præsident Bashar al-Assad.

At skibene skulle til Syrien står ikke i de handelsdokumenter, der er fremlagt i sagen. Men anklagerne har fremført, at Dan-Bunkering vidste eller burde have vidst, at russerne købte jetbrændstoffet til brug i Syrien.

Derved overtrådte Dan-Bunkering ifølge anklagerne de EU-sanktioner, der skulle beskytte Syriens civilbefolkning mod luftangreb.

Anklagere: Alle advarselslamper blinkede

I omkring halvdelen af handlerne i sagen organiserede Dan-Bunkering, at jetbrændstoffet blev overført fra ét skib til et andet på åbent hav. Anklagemyndigheden mener, det var en blinkende advarselslampe, mens Dan-Bunkering har forklaret, at overførsler af en last mellem skibe er helt almindeligt.

Anklagerne mener, at der i sagen er mange advarselslamper, som indikerede, at jetbrændstoffet blev sejlet til Syrien. Blandt andet burde Dan-Bunkering have undret sig over, at Ruslands militær pludselig ville have jetbrændstof. Det skete samtidig med, at russiske kampfly blev sat ind i Syrien i efteråret 2015. Og jetbrændstoffet skulle leveres i det østlige Middelhav, ikke langt fra Syrien.

Ved en række af handlerne hjalp Dan-Bunkering derudover russerne med at få jetbrændstoffet omlastet mellem skibe midt på Middelhavet. Det skete ifølge anklagerne, fordi russerne vil sløre sejladserne. Også det skulle have fået Dan-Bunkering til at ane uråd, mener anklagerne.

Anklagerne har under retssagen fremlagt mails, der viser, at der også internt i koncernen lød gentagne advarsler mod handlerne. Det er mails, som Bagmandspolitiet har fået fat i ved at ransagde de tiltalte virksomheder.

Anklagere: Ledelsen overhørte myndighedernes Syrien-mistanke

Både Dan-Bunkering og ejerselskabet Bunker Holding har hovedsæde i Middelfart med udsigt over Lillebælt. I retten er der kommet modstridende forklaringer om, hvem af dem, der traf beslutning om at fortsætte handler med jetbrændstof. (Foto: Dr)

En særlig advarsel indtrådte ifølge anklagerne, da Erhvervsstyrelsen henvendte sig til Dan-Bunkering lillejuleaften 2016.

Erhvervsstyrelsen spurgte direkte Dan-Bunkering, om virksomheden "på nogen måde" havde medvirket til at transportere jetbrændstof til Syrien.

Men det afviste Dan-Bunkering.

Det er fra det tidspunkt, ejerselskabet Bunker Holding og Bunker Holdings administrerende direktør, Keld Demant, er tiltalt for at have medvirket til leverancerne. Anklagerne mener, de var med til at håndtere henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen og derfor vidste besked. Og at de herefter burde have sat en stopper for leverancerne.

I stedet godkendte ejerselskabet og topdirektøren, at Dan-Bunkering kunne give store kreditter til den russiske kunde, som modtog jetbrændstoffet, lyder det i tiltalen. Og Dan-Bunkering fortsatte med yderligere otte leverancer af jetbrændstof frem til maj 2017.

Forsvarerne: Intet usædvanligt ved leverancerne

De russiske skibe, der sejlede jetbrændstof for Dan-Bunkerings russiske kunde, slukkede for deres lokationssendere, når de nærmede sig Syrien. Det viser oplysninger fremlagt af anklagemyndigheden. Dan-Bunkering har i retten forklaret, at det ikke var noget, de var bekendt med.

De to selskaber og topdirektør Keld Demant har i retten fuldstændig afvist anklagernes påstande. Ifølge de tiltalte var der intet mistænkeligt ved handlerne, som blot udgjorde en lille del af koncernens over 50.000 handler om året.

De tiltalte har også forklaret, at det er helt almindeligt at omlaste brændstof mellem skibe ude på havet. Og at de interne advarsler, der var i koncernen, handlede om risikoen for at tabe penge, ikke om mulige sanktionsbrud.

Ifølge de tiltalte var der med andre ord ingen blinkende advarselslamper. Ikke før Erhvervsstyrelsen henvendte sig i december 2016. Men da dét skete, iværksatte koncernen en grundig intern undersøgelse med hjælp fra en advokat udefra.

Konklusionen på undersøgelsen var, at der ikke var tegn på, at jetbrændstoffet endte i Syrien, har de tiltalte forklaret.

Forsvarere: Tiltalt topdirektør var ikke involveret i handlerne

Keld Demant, administrerende direktør i Bunker Holding, er tiltalt for at have medvirket til otte af de 33 leverancer af jetbrændstof, der indgår i sagen. Anklagemyndigheden kræver to års fængsel. Han nægter sig skyldig.

At Dan-Bunkering fortsatte med at levere jetbrændstof, efter Erhvervsstyrelsen henvendte sig til virksomheden, kendte topdirektør Keld Demant ikke noget til. Det har han forklaret i retten.

Dermed afviste han anklagernes udlægning om, at han kunne have stoppet leverancerne.

Under retssagen har der været modstridende forklaringer om, hvem der besluttede at fortsætte leverancerne. Dan-Bunkerings daværende direktør har forklaret, at beslutningen blev taget i ejerselskabet Bunker Holding. Men ifølge Bunker Holding var Dan-Bunkering selv ansvarlig for alle beslutninger om egne handler.

Under alle omstændigheder mener forsvarerne i sagen ikke, at der var noget galt i at handlerne fortsatte, da koncernen ikke havde fundet tegn på sanktionsbrud. Dan-Bunkering indsatte desuden en klausul i handelspapirerne. Her forpligtede den russiske kunde sig til ikke at bryde sanktioner. De tiltalte mener derfor, de har gjort, hvad de kunne for at sikre sig mod at handle ulovligt.

Forsvarere: EU's sanktioner gælder ikke for russere i Syrien

Ifølge anklageren endte jetbrændstoffet i russiske kampfly, der bombede i Syrien til støtte for præsident Assad. Her er det oprørernes hovedby, Aleppo, der i december 2016 var udsat for massive russiske luftangreb.REUTERS/Omar Sanadiki (Foto: OMAR SANADIKI © Scanpix Denmark)

Selv hvis de 172.000 ton jetbrændstof nåede frem til Syrien, så mener forsvarerne i sagen ikke, at det ville være i strid med EU's sanktioner. Kunden var russisk militær. Og forsvarerne har under retssagen fremført, at EU's forbud mod at levere jetbrændstof til brug i Syrien kun gælder, hvis det ender på syriske hænder. Og altså ikke i russiske kampfly.

Forsvarerne har også argumenteret for, at Dan-Bunkerings ansvar for jetbrændstoffet sluttede, da de leverede brændstoffet til skibe i græske eller cypriotiske havne. De mener ikke, EU's Syrien-sanktioner indebærer et 'kædeansvar', hvor firmaer har et ansvar for, hvad deres kunder gør med en vare.

Undervejs i retssagen bad forsvarerne byretten om at spørge EU-Domstolen om, hvordan sanktionerne skal fortolkes. Men det afviste byretten med den begrundelse, at den selv er i stand til at vurdere det.

Det kommer dermed til at indgå i dommen, der bliver afsagt kl. 10 i Retten i Odense af retsformand Jens Lind.

I videoen herunder kan du se hele historien om, hvordan det fynske firma er blandet ind i sagen om brændstof til bombetogter i Syrien.