Fængselsforbund modsiger Støjberg om rumænske fængsler: 'Jeg kan ikke forlige mig med det'

Det bliver en katastrofe, hvis kriminelle udlændinge skal afsone i udlandet, lyder det.

Er vi bedre stillet ved, at kriminelle udlændinge afsoner i udlandet? Det spørgsmål er igen aktuelt. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Et stort flertal i Folketinget er på afveje, når de bruger kræfterne på, at flere kriminelle udlændinge skal afsone deres straf et andet sted end i Danmark.

Det mener formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen. Han reagerer, fordi flere politikere føler sig overbeviste om, at netop udflytningen af fængselspladser vil løse problemerne med de tusindvis af personer, der bryder deres indrejseforbud.

For flere sker det gentagne gange - i otte tilfælde helt op til 15 gange.

- De kommer jo tilbage under alle omstændigheder. Det har ikke noget at gøre med, hvor fængslet ligger, siger han.

- De omrejsende kriminelle starter en bil og kører herop fem mand i varevogne. Så stjæler de alt, de kan og håber, de kommer hjem igen. Om de løslades fra porten i et rumænsk fængsel eller sættes af i lufthavnen dernede, når vi udviser dem efter afsoning, er fuldstændig ligegyldigt, siger Bo Yde Sørensen.

Han forudser også, at Danmark får problemer med at stå inde for forholdene i de udenlandske fængsler og henviser til den nylige kritik af Udlændingecenter Ellebæk i Nordsjælland, der ifølge Europarådets komité til forebyggelse af tortur "ikke egner sig til mennesker".

- Jeg har aldrig forstået synspunktet om, at vi kan sende vores forbrydere et andet sted hen, hvor de behandles endnu dårligere. Det bliver ikke andet end en katastrofe. Vi bliver aldrig færdige med at diskutere, om vi behandler dem ordentligt eller ej, siget Bo Yde Sørensen.

Ifølge Venstres retsordfører, Inger Støjberg, vil det "løse så mange problemer", hvis regeringen får speedet processen op og etablerer fængselskapacitet i et andet land, eller får flere kriminelle rumænere sendt til fængsler i deres hjemland.

Hun mener ligefrem, at regeringen har syltet opgaven med at forhandle en aftale på plads med et partnerland, så Danmark kan begynde at ekspedere kriminelle udlændinge ud af Danmark. Nogenlunde samme holdning har Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Regeringen har meddelt, at den arbejder ihærdigt videre med de fængselsplaner i udlandet, som blev igangsat af den tidligere borgerlige regering.

Kriminalforsorg i krise

I de blå partiers sidste finanslov før folketingsvalget blev det besluttet, at der skulle indgås en aftale med et partnerland om at etablere danske fængselspladser i udlandet - og det fik støtte fra Socialdemokratiet.

DR Nyheder kunne i den forbindelse afsløre, at Danmark forhandlede med Litauen om etableringen af et spritnyt fængsel nær hovedstaden Vilnius, hvor udvisningsdømte kriminelle kunne afsone deres dom.

Men det er skønne spildte kræfter, og pengene var meget bedre brugt i den danske kriminalforsorg, der er i akut krise, lyder det fra Bo Yde Sørensen.

- Jeg forstår ikke, at man hellere vil bruge penge på Rumænien i stedet for at bruge dem på den danske kriminalforsorg. Det er jeg helt uforstående over for. Det kan jeg slet ikke forlige mig med.

- De burde kanalisere deres energi over i at få den danske kriminalforsorg tilbage til fordums styrke. Der er ved gud rigelige udfordringer, jeg nævner bare rekrutteringer og pladsmangel, siger han.

Men når du siger pladsmangel, så giver det vel god mening at sende kriminelle udlændinge til udlandet og afsone?

- Men hvorfor har vi pladsmangel i Danmark? Det har vi, fordi vi ikke kan rekruttere fængselsbetjente, siger Bo Yde Sørensen.

- Det er helt åbenlyst, at vi skal i gang med at servicere og vedligeholde vores kriminalforsorg, som er fuldstændig udsultet. Vi er ikke nok fængselsbetjente, og bygningerne ligner, jeg-ved-ikke-hvad. Der er behov for massive investeringer, siger Bo Yde Sørensen.

Professor sår tvivl om politikeres motivation

Sideløbende med at opbygge fængselskapacitet i et partnerland er det også politikernes hensigt, at rumænere, der er dømt for kriminalitet i Danmark, skal afsone deres straf i hjemlandet. Den befolkningsgruppe fylder klart mest i kriminalitetsstatistikkerne.

Men det går fortsat langsomt med at få sendt de dømte til afsoning i Rumænien. Og det får ligefrem professor Mikael Rask Madsen fra Københavns Universitet til at betvivle, om politikerne reelt har den nødvendige motivation til for alvor at få sendt flere kriminelle udlændinge ud af landet.

- Det virker jo ikke som om, at der ligefrem er motivation til for alvor at investere i det, der reelt burde investeres i. Der er en del symbolik i det, og antallet af sager er måske ikke stort nok til rigtigt at berettige, at man for alvor sætter i værk.

- Forklaringen på, at man ikke tager tyren ved hornene og begynder at få lavet nogle programmer og investeringer i fængselsstruktur i nogle af de her lande, er jo nok, at problemet i sidste ende ikke er helt så stort, selv for et land som Danmark, siger Mikael Rask Madsen, leder af Center for Internationale Domstole.

Han mener ikke, den nuværende ordning, hvor Danmark hver gang skal indhente en rumænsk garanti for, at menneskerettighederne overholdes, er holdbar.

- Det er en omstændig måde at gøre det på og ikke særlig praktisk for de danske myndigheder. Det er simpelthen for ressourcekrævende, siger Mikael Rask Madsen.