Fængsler oplever eksplosion i isolationsstraffe

Formand for Fængselsforbundet mener, at fængslerne betaler pris for signalpolitik.

Anbringelse i strafcelle medfører udelukkelse fra fællesskabet med de andre indsatte. Straffen udstås som regel ved anbringelse i en særlig celle, men kan udstås på egen stue. (Foto: Jeppe Bøje Nielsen © Scanpix)

Første gang en indsat i et af landets fængsler bliver opdaget med en ulovlig mobiltelefon, koster det 15 dage i strafcelle.

Anden gang koster det 21 dage, og tredje gang 28 dage. Uanset den indsattes baggrund og situation.

Sådan har reglerne set ud, siden Folketinget skærpede reglerne i 2016 i et forsøg på at bekæmpe radikalisering. Nu viser tal, som Politiken har fået adgang til, at skærpelsen har ført til en voldsom stigning i brug af strafcelle som sanktion.

Fra 2016 til 2017 er brugen af strafcelle, hvor indsatte isoleres i en celle, steget med 37 procent. Udover mobiltelefoner kan de indsatte også blive tildelt strafcelle, hvis de overtræder rygeforbud eller kommer med trusler og sure bemærkninger.

Formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, er ikke overrasket over den store stigning. Han mener, at de skærpede regler, som har ført til stigningen, er udtryk for en forfejlet detailstyring fra politisk side.

- Der er ingen tvivl om, at en del af de budskaber, som politikerne sender ned over Kriminalforsorgen handler om signalpolitik. Man vil gerne være ’tough on crime.’ Beklager, men det virker ikke. Vi skal gøre det, der virker. Og vi skal lade være med at gøre det, der ikke virker.

Som det er i dag, kan fængslerne ikke selv bestemme, om en overtrædelse skal udløse en straf. Og det er et problem, fordi det går udover de ansattes muligheder for at mindske den kriminelle adfærd.

- Det, der virker i et fængsel, er, at de ansatte skaber en god relation til fangerne, så vi kan få den prokriminelle adfærd til at ændre sig. Således at vi kan få fangerne ud af fængslerne, uden at de er kriminelle.

- Jo mere vi bruger automatstraf i stedet for at se på, hvad der virker for den enkelte, jo sværere eller helt umuligt bliver det at få folk ud af kriminalitet.

Kriminalforsorgen vil have ændringer

Kriminalforsorgen har den seneste tid arbejdet på et oplæg om netop disse disciplinærstraffe, der lander på Justitsminister Søren Pape Poulsens (K) bord i denne uge.

Kriminalforsorgens direktør, Thorkild Fogde, fortæller, at der i oplægget er et klart ønske om at se på reglerne.

- Vi mener, der er behov for at se på det her system. Både set i lyset af den stigning, der er sket, og set i lyset af de regler og skærpelser, vi har gennemført for adfærden i fængslerne.

- Der er behov for et system, som er mere gradueret, og som spiller på flere strenge end bare bøder og strafcelle, forklarer han.

Han understreger, at der naturligvis er behov for, at de ansatte har redskaber til at håndhæve regler i fængslerne. Men det er vigtigt, at der er et andet formål med sanktioner end blot at straffe de indsatte.

- Selvfølgelig skal man bruge redskaber, som har den effekt på de indsatte, som man ønsker. Formålet er ikke at lægge straf oveni straffen. Formålet er at få de indsatte til at opføre sig på en måde, så der kan være ro og orden og sikkerhed i fængslet.

- Det er klart, hvis redskaberne udelukkende er straf og bøde, så kan det udfordre personalets muligheder. Derfor vil vi lægge op til, at man får bredere sanktionsmuligheder.

Mere fokus på faglighed

Hos Fængselsforbundet håber Kim Østerbye, at oplægget vil få politikerne til at forstå, at det bør være op til de professionelle at vurdere, hvad der virker i fængslerne.

- Nu må nok være nok. Vi må have tilliden til fagligheden tilbage, så politikerne ikke detailstyrer, hvornår vi skal automatudløse strafceller. Jeg håber virkelig, at man kan få politisk medvind til at straffe klogere, når folk overtræder reglerne.

Facebook
Twitter