Færger skal ikke længere forurene i København

Det være slut med at brænde luftforurenende brændstof af, mens Oslofærgen ligger ved kaj i København.

Oslobåden skal fremover få sin strøm fra et landstrømsanlæg i Københavns havn, fremfor at have motoren kørende, mens den ligger ved kajen. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Alle ugens dage sejler Oslobåden frem og tilbage mellem Norge og Danmark.

Men når færgen ligger ved kaj for at aflevere og hente passagerer, så kører dieselmotorerne stadig.

Op af den blå skorsten stiger svovl, sod og NOx’er i de syv timer, som færgen ligger i havn med hjælpemotorerne kørende, der sikrer strøm til skibet. Det forurener luften i hovedstaden og er til stor gene for dem, der bor tæt på kajen.

Nu skal forureningen have en ende. Selskabet bag Oslo-færgen, DFDS og havneselskabet, Copenhagen Malmö Port, er blevet enige om at bygge et landstrømsanlæg, der skal fodre skibet med strøm, mens det befinder sig i København.

- Det er klart, at med de klimaudfordringer vi står overfor, så må man jo se på, hvor man kan gøre noget, og der er det et vigtigt skridt, at man her undgår at udlede fra heavyfuel eller traditionelt brændstof i Københavns havn, fortæller Torben karlsen, der er direktør for DFDS.

Arbejdet med at udforme anlægget til Oslofærgen starter nu, og selve byggeriet skal efter planen gå i gang næste år.

Copenhagen Malmö Port er også i dialog med andre rederier for at undersøge mulighederne for at udbyde mere strøm i fremtiden, fortæller havnens direktør Barbara Scheel Agersnap.

- I årevis har vi undersøgt mulighederne for at løse det her problem, og det er noget, vi arbejder meget intenst med lige nu, siger hun.

Det løser ikke hele problemet

Selv om Oslobåden bliver koblet op til et landsstrømsanlæg, så er der stadig lang vej igen, hvis forureningen ved kajen skal have en ende.

De mange krydstogtskibe, der kommer til Danmark og lægger til kaj med hjælpemotorerne tændt, udgør nemlig også et stort problem, fortæller Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i Det økologiske Råd:

- Det er også nødvendigt at lave det ved krydstogtskibene. I særdeleshed inde ved Langelinie, hvor skibene ligger kun 60 meter fra beboelsesejendomme, og hvor folk bor med deres børn midt i en veldokumenteret massiv luftforurening, siger han.

I alt lagde 520 krydstogtskibe til i danske havne sidste år. Københavns Havn stod for langt størstedelen, men også Aarhus måtte lægge kaj til.

Dermed er forureningen fra krydstogtskibene også klart værst i hovedstaden, men stadig bemærkelsesværdig i Aarhus og de andre byer.

Fokus på forurening

Både i Aarhus og København er man opmærksomme på forureningen.

På et byrådsmøde i august besluttede de aarhusianske politikere at opfordre Aarhus Havn til at arbejde videre med en snarlig etablering af landstrøm til krydstogtskibe.

Og i København ser overborgmester Frank Jensen (S) også gerne snart, at det sker.

- Det er klart, at landstrøm til DFDS og Oslofærgen kun er første skridt. Vi har sat penge af til at lave en udredning for at sikre et landstrømsanlæg ved Nordhavn, hvor vi har krydstogtskibene. Men mit mål er, at det her skal løses. Vi skal have landstrømsanlæg alle de steder, hvor vi har store skibe, der ligger og banker diesel af i dag, siger han.