Færre au pairer efter krav om 4.000 kr. i lommepenge

Dansk Folkeparti er ikke afvisende over for nye ændringer af au pair-ordningen.

Krav om 4.000 kroner i lommepenge til en au pair har tilsyneladende fået antallet af au pair-ordninger til at falde (arkivfoto) (Foto: sigrid nygaard © Scanpix)

Antallet af au pair-ordninger er faldet fra 1.908 i 2014 til 1.623 i 2015.

Odningen blev stammet i 2014, da der var politisk flertal for at stille krav om 4.000 kroner om måneden i lommepenge til au pairer.

Politisk har de blå partier ikke været meget for at ændre au pair-lovgivningen. Men efter antallet af au pairer ser ud til at falde, vil Dansk Folkeparti ikke udelukke, at de kan lægge stemmer til en justering af loven.

- Der er ikke umiddelbart noget nyt på vej fra os, men vi følger ordningen og har i den forbindelse noteret os, at antallet der kommer ind er faldet, siger udlændingeordfører Martin Henriksen.

Fagforbundet FOA, der blandt andet er medstifter af et netværk for au pairer i Danmark, erkender forbedringerne, men målet er, at ordningen bliver så normal som muligt sammenlignet med andre arbejdsmarkeder.

- Det er jo ikke en menneskeret at have en au pair. Så må man jo betale prisen for den vare, man køber, og den er i forvejen for lav, siger forhandlingschef Jakob Bang.

Den katolske hjælpeorganisation Caritas ønsker helt af af skaffe ordningen, mens FOA satser på ændringer af ordningen.

/ritzau/

Facebook
Twitter