Færre biler i indre København

Biltrafikken i Indre By i København er faldet næsten konstant de seneste to år. Bilkøer og høje p-afgifter menes at have fået mange mennesker til at lade bilen stå.

Antallet af biler i København falder, så der er ingen grund til at diskutere bompenge og højere parkeringsafgifter.

De mange forhindringer for bilisterne, som bompenge og højere parkeringsafgifter, er slet ikke nødvendigt for at skubbe bilisterne ud af København. Trafikken falder nemlig af sig selv.MediaLinks:Ifølge nye tal fra Vejdirektoratet er antaller af biler i Storkøbenhavn faldet de seneste to år på nær to kvartaler. Fra april til juni i år var faldet på 0,4 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver Jyllands-Posten.Også fald i andre større byerSamtidig viser Københavns Kommunes egne tællinger, at trafikken ud og ind af den indre by sidste år faldt med næsten 4,5 procent og nu ligger 16 procent lavere end i 1970. Faldet har været konstant siden 2002. Også i de øvrige større byer er trafikken holdt op med at stige.Områdechef Brian Hansen fra Københavns Kommunes Center for Trafik, siger, at det både er interessant og overraskende.En stigende trafik var ventet- Det er særlig interessant i en tid, da vi forventer en stigning i trafikken, siger Brian Hansen til Jyllands-Posten. Han peger på, at den voldsomme trængsel med masser af køkørsel kan være noget af forklaringen, ligesom de stigende p-afgifter formentlig har fået mange til at lade bilen stå.Trafikforsker og afdelingsleder Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet er overrasket over tallene og mener, at det sætter spørgsmålstegn ved hele overborgmester Ritt Bjerregaards plan om en bompenge-ring omkring København.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:533bdaf66187a21fd47412aa

Facebook
Twitter