Færre bliver slået ihjel

Der er sket et fald i antallet af dræbte de sidste 25 år, viser en kortlægning af 1.338 drab, som DR har foretaget.

Tragedierne stod i kø i 1992. 12-årige Susan bliver fundet dræbt og mishandlet i en grøft i Fredericia. En bombe sprænges på Internationale Socialisters kontor i København. En seriemorder dømmes for tre drab. Da året er omme, er 73 mennesker dræbt.

Her 25 år senere er der blevet længere mellem tragedierne. Antallet af drab er faldet markant fra 60-70 i starten af 1990’erne til et sted mellem 30 og 50 om året de seneste år. Det viser en

kortlægning
af 1.338 drab de sidste 25 år, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.

- Der er store udsving fra år til år, men når man ser på tendensen over denne periode, er antallet af drab nedadgående, siger Anne-Julie Boesen Pedersen, der er chef for Justitsministeriets forskningskontor.

2017 er ikke med i DR's undersøgelse, men ifølge Danmarks Statistik blev der anmeldt 54 drab sidste år. Det er lidt flere end de foregående år, men trods udsvingene rykker det ikke ved tendensen. Tager man højde for, at befolkningen er vokset med en halv million de seneste 25 år, og måler det som drab per indbygger, er tendensen endnu mere tydelig.

Bedre og hurtigere hjælp

Sådan en statistik kan måske forlede én til at tro, at vi er blevet mindre voldelige over årene. Men det er der ikke nødvendigvis noget, der tyder på.

Til gengæld har der været en teknologisk udvikling over de seneste år, som gør en forskel.

- Det kan tænkes at hænge sammen med, at flere får både bedre og hurtigere hjælp. Bedre, fordi lægerne er blevet dygtigere til at behandle dødelige skader. Hurtigere, især fordi mobiltelefoner i perioden er blevet meget mere udbredte, og flere dermed har langt bedre mulighed for at ringe efter hjælp med det samme, siger Anne-Julie Boesen Pedersen.

Mænd dræber oftest

I dansk lovgivning hedder det manddrab, hvis man med vilje slår nogen ihjel. Den betegnelse er der er vis logik i, når man ser på statistikken. Hele 83 procent af alle drab i undersøgelsen er begået af en mand, blot 11 procent er begået af kvinder, mens gerningsmandens køn er ukendt i seks procent af sagerne, primært fordi de er uopklarede.

Tidligere drabschef ved Københavns Politi Ove Dahl har årtiers erfaring med drabsefterforskninger, og han peger på en meget lavpraktisk forskel, som kan være en del af forklaringen.

- Det er fysikken, det handler om. Manden har det fysiske overskud til at overmande kvinden, og dermed slå ihjel. Det er i hvert fald en af årsagerne. Og der kan selvfølgelig også være psykologiske årsager, siger Ove Dahl.

De psykologiske årsager har professor Henrik Høgh-Olesen forsket i. Han er ikke i tvivl om, at mænds urinstinkter - trangen til at være alfahan og dominere, som for tusinder af år siden kunne være

afgørende
for at få en mage og formere sig – selv i vor moderne tid har en betydning for, at langt de fleste
gerningsmænd
er af hankøn.

- At mænd fylder meget mere end kvinder er sådan set logisk. Evolutionært set er maskulitet den førende årsag til vold. Vi kan se, at jo flere unge mænd, der er i en population, jo mere vold er der. De er tikkende hormonbomber, siger Henrik Høgh-Olesen.

Ofte er det andre mænd, det går ud over. 62 procent af de 1.338 ofre i undersøgelsen var mænd.

Myten om den ukendte gerningsmand

I

medierne
og den politiske debat er det ofte de spektakulære drab, der fylder. Knivene i nattelivet, sexdrabene, seriedrabene, de uskyldige ofre, der brutalt overfaldes af en ukendt gerningsmand. Men kigger man på de tørre tal, er disse typer drab ikke særlig almindelige. I DR’s undersøgelse er tre ud af fire ofre enten i familie eller
omgangskreds
med personen, der tager livet af dem.

- Det er også et resultat, vi ser i andre undersøgelser. I lande som Danmark, hvor der er relativt få drab per indbygger, er det karakteristisk, at drab i nære relationer fylder relativt meget. Det er et vigtigt budskab at udbrede, så befolkningen ikke går og frygter et fænomen som meget sjældent sker, siger Anne-Julie Boesen Pedersen.

Myten om den ukendte drabsmand passer derimod bedre i andre lande.

­- Lande med høje drabsrater er karakteriseret ved andre typer af drab, eksempelvis med strategiske eller

materielle
formål. Også det at bære våben offentlige steder karakteriserer samfund med høje drabsrater, siger hun.

Tåbeligt at tro, at drabstal kan gå ned

Tidligere drabschef ved Københavns Politi Ove Dahl mener, at udsvinget i drabstallet er mere et udtryk for tilfældigheder end for en

tendens
mod at der vil blive færre og færre drab.

Han tror ikke, at det overhovedet er muligt for politiet at rykke særlig meget ved drabstallet, fordi en stor del sker i den nærmeste familie og

omgangskreds
.

- Jeg kan huske, at jeg engang blev bedt om at lave en

handlingsplan
for, at man skulle komme drab til livs. Den fik jeg altså aldrig lavet, for det er fuldstændig tåbeligt at tro, at man kan lave sådan en plan. Det kan ikke lade sig gøre, for så skal man jo være ude i alle de små hjem, hvor tingene sker, siger Ove Dahl.

Brug for viden om drab

Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen er i øjeblikket ved at skrive ph.d. om drab på Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Han fokuserer blandt andet på, om offeret kunne have været reddet.

- Vi mangler detaljeret viden om drab, og det er vigtigt at få, for det er den alvorligste af forbrydelser, og derfor optager det samfundet. Jo mere viden, vi har jo bedre kan vi lave

tiltag
for at undgå at det ender så galt, siger han.

Det er man enig i hos Justitsministeriet.

- Det kan være med til at give et vidensgrundlag, som kan bruges til at

målrette
initiativer
og indsatser, men også til at informere befolkningen. Kvantitative studier kan jo for eksempel vise, at der ikke er stor risiko for at blive dræbt på gaden af en ukendt gerningsmand, og det er et vigtigt budskab at udbrede, siger Anne-Julie Boesen Pedersen.

Facebook
Twitter