I årevis har skleroseramte Stig Kristensen måttet klare sig i hverdagen med hjemmehjælp.

- Jeg føler ikke, at kommunen har kunnet se mit behov for mere hjælp. Det har været svært, siger 51-årige Stig Kristensen.

For ti år siden ændrede hans liv sig drastisk, da han blev diagnosticeret med nervesygdommen progressiv sklerose. Og i takt med at fysikken svigter, har han fået brug for hjælp til stort set alt.

Efter års kamp og flere afslag fra Norddjurs Kommune har han nu fået tilkendt en ordning, hvor han selv kan ansætte personlige hjælpere, som er der mere eller mindre døgnet rundt. En såkaldt BPA-ordning.

- Pludselig har jeg fået frihed og kan de ting, som jeg ikke kunne før, siger Stig Kristensen.

Men der skal meget til, før man bliver godkendt til en BPA-ordning i dag. Tal fra halvdelen af landets kommuner viser, at antallet af borgere, der får muligheden for at få personlige hjælpere, er faldet gennem de seneste fire år.

- De tal, vi kan se, afspejler meget klart, at der er færre personer, der får tilkendt BPA-ordningen. Når vi ser et fald på det her område, er det jo klart et udtryk for, at der er nogle andre ydelser, man vælger at prioritere frem for BPA, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

KL: Kommuner har været for rundhåndede

Selvom der mangler data fra nogle af landets kommuner, viser tallene en klar nedadgående udvikling, vurderer eksperter. Og det skaber frustration blandt borgere med handicap.

- Man rammer nogle af de mennesker, der har det absolut største behov, siger Dansk Handicap Forbunds faglige og politiske chef, Jeppe Kerckhoffs, som opfordrer til handling på området:

- Vi står altså med realiteterne. Vi kender de her historier og den her virkelighed, og det er noget, man bliver nødt til at handle på her og nu.

Ordningen koster i snit over en million kroner per borger. Men ifølge Kommunernes Landsforening (KL) handler faldet i antallet af hjælperordninger ikke om økonomi. Det er derimod i højere grad udtryk for, at nogle kommuner måske tidligere har været for rundhåndede med ordningen, lyder det.

KL peger på, at lovgivningen på området skal ændres, hvis flere igen skal tilkendes hjælperordningen.

- Vi vil rigtig gerne være med til at være mere lempelige i kommunerne, men så kræver det bare, at der er en anden lovgivning, siger Ulrik Wilbek (V), der er formand for KL’s socialudvalg.

Minister vil ikke lempe lovgivning

Ændringer i lovgivningen på området afvises dog af socialminister Astrid Krag (S), men hun siger til DR, at hun håber på, at bedre økonomi i kommunerne kan gøre en forskel.

- Nu har vi af to omgange løftet kommunernes økonomi i økonomiaftalerne med over tre milliarder kroner, og det forventer jeg jo også slår igennem på det specialiserede socialområde og dermed også den hjælp, som mennesker med handicap får, siger Astrid Krag.

Økonomien har noget at sige, når kommunerne skærer ned på antallet af hjælpeordninger. Sådan lyder analysen fra kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

- Diskussionen har i mange år kørt på, om kommunerne holder igen med udgifterne til handicapområdet, og der er det her jo bare et af de mange eksempler på, at kommunerne ser ud til at holde lidt igen, siger Roger Buch.

Han understreger, at det er svært at konkludere, hvad der konkret sker ude i de enkelte kommuner, men at det taler ind i en sparekontekst.

- Det generelle billede er jo, at kommunerne har det svært. De har i mange år kæmpet for at få økonomien til at hænge sammen, og man leder hele tiden efter områder, hvor man kan spare penge.

Let at kaste håndklædet i ringen

Visse dage kunne Stig Kristensen have otte forskellige hjemmehjælpere på besøg i løbet af en dag. For ham var det altgørende, da han fik personlige hjælpere i stedet.

- Før kunne jeg kun få hjælp, når hjemmehjælperne havde tid. Nu er det omvendt. Nu kan jeg gøre, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst, siger Stig Kristensen.

Han har gennem årene flere gange efterspurgt mere hjælp hos kommunen, men først da han kom i kontakt med Scleroseforeningen, blev han bekendt med, at han kunne søge BPA-ordningen.

Norddjurs Kommune har ikke ønsket at udtale sig om Stig Kristensens sag, da de ikke udtaler sig om enkeltsager.

Stig er ked af, at kampen for at få tildelt sine hjælpere skulle blive så besværlig, og han kan godt forstå, hvis andre kaster håndklædet i ringen.

- Man må prøve at klø på, selvom det er svært og hårdt, når man egentlig føler, at man har behovet. Det er bare svært, siger Stig Kristensen.