Færre end 300 indlagte med corona: Er en genåbning på sin plads?

Eksperter tøver med at give grønt lys for genåbning trods et sygehusvæsen i lavt beredskab.

Covid-beredskabet kører på et lavt blus på landets sygehuse, og det giver mulighed for at skrue op for anden normal aktivitet.

Vi skal undgå en overbelastning af sundhedsvæsenet.

Sådan har det lydt flere gange fra statsminister Mette Frederiksen (S) under coronakrisen som begrundelse for at indføre restriktioner og lukke samfundet delvist ned.

Kigger man på de aktuelle indlæggelsestal, tegner der sig lige nu et billede af et sundhedsvæsen, der langt fra er tvunget i knæ. Det viser en rundringning, som DR har foretaget med svar fra landets fem regioner.

Mens der er forskelle på, hvordan de enkelte sygehuse inddeler beredskabsfaserne, oplyser de fem regioner, at samtlige sygehuse er gået i markant lavere covid-beredskab.

Flere sygehuse er i det allerlaveste beredskab. Det gælder for eksempel Sygehus Lillebælt og Sygehus Sønderjylland, der begge er i fase nul ud af ti.

I Region Midtjylland opererer man med en skalering fra et til fem, og her er blandt andet Regionshospitalet Randers og Hospitalsenhed Midt i fase et.

I Region Hovedstaden, der har det højeste antal af indlagte, er sygehusene ifølge regionen i det laveste beredskab, som er fase et ud af 10.

Når der er få indlagte med coronavirus, og man sænker beredskabet til et lavere niveau, betyder det altså, at en del af det personale, der var afsat til at håndtere indlagte med covid, sendes tilbage til deres normale afdelinger. Det er blandt andet tilfældet på Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Odense Universitetshospital.

Ligesom det er muligt at sænke beredskabet, kan man igen skalere det op til et højere niveau, hvis der skulle ske en stigning i antallet af indlagte.

Forsker: Epidemien vil blusse op igen

Billedet var noget anderledes den 5. januar, hvor Mette Frederiksen indkaldte til årets første pressemøde med et nedslående budskab om at aflyse alt.

Da var der 942 indlagte med Covid19, og myndighederne frygtede den britiske mutations indflydelse i Danmark, herunder presset på sundhedsvæsenet, og der blev indført flere restriktioner.

De seneste tal fra Statens Serum Institut fra sidste uge viser, at næsten 50 procent af de danskere, der er smittet med corona, er smittet med den britiske coronamutation ved navn B117. Men indtil videre kan det øgede antal smittede personer med B117 ikke aflæses på antallet af indlæggelser.

For første gang siden den 5. december er der færre end 300 personer indlagt med coronavirus.

Flere politiske partier presser da også på for en genåbning, og tilliden til regeringens coronahåndtering lider for første gang i pandemien et reelt knæk, viser Hope-projektet, der følger danskernes adfærd under corona.

Det spørgsmål, der rejser sig hos mange, er derfor også: Hvorfor åbner vi ikke for dele af samfundet?

Det korte svar er, at det lige nu er stilhed før stormen - men sikkert er det, at stormen kommer. Det mener i hvert fald Viggo Andreasen.

Han er lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet og sidder i den faglige referencegruppe, der rådgiver regeringen om genåbning.

- Vi har hele tiden vidst, at der ville komme en bund i de daglige smittetal midt i februar, og det er den bund, vi ser nu. Epidemien vil begynde at blusse op igen, fordi antallet af nysmittede med B117 fortsætter med at stige, siger han og fortsætter:

- Det fald i indlæggelser, der er lige nu, er baggrunden for, at sygehusene har lidt luft pt. Og det er en stor lettelse, for corona skal nok få taget luften ud af dem igen.

Viggo Andreasen oplyser, at B117 ifølge hans matematiske beregninger vil stige med 20 til 30 procent om ugen. Det vil betyde, at vi med de nuværende restriktioner skal forvente et sted mellem 1.000 og 2.000 nysmittede om dagen i midten af april.

- Det er så heldigvis på et tidspunkt, hvor vi er længere med vaccinerne, og hvor vejret er med os, så vi kan regne med, at vi kan begynde at få kontrol over epidemien.

Det lyder som om, at yderligere genåbning bliver et nej fra dig?

- Fra mig vil det blive et nej. Hvis man vælger at lukke lidt mere op nu, er det fordi, man synes, man skal have flere end 2.000 nysmittede om dagen midt i april. Problemet er, at hvis man åbner op nu, kommer vi i april meget tæt på en epidemi, der er for stor til sygehusene, lyder vurderingen fra Viggo Andreasen.

Mindre genåbninger er vejen frem

Professor og virolog på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, der også sidder i den faglige referencegruppe, der rådgiver regeringen.

Han er ikke helt så afvisende over for en potentiel genåbning.

- Jeg synes godt, man kan tale om, at det giver mening med en genåbning. Men vi skal sørge for, at vi ikke overskrider sundhedsvæsenets grænser, siger han og fortsætter:

- Problemet er mere komplekst end bare at se på indlæggelseskapacitet. Kigger man kun på den, er der plads til genåbning. Problemet opstår ved spørgsmålet om, vi kan styre en eventuel åbning. Vi har at gøre med et virus, der selv med de nuværende restriktioner, har et kontakttal markant over et, siger han med henvisning til, at det seneste kontakttal for den britiske mutation er 1.25.

Allan Randrup Thomsen peger på, at når man åbner for noget, vil det skabe en smittestigning.

Det vigtige er derfor, at genåbning sker inden for rammer, man kan styre. Virologen foreslår derfor, at man eksperimenterer med at genåbne dele af samfundet med lav smitte og lærer af erfaringerne, mens man i områder med høj smitte må vente.

- Hvis man kun åbner et mindre område, vil man relativt hurtigt kunne lukke ned igen, hvis det bliver nødvendigt. Med til historien hører, at man skal vurdere de sundhedsfaglige risici over for andre elementer, for eksempel økonomi og trivsel.

Regeringen afventer beregninger

Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, mener, at det er vigtigt, at myndighederne udarbejder en plan for, hvad der med den laveste risiko og største gevinst kan genåbne i samfundet.

- Det skal man lave konsekvensberegninger af. Og når antallet af indlæggelser falder, og vores testkapacitet er stor, er der endnu mere pres på og endnu større grund til netop at lave de her beregninger af, hvad det er, der bør åbne.

Han opfordrer til, at myndighederne, for at sætte fut i arbejdet med at få lavet beregninger på konsekvenserne af eventuelle genåbninger, indgår i internationale samarbejder og med organisationer og universiteter.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har ikke ønsket at stille op til interview.

I en mail til DR oplyser Sundhedsministeriets presseafdeling, at regeringen afventer en indstilling fra den såkaldte indsatsgruppe om, hvordan en gradvis genåbning af samfundet kan se ud.

Lige nu regner ekspertgruppen på scenarier for genåbning for elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser, dele af detailhandlen, udendørs kulturinstitutioner og udendørs idræts- og foreningsfaciliteter.

Sundhedsministeren har i et tidligere interview med DR udtalt, at regeringen inddrager Folketingets øvrige partier til en videre diskussion af en gradvis genåbning i løbet af næste uge.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter