Færre går 0. klasse om: Især på frie grundskoler rykker flere børn direkte op

Vi har et system, som ikke ønsker, at børn skal gå om, mener formanden for Børnehaveklasseforeningen.

Lidt flere børn tager den direkte vej videre til 1. klasse med deres klassekammerater. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Langt de fleste børn i Danmark begynder i skole det år, de fylder seks, og derefter rykker de hver sommer et klassetrin op.

Men der er også børn, som kommer så dårligt fra start i deres skoleliv, at de må blive et år ekstra i 0. klasse.

Det gjaldt sidste år 2,3 procent af børnehaveklassebørnene, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Det er et lille fald set i forhold til de seneste år.

Formand for Børnehaveklasseforeningen Pia Jessen er som udgangspunkt glad for, at færre børn må gå om. Men hun er samtidig bekymret for, om tallene tegner et sandfærdigt billede af situationen i de danske børnehaveklasser.

- Jeg ser faldet som et udtryk for, at vi har et system, som ikke ønsker, at børn skal gå om. For når jeg taler med mine kolleger rundt omkring i børnehaveklasserne, så giver de ikke udtryk for, at det går så godt, som tallene viser. De oplever, at flere børn er umodne og ikke klar til de udfordringer, de møder i skolen, siger hun.

Friskoleformand: Vi skal turde lade børn gå om

Det er især på de frie og private grundskoler, at færre børn går om. Her er andelen af omgængere på få år faldet fra 5,5 til 2,3 procent.

Formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen kan ikke umiddelbart forklare faldet. Der har ikke været en central indsats for at få andelen af omgængere bragt ned, fortæller han:

- Det er den enkelte skole, der tager hånd om omgængerne, og om hvordan eleverne kommer videre fra børnehaveklasse til 1. klasse.

Han ser tallene som et øjebliksbillede, der kan se helt anderledes ud til næste år.

- For børn er ikke ens, og der er mange parametre, der spiller ind. Men det er godt at have fokus på det, for det er vigtigt, at børnene får en god skolegang, og det er også vigtigt, at vi tør lade børnene gå om, hvis der er brug for det, siger Peter Bendix Pedersen.

Han tror ikke, at flere børn bliver forceret videre til 1. klasse, før de er klar til det.

- Jeg har stor tillid til, at lærere og skoleledere sammen med forældrene kan vurdere, om det er bedst for et barn at gå videre, eller om barnet vil have godt af at gå om, siger han.

Tidlig skolestart en faktor

Alder er en faktor, når børn går børnehaveklassen om.

I Danmark skal børn som udgangspunkt starte i skole i det kalenderår, hvor de fylder seks. Og undersøgelser har påvist, at risikoen for at gå 0. klasse om er højere for de børn, der starter tidligere i skole.

For nyligt medgav undervisningsminister Merete Riisager (LA) desuden, at syvårige skolestartere muligvis "i lavere grad vil have behov for at gå børnehaveklassen om", end hvis de var startet som seksårige.

Undervisningsministeriet kan imidlertid ikke oplyse, om en større andel børn startede sent på de frie grundskoler end i folkeskolen sidste år.

Af tallene fra Undervisningsministeriet fremgår alene, at der samlet set var 6,5 procent, som startede sent.

Ekspert: Der bliver sat tidligere ind

Folkeskoleekspert og forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen har heller ikke et klart svar på, hvorfor der især er færre omgængere i friskolernes børnehaveklasser.

Men i forhold til det generelle fald peger han på, at der er kommet større fokus på tidligt at ruste børnene til deres skoleliv.

- Ud over at sætte tidligt ind er dagtilbuddene også begyndt at lave bredere indsatser, så de både arbejder med børnenes faglige udvikling og på at give børnene de sociale kompetencer, der skal til, for at de kan indgå i et fællesskab. Og det tager børnene med sig i skole, siger han.

Flere vælger frie skoler

Så hverken friskoleformanden, børnehaveklasselederen eller forskningschefen har altså en forklaring på, at andelen af omgængere er faldet netop i de frie grundskolers børnehaveklasser.

Spørger man seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, så ligger svaret heller ikke lige for.

- I de seneste år er en stigende andel børn startet i frie grundskoler i stedet for i folkeskolen. Altså er der ikke tale om identiske grupper, man kan sammenligne fra år til år, siger han.

Rasmus Landersø påpeger, at de familier, der i dag sender børn i friskole, er anderledes på alle mulige parametre, end de var for en årrække siden. Både fordi samfundet ændrer sig, men også fordi flere går på friskole, og fordi typen af forældre, der sender deres børn på friskole, har ændret sig.

- Og ligesom forældrenes karakteristika adskiller sig mellem forskellige år, så er der også variation, når vi ser på, hvordan det går børn på friskoler, siger han.